Advokatrådet udgav i 2016 en rapport om Retssikkerhed i Grønland, som i dag, syv år efter, ser ud til at have efterladt et positivt aftryk på retssamfundet i Grønland. Rapporten, som blev støttet af Dreyers Fond, indeholdt 25 konkrete anbefalinger rettet bredt mod domstolene, mulighederne for et forsvar, politi, kriminalforsorg, kriminalretlige foranstaltninger samt lovgivning og retspraksis.

Mange af anbefalingerne er i dag – helt eller delvist – implementeret af de grønlandske og danske myndigheder. Således udkom Naalakkersuisut, den øverste grønlandske myndighed, i 2017 med en strategi og indsatsplan for justitsområdet, hvor Advokatrådets rapport indgik som baggrundsmateriale. Her kunne flere af anbefalingerne genfindes i indsatsplanens prioriteringer.
Blandt andet anbefalingen om at Grønland skulle have sin egen landsforsvarer, hvilket skete i 2017, kort tid efter rapportens udgivelse. I 2018 blev der derudover afsat ekstra midler til styrkelse af retsområdet i Grønland.

I Advokatsamfundet glæder man sig over, at anbefalingerne har ført til forbedringer.

”Vi hører, at særligt inden for domstolsområdet og lovgivning og retspraksis-området, har forholdene rykket sig, og der er blevet arbejdet med rapportens anbefalinger. Samtidig er ressourcerne til Retten i Grønland øget, og i forhold til forsvarerne er der sket en positiv udvikling med bedre uddannelse af autoriserede forsvarere. Det er positivt, selvom vi også hører, at der fortsat er en række betydelige udfordringer, som man bør se på,” siger head of international Ditte Nissen Lund.

En af de advokater, der stadig ser store udfordringer, er advokat Peter Schriver, tidligere formand for Grønlandske Advokater og en af forfatterne til rapporten tilbage i 2016.

”Der er stadig massive udfordringer med retssikkerheden i Grønland. Der er behov for at sikre politisk bevågenhed på området. Rapporten fra 2016 var et vigtigt stykke arbejde. Både i form af processen, hvor vi talte med de forskellige aktører og derigennem skabte en øget bevidsthed om området, og i form af selve produktet. Rapportens anvendelsesorienterede anbefalinger gav et godt afsæt for at rykke på de forskellige områder. Særligt i forhold til at få udnævnt en landsforsvarer og opnormeret med en dommerstilling har vi kunne se, at arbejdet har haft en betydning,” siger Peter Scriver, der samtidig mener, at det er værd at genbesøge arbejdet og følge op med nye perspektiver.

”Eksempelvis er det relevant at forholde sig til, hvorvidt man kan opretholde et fagligt tilstrækkeligt kompetenceniveau, så borgerne kan føle sig trygge, i et land med store afstand og lav befolkningstæthed,” siger Peter Schriver

Samme vurdering har den nuværende formand for Grønlandske Advokater, Marie Louise Frederiksen, som også mener, der er et stort behov for at se på retssikkerhedsproblematikker i Grønland. Naalakkersuisut taler selv om behovet for et ”retsløft” inden for parametrene tillid, retsfølelse, retssikkerhed og resocialisering. Et vigtigt opmærksomhedspunkt for Grønlandske Advokater i den forbindelse, er brugen af beskikkede advokater fremfor autoriserede forsvarere i alvorlige sager.

”Siden 2016 er uddannelsen af autoriserede forsvarere ganske vist blevet opprioriteret, hvilket vi er glade for. Men vi savner stadig klare retningslinjer for, hvornår der kan bevilges en beskikket advokat til anklagede i alvorlige sager. Her skal vi have fokus på udviklingen,” siger Marie Louise Frederiksen.

Hun peger også på retssikkerhedsmæssige udfordringer omkring de grønlandske kredsretter, som afgør primært straffesager og familieretssager i første instans. Kredsretterne har en række kredsdommere, som ikke har en juridisk uddannelse, men i stedet en 2-årig kredsdommeruddannelse.

”Det er en nødvendighed for at behandle det stigende antal sager, men afgørelserne fra kredsretterne bærer præg heraf, og det er derfor kun de sager, der bliver anket til Grønlands Landsret, som gennemgår en juridisk prøvelse. Her kan retssikkerheden også løftes, men ressourcerne er få,” siger Marie Louise Frederiksen.