Advokatrådets arbejdsgruppe har nu været på den tredje og sidste studietur i forbindelse med projektet om retssikkerhed i Grønland. Ikke meget gik efter planen på rejsen til en af kongerigets mest isolerede retsbygninger i den største by på østkysten, Tasiilaq. Arbejdsgruppen sad således fast i selskab med kredsdommerne, forsvarerne, politiet, kommunens medarbejdere og alle andre med billet til Tasiilaq, i hovedstaden Nuuk i næsten en uge grundet kraftige storme på østkysten.

Men det gav stof til eftertanke og personlig indsigt i de vilkår, som man pga. uforudsigelige vejrforhold og enorme afstande må indrette sig efter i Grønland.

”Vi havde jo hørt fra alle aktører på de to forrige rejser, hvilken mængde tid og ressourcer, der bruges på planlægning og logistik. Denne gang fik vi en hel særlig indsigt i, hvilket maskineri der sættes i gang, når Air Greenland må aflyse flyafgangene igen og igen. Vi var så heldige at sidde fast i Nuuk, men f.eks. en advokat, der rejser med kredsretten til Tasiilaq, risikerer jo at strande en uge eller to i en lille by med dårlig internetforbindelse, når stormen raser – for egen regning og risiko, som retningslinjerne er i dag,” siger arbejdsgruppens formand Allan Nejbjerg.

Store dele af Grønlands østkyst er ubeboelig, og derfor er de ca. 3.000 beboere i Tasiilaq samt de fem omkringliggende bygder meget isolerede fra hovedstaden Nuuk og vestkystens øvrige byer på den anden side af indlandsisen. Østkysten kan året rundt kun nås med fly fra Nuuk eller Islands hovedstad, Reykjavik, så når stormene raser, og flyene hverken kan lette eller lande, kommer ingen til eller fra kysten.

Arbejdsgruppen nåede at opholde sig en enkelt dag i Tasiilaq, hvor gruppen besøgte den lokale anstalt og holdt møder med politiet på lokalstationen og velfærdsafdelingen hos kommunens kontor i Tasiilaq. Tasiilaq hører under samme kommune som Nuuk, og kollegaerne på hovedkontoret sidder derfor 700 kilometer væk, som kun kan tilbagelægges via fly. Ligesom det er tilfældet i de andre byer langt fra hovedstaden, som arbejdsgruppen har besøgt, er det i Tasiilaq en udfordring at tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft – bl.a. pga. byens dårlige forbindelse til omverdenen.

”Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke havde mere tid i Tasiilaq. Men det er nu engang risikoen, når man rejser rundt i Grønland, særligt om vinteren. Vi er meget imponerede over det grønlandske samfunds evne til at omstille sig med kort varsel. Og vi er endnu engang blevet bekræftet i, at det er afgørende at rejse herop og se tingene med egne øjne, når man beskæftiger sig med retssikkerhed i Grønland,” afslutter Allan Nejbjerg.

Læs om de to forudgående ture til Grønland her og her