Information har i den seneste tid skrevet om manglende retssikkerhed i Grønland, herunder om sproglige udfordringer i retsvæsnet. Det fik forleden tidligere vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich til at skrive i et modsvar, at der gives et »misvisende indtryk af, at kriminalsagerne foregår hen over hovedet på grønlandsktalende personer«. Med baggrund i en nylig rapport om retssikkerhed i Grønland, som er udarbejdet af Advokatrådet, stiller vi os på Informations side, og tillader os at mene, at sprogudfordringer faktisk er et emne, der udfordrer borgeres retssikkerhed i Grønland.

Rapporten er blevet til gennem møder og interview med en lang række aktører i og omkring retsvæsnet i Grønland og viser, at der er en række generelle udfordringer med borgeres retssikkerhed - blandt andet juridiske kompetencer i retssystemet, adgang til uddannede forsvarere og adgang til retshjælp.

Derudover har stort set samtlige aktører, som vi har talt med, konsekvent nævnt sprog som et problem.

Vi mener derfor godt, at det kan lægges til grund, at sprogproblemer er en retssikkerhedsmæssig udfordring og et tema i mange af de retssager, der kører ved domstolene i Grønland.

Både i form af forskellige grønlandske dialekter, men også baseret på det dansk-grønlandske sprogskel. Sprogproblemerne forstærkes af, at der er massiv mangel på tolke og oversættere. Derudover er der heller ikke en ensartet juridisk terminologi på grønlandsk, hvilket skaber grobund for misforståelser og misfortolkninger i lovgivningen og i sagerne ved domstolssystemet.

I Advokatrådets rapport kommer vi med 25 anbefalinger til at forbedre den generelle retssikkerhed i Grønland. To af disse handler om sprog, nemlig dels at der sikres langsigtet finansiering til arbejdet med udvikling og standardisering af juridisk terminologi på grønlandsk, dels at der gennemføres en undersøgelse af ansættelsesvilkårene for tolke og oversættere i retsvæsenet.

I forlængelse af rapporten bad vi Copenhagen Economics om at beregne, hvad det vil koste staten at gennemføre rapportens kortsigtede anbefalinger. Prisen er 34,3 millioner kroner om året. Fra Advokatrådets side vil vi opfordre regeringen og Folketingets partier til at afsætte det beløb, så retssikkerheden i Grønland løftes op på et passende internationalt niveau.

Læs læserbrevet her