Efter betydelig kritik i 2017 skal Danmark – og advokatbranchen – snart til “hvidvaskeksamen” igen. Spørgsmålet bliver ikke kun, om de rette regler og systemer til hvidvaskbekæmpelse er på plads men i høj grad også, om det kan dokumenteres, at indsatsen er tilstrækkelig effektiv og virker i praksis.
Danmark står lige om lidt over for en ny og omfattende evaluering på hvidvaskområdet. Evalueringen gennemføres af den internationale hvidvaskvagthund, Financial Action Task Force (FATF), der fastsætter internationale standarder på hvidvaskområdet. Standarderne er egentlige krav, som alle medlemslande har forpligtet sig til at efterleve. Resultatet får betydning for hele Danmarks hvidvasksystem – fra myndigheder og tilsynsorganer til de brancher, der er omfattet af hvidvaskreglerne, herunder advokatbranchen.
Evalueringen er særlig vigtig, fordi Danmark ved den seneste FATF-evaluering i 2017 blev mødt med betydelig kritik på flere centrale områder. Den kommende evaluering bliver derfor en afgørende test af, om Danmark har styrket både lovgivning, tilsyn og efterlevelse i praksis.
Hvorfor skal Danmark evalueres igen?
FATF gennemfører løbende gensidige evalueringer (de såkaldte "peer reviews") af medlemslandenes indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. De omfatter både, om landenes lovgivningsmæssige og institutionelle rammer lever op til FATF’s internationale standarder, og om indsatsen er tilstrækkelig effektiv og skaber dokumenterbare resultater i praksis.
Danmarks seneste vurdering i 2017 afdækkede betydelige svagheder i den danske hvidvaskindsats. FATF pegede blandt andet på et utilstrækkeligt risikobaseret tilsyn og en utilstrækkelig håndhævelse, mangler i anvendelsen af finansielle efterretninger samt behovet for en mere sammenhængende national forståelse og håndtering af hvidvask- og terrorfinansieringsrisici.
Kritikken medførte, at Danmark blev underlagt FATF’s skærpede opfølgningsproces – og i de efterfølgende år skulle dokumentere gennemførelsen af en lang række forbedringer. Siden 2017 er den danske indsats mod hvidvask og terrorfinansiering derfor blevet styrket væsentligt, både lovgivningsmæssigt, institutionelt og operationelt.
Evalueringen i 2028 bliver således den første fulde FATF-evaluering af Danmark siden 2017. Den kommer i langt højere grad til at have fokus på, om vi som land kan vise, at vi er blevet mere effektive i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Det afgørende bliver derfor ikke alene, om vi har de rette regler og systemer på plads, men om Danmark kan dokumentere, at indsatsen fungerer effektivt i praksis – herunder at risici og mangler forstås – og håndteres, at tilsynet er risikobaseret og effektivt, at der pålægges de rette og tilstrækkeligt proportionale sanktioner ved overtrædelser, og at myndighedssamarbejdet fører til konkrete resultater.
Hvorfor bliver advokater evalueret?
Advokater spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af hvidvask. Når de behandler sager, der er omfattet af hvidvaskloven, kan de få indsigt i transaktioner og strukturer, som kan misbruges til at skjule eller flytte udbytte fra kriminalitet. Det gælder eksempelvis i forbindelse med ejendoms- og virksomhedshandler, hvor advokater kan være tæt på dispositioner, der indebærer hvidvaskrisici – og dermed har de også en særlig gatekeeper-funktion. På den baggrund indgår advokatbranchen også som en central del af FATF-evalueringen.
Ved evalueringen i 2017 blev advokatbranchen udpeget som et område, hvor Danmark havde særlige udfordringer.
FATF pegede navnlig på, at advokater havde en utilstrækkelig forståelse af hvidvaskrisici og en mangelfuld efterlevelse af hvidvaskreglerne i praksis. Samtidig var antallet af underretninger om mistænkelige forhold meget lavt, og tilsynet med branchen var ikke i tilstrækkelig grad baseret på en systematisk og dokumenteret vurdering af risiko. FATF konkluderede derfor, at advokatbranchen udgjorde en væsentlig sårbarhed i Danmarks samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering, og fremhævede advokater som en særlig risikobærende profession.
Netop derfor må FATF forventes at have et skarpt fokus på advokaters efterlevelse af reglerne og på kvaliteten og effektiviteten af Advokatrådets tilsyn ved den kommende evaluering. Samtidig kan det udledes, at FATF i den aktuelle femte evalueringsrunde har et særligt fokus på de ikke-finansielle brancher, såsom advokatbranchen.
Hvem bliver ellers evalueret?
FATF-evalueringen er en samlet vurdering af effektiviteten af Danmarks indsats mod hvidvask og terrorfinansiering og rækker derfor langt ud over advokatbranchen. Evalueringen omfatter Danmarks samlede system til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, herunder myndigheder og tilsynsorganer, den finansielle sektor samt de ikke-finansielle virksomheder og professioner, der er omfattet af hvidvaskreglerne. Advokatbranchen og Advokatrådets tilsyn indgår således som ét element i vurderingen af, hvor effektivt Danmark som helhed identificerer, forebygger og håndterer risikoen for hvidvask og terrorfinansiering.
Hvorfor skal advokater rette sig efter FATF's anbefalinger?
Danmarks medlemskab af FATF indebærer en egentlig forpligtelse til at efterleve organisationens internationale standarder for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det stiller krav til både myndigheder, tilsyn og de sektorer, der er omfattet af hvidvaskreglerne om ikke alene at efterleve reglerne, men også at kunne dokumentere, at de virker effektivt i praksis.
For advokatbranchen betyder det, at branchen skal kunne identificere og forstå de risici for hvidvask og terrorfinansiering, der er forbundet med advokaters ydelser, samt anvende effektive foranstaltninger til at forebygge og begrænse, at advokater og advokatydelser misbruges til kriminelle formål. Det afgørende er således ikke alene den formelle efterlevelse af hvidvasklovens krav, men at advokater i praksis fungerer som en effektiv barriere (”gatekeepers”) mod misbrug af den juridiske sektor og dermed bidrager til beskyttelsen af både retssamfundet og det finansielle system.
Hvad sker der, hvis Danmark ikke lever op til FATF's anbefalinger?
En dårlig evaluering kan få vidtrækkende konsekvenser for Danmark. Det kan blandt andet medføre øget kontrol fra udenlandske banker og finansielle institutioner, højere omkostninger og forsinkelser ved internationale betalinger samt svækket tillid til landet hos udenlandske investorer. Samtidig kan Danmark blive mødt med øget internationalt pres for reformer, skærpede regulatoriske krav – og i yderste konsekvens risiko for placering på FATF’s grå liste.
For advokatbranchen kan en utilfredsstillende evaluering få direkte betydning for både regulering, tilsyn og advokaters omdømme. Branchen kan blive mødt med strengere krav til risikovurderinger og kundekendskabsprocedurer, væsentligt øget tilsynsintensitet og skærpede sanktioner for manglende efterlevelse af hvidvasklovens krav. Samtidig kan tilliden til advokater blandt klienter og samarbejdspartnere blive alvorligt svækket.
Er forbedringerne så tilstrækkelige?
Den kommende FATF-evaluering er således langt mere end en teknisk gennemgang af regler og myndighedsstrukturer. Den bliver en gennemgående vurdering af, om Danmark har et effektivt og risikobaseret system til at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, og ikke mindst om indsatsen skaber dokumenterbare resultater i praksis.
Efter den betydelige kritik i 2017 er forventningerne til Danmark høje. Det gælder også advokatbranchen, hvor både branchens forståelse og efterlevelse af hvidvaskreglerne og Advokatrådets evne til at føre et tilstrækkeligt effektivt, risikobaseret tilsyn vil indgå som en central del af vurderingen. For advokatbranchen bliver evalueringen dermed en prøve på, om den betydelige udvikling siden 2017 kan omsættes til én klar konklusion: at tilsynet virker, at efterlevelsen i advokatbranchen er styrket, og at risikoen for misbrug af advokater håndteres effektivt i praksis.
Advokatrådet vil fortsat have stort fokus på både at dele viden og inddrage branchen i relevant omfang frem mod FATF-evalueringen næste sommer.
FATF pegede navnlig på, at advokater havde en utilstrækkelig forståelse af hvidvaskrisici og en mangelfuld efterlevelse af hvidvaskreglerne i praksis.
Tidslinje for Danmarks evaluering
For at forstå, hvornår og hvordan Danmark skal dokumentere indsatsen, er det relevant at kende de centrale trin i evalueringsforløbet. Tidslinjen er baseret på den nuværende planlægning og kan ændre sig, hvis FATF justerer processen eller tidsplanen.
2022-2026: Evalueringsperioden
Det er denne periode, FATF lægger til grund, når Danmarks indsats mod hvidvask og terrorfinansiering skal vurderes.
Oktober 2026: Technical Compliance
Danmark skal aflevere dokumentation for, hvordan FATF-standarderne er implementeret i dansk lovgivning.
Januar 2027: Effectiveness
Danmark skal aflevere dokumentation for, at myndighedernes indsats og tilsyn ikke blot er etableret, men også fungerer risikobaseret og effektivt i praksis, herunder at branchernes efterlevelse af hvidvaskforpligtelserne er tilstrækkelig.
Juni 2027: Skæringspunktet – selve onsite-evalueringen
Her sættes der i praksis punktum for den skriftlige dokumentation og de data, som kan indgå i evalueringen.
Et FATF-onsite-besøg varer typisk i tre uger. Her kommer FATF-assessor-holdet (nationale eksperter, der skal forestå evalueringen udpeget af FATF) fysisk til Danmark og gennemfører selve evalueringen. Det omfatter blandt andet en lang række interviews med de implicerede myndigheder og brancher, hvor der spørges ind til landets skriftlige dokumentation, der også krydstjekkes med svar fra de mundtlige interviews. Derudover aflægger assessorholdet typisk også besøg hos mindst en af de centrale myndigheder.
Februar 2028: FATF-plenarmøde
Danmarks samlede evaluering behandles på et FATF-plenarmøde i Paris, hvor den endelige vurdering fastlægges. Typisk vil et land blive placeret i enten ordinær eller skærpet opfølgningsprocedure. Hvis landets compliance-niveau er tilstrækkeligt dårligt, kan et land henvises til en såkaldt ICRG-proces (overvågnings- og evalueringsproces for lande, der har alvorlige mangler), der ofte indebærer tilføjelse på FATF’s grå liste.
Hvad er FATF – og hvorfor er Danmark medlem?
FATF blev oprettet af G7-landene i 1989 og er i dag den centrale internationale standardsætter for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Organisationen står bag de 40 tekniske anbefalinger, som danner grundlag for medlemslandenes lovgivning, tilsynssystemer og gensidige evalueringer.
Selvom FATF har omkring 38 direkte medlemmer, herunder Danmark, har standarderne langt bredere rækkevidde. Mere end 200 jurisdiktioner er tilsluttet FATF-systemet enten gennem direkte medlemskab eller via regionale FATF-lignende organisationer som eksempelvis Europarådets MONEYVAL.
Danmarks direkte medlemskab bygger på et politisk valg fra 1991, men i praksis ville Danmark næppe kunne stille sig uden for standarderne i dag, blandt andet fordi EU’s hvidvaskregulering i betydeligt omfang er bygget op omkring FATF-standarderne.
FATF’s særlige betydning består derfor i, at organisationen ikke har traktatbaseret lovgivningskompetence over Danmark, men alligevel får betydelig praktisk gennemslagskraft gennem peer reviews og en gensidig forventning om efterlevelse, herunder gennem risikoen for at blive placeret på FATF’s grå liste.
FATF's grå liste
FATF’s grå liste omfatter lande, der har væsentlige strategiske mangler i deres systemer til bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben, og som har forpligtet sig til at rette op på manglerne igennem en med FATF aftalt handlingsplan.
En placering på listen medfører ikke i sig selv et krav om skærpede foranstaltninger for virksomheder, der har kunder eller transaktioner med forbindelse til landet, men virksomhederne skal tage landets placering på listen i betragtning som en del af deres risikobaserede tilgang og tilpasse deres foranstaltninger efter den konkrete risiko.
