Danmark har i årevis fået kritik fra eksperter, civilsamfundsorganisationer, FNs torturkomité og EU-Kommissionen for den omfattende anvendelse af varetægtsfængsling. Da den politiske aftale om Strafreformen blev indgået i 2025, var aftalekredsen derfor også enig om, at brugen af varetægtsfængsling skulle nedbringes, og en række nye muligheder i lovgivningen blev indført med virkning fra februar 2026.

Men skal man tro en ny rundspørge, som Advokatsamfundet i samarbejde med Landsforeningen af Forsvarsadvokater har gennemført i juli, så er de politiske ambitioner og de nye muligheder ikke omsat til handling endnu. Blandt 140 medvirkende forsvarsadvokater oplever nærmest ingen, at alternativerne og de nye muligheder benyttes.

”Ændringerne er selvfølgelig relativt nye, men det er påfaldende, at ingen af de forsvarsadvokater, vi har spurgt, har mærket en effekt for deres klienter endnu. Vi skal have de her værktøjer mere i spil, fordi varetægtsfængsling er et særdeles indgribende tiltag, og med den massive kritik Danmark har fået, er det en bunden opgave at nedbringe omfanget og særlig længden på varetægtsfængslingerne. Derfor må alle aktørerne samarbejde om at få bragt de nye muligheder i spil hurtigst muligt,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Rundspørgen viser, at ingen af de 140 forsvarsadvokater har oplevet en øget anvendelse af brugen af varetægtsfængsling med fodlænke i eget hjem. Derudover svarer én procent, at de har oplevet en øget brug af såkaldt anticiperet bevisførelse, hvor man kan sikre tidlige beviser gennem for eksempel tidlige afhøringer i retten, for at afkorte varetægtsforløbet. Endelig tilkendegiver fire procent, at de har oplevet, at forkortelsen af de såkaldte længstetider for varetægtsfængslinger, har gjort en forskel for deres klienter.

Hos Landsforeningen af forsvarsadvokater kan formand og forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, nikke genkendende til svarene i rundspørgen.

”Vi havde store forhåbninger til, at lovændringerne fra februar ville begrænse de alt for lange varetægtsfængslinger, men efter syv måneder må vi foreløbigt konstatere, at situationen er uændret, og at de nye muligheder stort set ikke anvendes. Jeg kan derfor kun opfordre til, at forsvarsadvokater ikke kun i Grundlovsforhøret men også ved efterfølgende fristforlængelser bliver ved med at argumentere for brugen af fængslingssurrogater efter Retsplejelovens § 765,” siger Kåre Pihlmann.

På et enkelt område går det en smule fremad. Således svarer 20 pct. af de medvirkende forsvarsadvokater, at sagerne nu påbegyndes og gennemføres hurtigere efter anklageskrifterne er indleveret til retterne, som følge af en ændring af Retsplejelovens § 843a, stk. 1, 3. pkt.

Resultaterne fra rundspørgen kan findes her (LINK)