Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet

I midten af maj lancerede Advokatrådet en rapport om retssikkerheden i Grønland på et møde i Nuuk med advokater, dommere m.fl. En rapport vi har udført med støtte fra Dreyers Fond.

Rapporten konkluderer, at niveauet af retssikkerhed i Grønland ikke lever op til de sædvanlige internationale standarder for retssikkerhed, som kendetegner de retssamfund, vi normalt sammenligner os med. Der er ganske vist sket mange forbedringer, siden Advokatrådet i 2016 lavede en tilsvarende rapport, men der er stadig brug for yderligere tiltag.

Når vi har skrevet rapporten, er det fordi vi er Advokatsamfund ikke kun for advokater i Danmark, men også for advokater på Færøerne og i Grønland. Vi arbejder derfor også for, at borgere i Grønland kan få kompetent juridisk hjælp, og at der er en betryggende ”access to justice”. Det er der desværre ikke hele vejen rundt i Grønland.

Nogle af de udfordringer, som rapporten beskriver, er blandt andet manglende adgang til juridisk bistand og retshjælp for borgerne. Derudover er der stor mangel på jurister i retsvæsenet, som traditionelt i Grønland har hvilet på et lægmandssystem, hvor hverken dommere, forsvarere eller anklagere er uddannede jurister. Vi ønsker ikke et system baseret på ”fly in justice”, men vil gerne understøtte et juridisk fagligt løft rundt om i de grønlandske kredse.

Derfor anbefaler vi blandt andet, at der fokuseres på at forbedre de faglige og juridiske kompetencer hos aktørerne i retsvæsnet. Særligt i de alvorlige kriminalsager er der brug for, at vi får løftet kompetenceniveauet. Heldigvis ved vi, at mange af aktørerne – som vi har mødt i arbejdet med rapporten – yder en kæmpe indsats og meget gerne vil videre- og efteruddanne sig, hvis de får tid og mulighed for det. Vi er derfor tilfredse med, at der i efteråret 2024 starter en kandidatuddannelse i jura på Grønlands Universitet.

Et andet problem er, at borgerne såvel som retsvæsenets aktører har stærkt utilstrækkelige muligheder for at sætte sig ind i gældende lovgivning. Der findes kun et ringe omfang af lovbekendtgørelser, og der er for eksempel ikke en domsdatabase. Borgernes retssikkerhed udfordres yderligere af, at det grønlandske system skal håndtere både dansk og grønlandsk, herunder forskellige dialekter - og der er stor mangel på tolke og oversættere, ligesom der heller ikke er en ensartet juridisk terminologi på grønlandsk.

Det er selvfølgelig ikke helt lige til at ændre de faktiske forhold. De særlige sproglige, kulturelle og geografiske rammer, som gælder i Grønland skal tages i betragtning. Dernæst er det nødvendigt at gå til arbejdet med en lang tidshorisont. Det kommer også til at kræve politisk fokus og flere midler til retsvæsnet i Grønland, hvis det skal lykkes med et løft af retssystemet.

I Advokatrådet mener vi ikke, det er et valg, om vi vil have et acceptabelt niveau af retssikkerhed. Selvfølgelig skal vi det. Det er lige alvorligt at have været offer for en forbrydelse, eller anklaget for en forbrydelse, hvad enten du er borger i Grønland eller i Danmark. Derfor skal det grønlandske retsvæsen løftes op til internationale retssikkerhedsmæssige standarder med behørig respekt for et nærhedsprincip.