I dag er det mere reglen end undtagelsen, at offentlige bygninger, pladser og centrale steder er overvågede. Og det har vi som samfund mere eller mindre affundet os med, hvis man skal tro den undersøgelse om retssikkerhed, som Advokatsamfundet har fået udarbejdet. Til gengæld er der modstand mod den digitale overvågning og logning af data – særligt hos den yngre del af befolkningen.

”Overvågning bliver ofte koblet til tryghed og sikkerhed, og her er betoningen forskellig fra alder til alder. Man er mere opmærksom på tryghed og sikkerhed, når man er ældre, og forholder sig mere kritisk til digital overvågning, når man er yngre. Den digitale overvågning er mere indgribende og vedrører flere aspekter af vores liv – den går tættere på det enkelte menneske og bliver langt mere personlig end den offentlige videoovervågning. Man kan nemlig tegne et utroligt præcist og detaljeret billede af en person på baggrund af deres data,” forklarer Rikke Frank Jørgensen, som er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder.

Bange for digitale fodspor

Kun 25 procent af de 18-35-årige mener, at det er rimeligt, at myndigheder kan få adgang til datalogning af danskeres mobiltelefon- og onlineaktivitet, også selv om personen ellers ikke har udvist mistænkelig adfærd. Hos de 36-55-årige er tallet 38 procent, og for den ældste gruppe, som er de +56-årige, gælder det 46 procent.

”Der er en signifikant generationskløft i befolkningen, når det kommer til teknologisk viden. De yngre generationer er vokset op med internettet samt sociale medier og bruger teknologien i langt højere grad, og derfor kender de også til de potentielle risici, der kan være, når det handler om digital overvågning,” siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator.

Hun forklarer desuden, at de yngre er bekymrede for, at data indsamlet online kan afsætte digitale fodspor, som senere kan komme tilbage som en boomerang og bruges imod dem, hvorimod de ældre generationer ikke ser de langsigtede konsekvenser ved datalogning.

Advokatens dag kortlagt

For advokat og medlem af grundrettighedsudvalget Jonas Christoffersen var det lidt af en øjenåbner, da han fandt ud af, hvor mange digitale fodspor han afsatte i løbet af en dag. Han lod et hold eksperter fra det digitale analysebureau ’Analyse & Tal’ se på, hvor meget Google, Facebook, TDC, Spotify, Politiken og de andre apps på hans mobil registrerede om ham. Eksperterne kunne i løbet af en enkelt dag lave en total kortlægning af hans liv lige fra meget personlige ting såsom skilsmisse, bopæl samt flytning til hans politiske observans, sundhed og madvaner.

”De kortlagde min dag, fra jeg stod op, til jeg gik i seng. Og selvom jeg lever et temmeligt dødssygt liv uden de vilde udsving, så var det stadig virkelig ubehageligt at få det lagt ud så minutiøst. Hvad vi også fandt ud af, var, at inde på minretssag.dk kunne man se klientnavne efter søgninger, så eksperterne fra Analyse & Tal fandt fortrolige oplysninger på mine klienter blot ved at google rundt, fordi Domstolsstyrelsens side var bygget op på en facon, hvor navnet på parten i en sag blev liggende i søgehistorikken.”

De kunne endvidere i Jonas Christoffersens personlige søgehistorik finde søgninger, der angik juridiske spørgsmål om den sag, som han på tidspunktet arbejdede på, og som var omtalt i medierne.

”Jeg havde ikke overvejet, at når jeg googlede ting i en sag, lå min søgehistorik derude, og hvis man så ville vide, hvad en advokat lavede på en sag, skulle man blot hacke min googlekonto. Så vi skal som advokater både være opmærksomme på, hvad vi søger på, og hvordan vi søger på det,” siger han.

For Jonas Christoffersen har oplevelsen betydet, at han er blevet langt mere forsigtig, har skiftet browser til Firefox og sørger for at slette sin søgehistorik.

”Jeg tror, at de fleste af os er uvidende om, hvor meget data og hvor mange personlige oplysninger vi lagrer, og at andre kan få adgang til det.”

Ja tak til overvågning

Billedet er lidt anderledes, når det kommer til overvågning på offentlige steder. Ifølge Retssikkerhedsanalysen er 68 procent af de 36-55-årige enige i, at de offentlige steder må videoovervåges af myndighederne, mens kun lidt over halvdelen af de 18-35-årige – 56 procent – mener, at offentlige steder skal overvåges.

Men hvis man spørger de ældre borgere, så er det et stort ja tak til overvågning på offentlige steder. Hele 77 procent af de +56-årige finder det rimeligt.

”Den ældre generation vejer sikkerhed og tryghed langt højere, end de yngre gør, og eksempelvis videoovervågning på offentlige steder modvirker i deres optik kriminalitet,” siger Liselotte Lyngsø.

Vi afgiver data uden overblik

Rikke Frank Jørgensen understreger også, at de kriminalsager, der har været i Aalborg og Slagelse, taler ind i den offentlige diskurs om, at overvågningskameraer kan være med til at øge sikkerheden for den enkelte.

Men der er grund til bekymring over omfanget af overvågningen i samfundet. Grænserne flyttes konstant, og hun peger blandt andet på den aktuelle debat omkring ansigtsgenkendelse, og i hvor høj grad man skal give lov til at bruge ansigtsgenkendelse i det offentlige rum som en vigtig diskussion, der kan få indflydelse på folks rettigheder.

”Hvad kan ansigtsgenkendelse for eksempel betyde for folks ret til frit at kunne demonstrere? Ansigtsgenkendelse kombineret med overvågning i det offentlige rum betyder, at overvågningen vil få en helt anden og indgribende karakter. Det bliver til levende data, hvor du kan gå ind og identificere mennesker, der går over Rådhuspladsen eller medvirker i en demonstration. Vi bliver nødt til at tage en samfundsmæssig debat om, hvor den konstante bølge af ny teknologi kan og skal føre os hen, så det ikke som nu kommer ind ad bagdøren i en række love og reguleringer, som kun de færreste er opmærksomme på.”

Demokratisk ret

Ifølge Rikke Frank Jørgensen har vi en demokratisk sikret ret til privatliv. Så hver gang der sker indgreb i den ret – og det kan der være masser af legitime grunde til – skal der være en ordentlig begrundelse.

Jonas Christoffersens største problem og bekymring i forhold til overvågning er den digitale logning og de muligheder, der er for at sammenkøre data.

”Hvis du ser på de offentlige systemer, så kan man give en bedre borgerservice ved at sammenkøre data på tværs – og det giver en vanvittig stor adgang for det offentlige til at gennembelyse borgeren og borgerens profil. Sundhedsdata er jo for eksempel ikke særlig godt beskyttet, for når en journal er digital, så er den tilgængelig for dem, der kan se i systemet, og det er der mange, som kan. Sammen med de digitale aftryk, vi selv efterlader, får man som myndighed en enorm mængde data på os alle digitalt. Når man samtidig videreudvikler kunstig intelligens, så kommer der til at være muligheder for, at disse ting kan sammenkøres på en uhørt måde.”

Rikke Frank Jørgensen er enig i, at der kan være problemer i den sammenhæng. 

”En særlig udfordring er de enkelte personers mulighed for at forstå omfanget og anvendelsen af de mange digitale informationer, der indsamles om dem. Det er svært at eftertjekke og få en indsigt i, hvilke oplysninger om borgerne det faktisk er strengt nødvendigt for myndigheder og politi at indsamle og overvåge.”

Rikke Frank Jørgensen påpeger, at vi alle konstant afgiver data på alle fronter – både data, vi selv direkte afgiver, men også data, som kan indsamles på baggrund af vores onlineaktivitet.

”Det betyder, at man kan gå tæt på folk på måder, som er nærmest science fictionagtige, og derfor er det så vigtigt, at man i Folketinget, hos interesseorganisationer og også hos Advokatsamfundet får taget debatter om, hvor grænserne går.”