Før krigen arbejdede Vladyslav Vlasiuk som jurist i det ukrainske Justitsministerium og som advokat med speciale i civilproces/konfliktløsning. Men siden Rusland invaderede Ukraine, er voldgift og advokatopgaver skiftet ud med rollen som kommissær for sanktioner for Ukraines præsident Volodymyr Zelensky. Vladyslav Vlasiuk er også en af de få personer, der er involveret i kommunikationen med udenlandske partnere om sanktioner.

”Udviklingen af sanktionerne mod Rusland kan kun ske i tæt samarbejde med internationale partnere, og mit job er derfor at rejse rundt for at arbejde på at få implementeret flere sanktioner mod Rusland, så de bliver afskåret fra de finansielle og materielle ressourcer, som er med til at drive deres aggression mod Ukraine,” forklarer Vladyslav Vlasiuk.

Han understreger, at Ukraine har modtaget meget hjælp fra det international samfund, hvilket landet er taknemmeligt for, og han opfordrer til, at der fremadrettet er lige så stor hjælp og interesse for at stoppe og afslutte den russiske aggression.

”De juridiske instrumenter bør have betydning, og derfor skal vi også fortsætte med at bruge dem. Ukraine opererer under international lov og respekterer menneskerettighederne. Det er tydeligvis en krænkelse af international lov at invadere et andet land i Europa, og det bør ikke kunne lade sig gøre. Denne konflikt må ikke eskalere og sprede sig til andre lande, så vi håber, at det internationale samfund vil gøre mere for at løse konflikten i Ukraine,” siger Vladyslav Vlasiuk.

Skyggeflåder og vestlige mikrochips

Der er særligt tre sanktioner, som Ukraine ifølge Vladyslav Vlasiuk ønsker at få indført med hjælp fra det internationale samfund.

Den første er den korrekte implementering af prisloftet, som er tæt forbundet med den russiske skyggeflåde. Den anden er den finansielle infrastruktur. Rusland er ifølge Vlasiuk nemlig stadig i stand til at operere inden for deres eget finansielle system – for eksempel kan de store russiske banker stadig åbne nye filialer i de besatte områder i Ukraine, og nogle af bankerne er også stadig operationelle i EU.

Den tredje sanktion er de vestligt producerede komponenter, der findes i russiske våbensystemer, hvilket særligt drejer sig om mikrochips. De mikrochips, som russerne bruger, er blandt andet produceret i andre lande i vesten og Asien.

”Fra ukrainsk side ønsker vi mere eksportkontrol, indførelse af slutbrugercertifikater, en mere aggressiv dialog med tredjelande, der reeksporterer disse dele til Rusland, samt et omfattende handelsforbud mod Rusland, der helt vil forbyde visse varer, herunder mikroelektroniske komponenter,” siger han.

Under hans besøg i Danmark har fokus særligt været på den såkaldte russiske skyggeflåde.

Siden de vestlige lande i 2022 indførte et prisloft på 60 dollar per tønde russisk råolie for at begrænse og kontrollere de russiske indtægter på olie, har russerne valgt at trodse prisloftet ved at indkøbe tankskibe og hjælpetjenester uden for den vestlige koalition. Disse tankskibe, som ifølge Vlasiuk bevidst opererer på trods af vestlige sanktioner, har fået tilnavnet skyggeflåden, og den fremherskende antagelse i dag er, at det meste, hvis ikke al russisk olie, der transporteres ad søvejen sælges uden for prisloftet.

”I forhold til sanktioner overholder vi fra ukrainsk side altid de etiske regler. Et godt eksempel for mig er den russiske skyggeflåde, hvor Rusland helt overlagt trodser sanktionerne og prislofterne. Og det er ikke første gang, at de udviser ligegyldighed overfor sanktioner og aftaler. Da Rusland blokerede de ukrainske havne i Sortehavet og det Azovske Hav, så hvedehøsten ikke kunne eksporteres, og FN fik forhandlet passage via en såkaldt ’hvedekorridor’, blev de ukrainske skibe stadig underlagt talrige inspektioner fra russerne.”

Vladyslav Vlasiuk udtrykker også en vis bekymring for, at Vesten måske ikke har taget Ruslands aggressioner helt alvorligt nok.

”Jeg tror, at det internationale samfund har undervurderet Rusland, når det handler om, i hvor høj grad Rusland samarbejder med andre lande såsom Iran og måske også Nordkorea. Jeg ved det ikke, men jeg ville ikke være overrasket, hvis Rusland begynder at samarbejde med eksempelvis Kina omkring teknologiudvikling, hvilket hovedparten af verdens lande nok ikke ønsker skal ske.”

Retsopgøret venter

Dermed understreger Vladyslav Vlasiuk også, at de nuværende sanktioner ikke er strenge nok.

”Et af de åbenlyse beviser er, at russerne stadig kan transportere al deres olie trods prisloftet. De er også stadig i stand til at få komponenter til våben, droner og anden teknologi fra vestlige producenter. Der er ingen magisk løsning, når vi taler om sanktioner. Der er ikke én stor sanktion, der kan løse alt – vi kan lave mange små snit, men ingen af dem vil være dødelige. De kan sænke farten, men ikke stoppe krigen. Så sanktionerne hjælper, men de løser ikke alt. Jeg er sikker på, at de fleste lande ønsker at ende denne konflikt, spørgsmålet er, hvordan man gør det.”

I 2022 indførte EU som reaktion på invasionen af Ukraine en række restriktive foranstaltninger, herunder et forbud mod at levere juridisk rådgivning. Det belgiske advokatsamfund indbragte sagen for EU-Domstolen og forsøgte at få ophævet forbuddet, som forbyder juridiske tjenester til russiske virksomheder og statslige institutioner. De hævdede, at forbuddet ’krænker grundlæggende rettigheder, såsom adgang til juridisk bistand, advokat-klient fortrolighed, advokaters uafhængighed, retsstatens værdier samt proportionalitets- og retssikkerhedsprincipperne.’

EU-Domstolen har netop afvist at give dem medhold, og Vladyslav Vlasiuk giver ikke meget for sine belgiske kollegaers ønske om at kunne omgå sanktionerne mod Rusland

”Jeg respekterer fuldt ud, at man som advokat ønsker at kunne give juridisk rådgivning til alle, men jeg har lidt svært ved at forstå bevæggrundene i denne specifikke sammenhæng, hvor der er deciderede sanktioner imod det og med god grund. Som advokater skal vi altid være etiske, for vi har et andet ansvar grundet vores baggrund.”

’Når krigen slutter’, er stadig en sætning, som Vladyslav Vlasiuk har svært ved at forholde sig til. Mange ukrainere mente, at konflikten, som nu har varet i over to år, ville være overstået på et par dage.

Vladyslav Vlasiuk går endda så vidt som at kalde krigen i Ukraine for ’The new normal’. Men han er ikke i tvivl om, at de krigsforbrydelser, som russerne systematisk har begået på ukrainsk jord, skal have et juridiske efterspil i et retsopgør.

”Siden russerne begyndte at bruge kemisk krigsførelse for omkring et år siden, har vi forsøgt at finde en måde at bygge en sag mod dem og implementere sanktioner, der kan modvirke det. Og derudover har vi indsamlet beviser og dokumenteret alle krigsforbrydelser. Forhåbentlig vil vi en dag kunne fremlægge alle disse dokumenter ved en domstol og opnå retfærdighed for de utallige ofre for de russiske grusomheder.”