På mange måder lå det aldrig i kortene, at Henrik Karl Nielsen skulle ende som advokat. Som ung udforskede han forskellige karriereveje inden for bankverdenen, militæret og landbruget, indtil han en forårsmorgen i 1988 i Skanderborg spontant besluttede sig for at blive historiker. Med sin naturlige nysgerrighed for at tilegne sig ny viden var det et oplagt valg, tænkte han.

Alligevel endte det anderledes. Hans farfar mente, at jura bød på bedre muligheder og fik overbevist ham om at skifte spor. Det var en beslutning, han hverken havde forudset eller umiddelbart ønskede, men som i sidste ende skulle vise sig at være den helt rigtige.

I dag er Henrik Karl Nielsen advokat (H) hos ØENS advokatfirma, hvor han rådgiver om arbejds- og ansættelsesret. Hans karriere, der begyndte i 90’erne, rummer dog meget mere end det. Han har mange års erfaring på tværs af specialer og en sagshistorik, der spænder fra Thulesagen i 90’erne, der handlede om de folk, som i 1953 blev tvangsforflyttet fra Thule i Grønland, til sagen om overfaldet på statsminister Mette Frederiksen i 2024.

Hans nysgerrighed for at lære nyt forlod ham aldrig, og han er i dag både ph.d. og forfatter til flere bøger og forskningsartikler.

Selvom han aldrig drømte om at blive advokat, kan han i dag ikke forestille sig en karriere uden for branchen.

”Da jeg fik møderet for højesteret, tænkte jeg, hvad nu? Som ung advokat arbejder man hele tiden mod nye milepæle, indtil man på et tidspunkt rammer et punkt, hvor man ikke tror, at der er mere. Men der er altid mere. Man skal turde at kaste sig ud i noget nyt,” siger han.

Drømte et juridisk råd

Henrik Karl Nielsens nysgerrighed bliver ikke sat på pause, når han har fri. Han fortæller, at hans faglige lærelyst ofte strækker sig ud over arbejdstiden, og at han før har prøvet at drømme et godt juridisk råd, der hjalp klienten med at undgå en unødvendig sag.

Drømmen handlede om erstatningsansvarslovens § 19, stk.1, fortæller han.

En skadelidt ville ikke bruge sin egen forsikring til at anmelde en skade, men foretrak at kræve erstatning gennem skadevolders ansvarsforsikring. Rådet i drømmen var enkelt: Der er ikke erstatningsansvar, fordi bestemmelsen fastslår, at ansvar bortfalder, hvis skaden er dækket af forsikring, forklarer han.

”Advokatarbejdet er et arbejde, hvor man har en masse i hovedet 24 timer i døgnet. Jeg reflekterer rigtig meget over det, som jeg beskæftiger mig med arbejdsmæssigt. Derfor er det helt naturligt, at jeg kan fortsætte kildesøgning, efter at en sag er slut, eller efter arbejdstids ophør, hvis en problemstilling bliver ved med at spøge inde i hovedet,” siger han.

Den nysgerrighed er også drivkraften bag de bøger, han har skrevet siden sin tid som fuldmægtig. Han kan ikke lade et tastatur være, hvis han falder over noget, der interesserer ham, fortæller han.

Derudover nyder han også at lære fra sig. Mens han forskede i sin ph.d., underviste han ved Københavns Universitet, og i dag holder han årligt et oplæg om sine resultater for folk i branchen.

Det er også sjældent, at Henrik Karl Nielsen bruger sin fritid i klassisk forstand. Han er altid drevet af at opsøge ny viden, formidle og springe ud i nye projekter, siger han.

Forskningsprojekt om varetægtsfængsling

Et af de projekter kom til live for tre år siden, da Henrik Karl Nielsen blev antaget som beneficeret advokat ved Københavns Byret. Under sine dommervagter undrede han sig over det store omfang af varetægtsfængslinger, og derfor satte han sig for at undersøge det nærmere.

I løbet af et år påtog han sig 14 dommervagter og analyserede alle kendelser, hvor varetægtsfængsling blev afsagt. Arbejdet resulterede i en forskningsartikel, som blev offentliggjort i november 2024 i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.

Af de 46 sager, han analyserede, bemærkede han tre afgørende tendenser.

For det første, at lovhjemlerne til at fravige udgangspunktet fra den grundlovssikrede ret ikke blev fortolket indskrænkende. For det andet, at alternativerne til varetægtsfængsling i retsplejelovens § 765, stk.2, ikke spillede nogen rolle i praksis bortset fra i de tilfælde, hvor frihedsberøvelsen skete i surrogat. Og for det tredje, at kendelserne om varetægtsfængsling sjældent indeholdte en konkret begrundelse for anvendelsen af fængslingsbetingelserne.

”Reglerne om varetægtsfængsling skal fortolkes indskrænkende, så det bliver helt undtagelsesvis. Men i Danmark fremstår det nærmest som om, at det er hovedreglen. Ja, man varetægtsfængsler efter loven, men man burde kun gøre det, hvis det er strengt nødvendigt. Og det synes jeg ikke altid er tilfældet,” siger han.

Advokatsamfundets Retssikkerhedsanalyse 2024 viser, at 73 procent af de adspurgte strafferetsadvokater mener, at omfanget af varetægtsfængslinger i Danmark er væsentligt større end nødvendigt.

Det resultat kan Henrik Karl Nielsen også genkende i sin egen undersøgelse. Noget, han måske ikke havde fået konkret indsigt i, hvis ikke han havde kastet sig ud i projektet, fortæller han.

Thulesagen

Den sag, han i dag stadig husker bedst, gav ham ligeledes nye indsigter og udviklede advokatfagligheden. Selvom han har ført mange store sager, vender tankerne ofte tilbage til slutningen af 90’erne, hvor én særlig sag ikke blot satte sit præg på hans karriere, men også vækkede en passion, der har fulgt ham lige siden.

”Det er en sag, jeg kommer til at huske, til den dag jeg lukker mine øjne,” siger Henrik Karl Nielsen om Thulesagen, som han var med til at føre i landsretten fra 1996 til 1999.

Sagen, der endte med millionerstatning til beboerne, handlede om indbyggerne i den nordvestgrønlandske by Thule, som i 1953 blev tvangsflyttet for at gøre plads til en amerikansk militærbase.

”Det var første gang, jeg mødte Grønland. For at forstå sagen måtte jeg skaffe mig en basisviden om grønlandske retsforhold og Grønlands historie. Det var en enorm oplevelse, der også vækkede min passion for landet,” fortæller han.

Siden Thulesagen har Henrik Karl Nielsen løbende arbejdet som advokat for klienter i Grønland og er desuden beneficeret advokat ved de grønlandske domstole.

”Men der er også den erfaring, at det er sindssygt ressourcekrævende at repræsentere borgere mod staten, og at man ikke skal forvente udelt sympati fra presse og offentlighed,” siger han om en af sine erfaringer fra Thulesagen.

Selvom han ikke ofte rejser til Grønland længere, deltager han jævnligt i retsmøder i Nuuk via en teleforbindelse.

De retssikkerhedsmæssige udfordringer i Grønland, som også tidligere er blevet belyst af Advokatsamfundet, er heller ikke et ukendt fænomen for Henrik Karl Nielsen, der sagtens kan forestille sig at dykke ned i et forskningsprojekt om emnet i fremtiden.

”Det ville undre mig, hvis jeg ikke på et tidspunkt fik lyst til at kaste mig over det. Jeg elsker at formidle, men det handler også om, at jeg selv lærer utrolig meget gennem processen,” siger han.

Kameraet ligger klar i handskerummet

Når han trænger til at koble af, tilbringer han tid med sin familie i deres sommerhus på Bornholm, hvor han især er glad for at kalke og tjære sit bindingsværkshus hvert år.

Derudover har han en stor passion for fotografering og for at udforske mindre kendte rejsemål, hvor den historiske kontekst ofte sætter sit særlige præg. De seneste år har han blandt andet besøgt Ukraine, Hong Kong samt Antigua og Barbuda. Og når han eksempelvis har sager i Jylland, ligger kameraet altid klar i handskerummet. Hvis han får tid, nyder han at tage en køretur og finde nye steder at fotografere, fortæller han.

Sidst han var i Esbjerg, tog han en tur til Fanø, og da han var i Viborg, besøgte han Finderup Lade, som er kendt for stedet, hvor kong Erik Klipping blev myrdet i 1286. Hvis hans kone og datter er taget på badeferie til Sydeuropa, kan han også finde på at køre alene til Højer Sluse i Sønderjylland. Det er ikke fuglene, der trækker, men stedet i sig selv, som han finder fascinerende, fortæller han.

På mange måder er Henrik Karl Nielsens privatliv derfor drevet af samme nysgerrighed, der præger hans arbejde. Og når han ser frem mod pensionen, har han allerede planer om, hvordan lærelysten også kan få en ny plads der.

”Når jeg bliver 70 år, går jeg på pension. Så skal jeg ud og rejse og suge ny viden til mig,” siger han.