Tekst Katrine W. Gottlieb, forsvarsadvokat

Når et barn mellem 15 og 18 år bliver sigtet i en straffesag, har forældrene ret til at vælge, hvilken advokat der skal repræsentere barnet. Det klassiske forløb vil være, at advokaten bliver kontaktet af mor eller far, søger om beskikkelse for barnet, og når retten har beskikket advokaten, fremsender politiet sagens bilag. Herefter vil forsvareren afholde et møde med den sigtede, hvor sagen gennemgås. Og så begynder problemerne.

Som sigtet i en straffesag har man krav på adgang til at gøre sig bekendt med sagsmaterialet, enten ved gennem-læsning eller ved at forsvareren orienterer sigtede om indholdet. Der kan være enkelte undtagelser, men som det klare udgangspunkt skal sigtede have fri adgang til at gøre sig bekendt med materialet. Sagens bilag må imidlertid ikke udleveres til den sigtede, medmindre politiet har givet samtykke, hvilket de i praksis er tilbageholdende med. En overtrædelse af forbuddet kan være strafbart og/eller en disciplinærovertrædelse af god advokatskik.

Da materialet ikke må udleveres, afholdes der normalt et møde hos advokaten, hvor materialet gennemlæses. Som reglerne er formuleret, har forældrene ikke umiddelbart ret til selv at læse sagens akter igennem. Spørgsmålet er derfor, om advokaten skal afvise, at forældre deltager under hele mødet? Eller må de være med ved drøftelser om sagen, så længe de ikke får lov til at læse sagens materiale?

Der kan på den ene side være fordele ved, at forældre ikke deltager ved sagens gennemgang. Det kan være, at barnet har lettere ved at forklare om en påstået voldtægt, graffiti på S-toget eller det voldelige overfald, som vedkommende måske – måske ikke – har deltaget i, hvis forældrene ikke er til stede. Men der er på den anden side særlige hensyn at tage til mindreåriges særlige behov og sårbarhed. De skal kunne forstå og følge deres sag, og samfundet bør have en særlig interesse i at forhindre nye lovovertrædelser og fremme deres sociale integration. 

Det kan være vanskeligt at forklare forældre, der selv har rettet henvendelse og haft de indledende drøftelser om en sag, at de ikke har mulighed for at læse sagens akter igennem. Navnlig når det efterfølgende står barnet frit at fortælle forældrene detaljer om sagen. Barnet bringes i en loyalitetskonflikt, hvis forældrene ikke er med, og/eller forsvareren ikke giver forældrene adgang. Skal barnet loyalt oplyse sagen over for forældrene, eller er der dele, som barnet skal tilbageholde.

Problemet bliver ikke mindre, hvis der løbende skal træffes strategiske beslutninger om yderligere efterforskningsskridt, anmodning om supplerende afhøringer mv. Forældrene kan have ønsker til sådanne spørgsmål, men disse behøver ikke at være sammenfaldende med barnets. Der er måske forhold, som barnet ikke ønsker undersøgt, men barnet kan ikke fortælle forældrene hvorfor, men kan betro sig til forsvareren, der så overtager en del af dilemmaet. Opstår der uenighed vedrørende anke af en byrets-dom kan barnet komme i klemme. En dom, kan både ankes af forældremyndighedsindehaveren og den umyndige domfældte på egen hånd, men hvad skal forsvareren gøre, hvis der ikke er enighed mellem barnet og forældrene? Det er barnet, der er klient, og forsvareren skal derfor følge barnets ønske, men barnet risikerer at komme i klemme, hvis forældrene vælger at anke sagen til trods for barnets ønske om det modsatte.

Hvis mor eller far skal afgive vidneforklaring
Problemet kompliceres yderligere, hvis anklagemyndigheden har lagt op til, at mor eller far skal afgive vidneforklaring i sagen. En sigtets nærmeste har som udgangspunkt ikke pligt til at afgive forklaring som vidne, medmindre retten pålægger vedkommende det. Men kan man som forsvarer for barnet informere en forælder om, hvorvidt det vil være fordelagtigt for den sigtede, at vedkommende afgiver forklaring i sagen?

Det kompliceres yderligere af, at hvert vidne skal afhøres for sig, og de må ikke påhøre forklaringer fra andre vidner i sagen. Hvis mor eller far er indkaldt som vidne i sagen, er det derfor udgangspunktet, at de ikke skal være bekendt med de øvrige afhøringer i sagens politirapporter. Det afskærer imidlertid ikke barnet fra at informere forældrene om, hvad de øvrige vidner har forklaret til politiet, og det kan være nødvendigt for, at forældrene kan varetage stillingtagen til processen.

EU-retten
I den resterende del af EU er der med direktiv 2016/800 sikret særlige rets-sikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager. Direktivet skal sikre, at børn er i stand til at forstå og følge deres sag og udøve deres ret til en retfærdig rettergang. Direktivet indeholder supplerende garantier hvad angår de oplysninger, der skal gives til børn og indehaveren af forældremyndigheden. I direktivet gives forældremyndighedsindehaveren overordnet adgang til de samme oplysninger, som barnet har ret til at modtage.

Men Danmark er grundet EU-forbeholdet om retlige og indre anliggende ikke forpligtet til at implementere direktivet, hvilket heller ikke konkret er sket.

Uheldig forskelsbehandling
Det er uhensigtsmæssigt, at de manglende regler på området betyder, at det er op til den enkelte forsvarer at vurdere i hvilket omfang, forældre kan inddrages under sagens forberedelse både for så vidt angår generelle drøftelser, strategiske spørgsmål og ikke mindst ved gennemgang af sagens bilag. Da der ikke er klare regler og løsninger på børnenes dilemmaer, så vil de blive stillet forskelligt, og det svækker deres retssikkerhed. 

Forskelsbehandlingen kan også betyde, at der opstår et uheldigt “konkurrenceparameter” blandt forsvarere. I mange straffesager er der flere sigtede, og det er uhensigtsmæssigt, hvis den ene sigtedes forældre har fuldt indblik i sagen, mens andre er blevet bedt om at vente udenfor, mens forsvareren har afholdt møde og gennemgået sagen med én af de øvrige sigtede.

Vi har i dag en retsstilling, hvor man som forsvarer må forsøge at løse problemstillingerne med den enkelte efterforsker eller anklager fra sag til sag. Rigsadvokaten har udfærdiget en længere meddelelse om behandling af sager mod unge lovovertrædere, men denne indeholder ikke nærværende problemstilling.

Det ville være hensigtsmæssigt med en ensartet praksis for, hvordan advokater skal forholde sig, når mor og far ønsker at deltage ved sagens forberedelse, gennemgang af bilag og det øvrige forløb.

Måske skulle vi tage skridtet fuldt ud, følge EU-retten og sidestille forældrene med mindreårige sigtede og forsøge at lappe de steder i lovgivningen, hvor børn risikerer at komme i klemme.

RELEVANTE BESTEMMELSER
Retsplejelovens § 730, stk. 1, Den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til at stå ham bi i overensstemmelse med de nedenfor nærmere givne regler. Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.
[…]

Retsplejelovens § 906, stk. 2, Anke til fordel for tiltalte kan også iværksættes af tiltalte selv eller, hvis tiltalte er under 18 år, af tiltaltes værge.
[…]

§ 729 a, stk. 3,
[…]
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. Med hensyn til materiale, der er omfattet af § 871, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, kan samtykke dog kun nægtes af de i stk. 4 nævnte grunde
[…]

Katrine W. Gottlieb
Forsvarsadvokat (L) og medindehaver af Arrevad Gottlieb Advokatfirma I/S. Medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg og underviser på Københavns Universitet i strafferet og straffeproces.