Spring hovednavigationen over

Mediation er en alternativ måde at løse en konflikt på. Mediatorens primære opgave er at få parterne til at tale sammen, så de kan finde en løsning.

Mediation er en hurtig og billig måde at løse konflikter på. Det gælder både, når stridighederne er opstået mellem privatpersoner, og når det gælder virksomheder. Målet med mediation er at finde en løsning, som alle de involverede i konflikten kan være tilfredse med. Og den løsning er måske en helt anden end den, dommeren ville have fundet frem til i en retssag.

Mediation har vist sig at være en velegnet måde at løse konflikter på i en lang række sager. Du undgår en opslidende, dyr og måske fremmedgørende retssag. Du har selv indflydelse på løsningen af konflikten, og ofte er forholdet til din modpart i konflikten bedre efter en mediation end efter en retssag.

En mediation ledes ofte af en advokat, der er uddannet mediator. Mediatorens primære opgave er at lytte til parterne i konflikten og få dem til at tale sammen. Med hjælp fra en mediator skal de stridende selv finde frem til en løsning på konflikten. Hver part vil ofte være ledsaget af deres egen advokat, der giver dem råd og vejledning undervejs. Når løsningen er fundet, skrives den ned i en aftale.

En lang række advokater har uddannet sig inden for mediation og tilbyder denne form for konfliktløsning.

Mediation er en hurtig og billig måde at løse konflikter på.