18.12.2024
Stor CCBE undersøgelse om Menneskerettighedsdomstolens protokol 15 og 16
Hjælp os med at blive klogere på Menneskerettighedsdomstolens protokol 15 og 16 og besvar CCBE’s undersøgelse.
Ole Spiermann, medlem af advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg, holdt som den første i rækken et oplæg om erhvervslivets retssikkerhed. Foto: Jeppe Carlsen.
”Hvornår er det nok med flere regler?” spurgte Kim Haggren, vicedirektør i DI – Erhvervsjura, retorisk ud i salen under årets Retssikkerhedskonference. ”Det er det nu,” lød hans svar.
På scenen delte han sammen med Ole Spiermann, formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg, og Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet sine perspektiver på udfordringerne ved den voksende regelmængde og stigende kompleksitet i EU-lovgivningen.
”Regelmængden er voldsom, og den er voldsomt stigende. Jeg er selv ved at miste overblikket,” sagde Kim Haggren under sit oplæg. Han pegede på, at den stigende mængde regler ikke blot medfører øgede omkostninger og administrativt bøvl for virksomhederne, men også svækker deres retssikkerhed.
Kim Haggren gav under sit oplæg et indblik i konsekvenserne for virksomhederne. Foto: Jeppe Carlsen.
Pointen blev også tydeliggjort under Ole Spiermanns oplæg, hvor nøgletal fra årets retssikkerhedsanalyse blev præsenteret.
Analysen viser, at hver tredje advokat vurderer, at virksomhedernes retssikkerhed er blevet forringet de seneste tre år. Blandt virksomhederne peger 63 procent på, at EU’s compliancekrav inden for områder som datahåndtering, ESG og cybersikkerhed er den største årsag til forringelsen, mens 60 procent fremhæver den stigende kompleksitet i lovgivningen som en væsentlig udfordring.
”Det er meget nemmere at lave ord i dag, så jeg tror ikke, at det er fordi, højesteret for eksempel har flere sager, men deres domme er bare blevet meget længere. Der er mange flere ord i lovgivningen, men det bringer måske også mere uklarhed med sig,” sagde Ole Spiermann under debatten.
KU-professor Dorthe Sindbjerg Martinsen fremhævede med udgangspunkt i forskning på området, at den øgede kompleksitet i EU-lovgivningen også kan føre til forsinket juridisk implementering, flere traktatbrudssager og en faldende tillid til myndigheder og institutioner.
”Kompleksitet øger omkostningerne for dem, der skal gennemføre og anvende reglerne, samtidig med at det også er mindre effektivt. De to ting tilsammen har konsekvenser for retssikkerheden,” forklarede hun.
KU-professor Dorthe Sindbjerg Martinsen præsenterede under sit oplæg et forskningsprojekt, der viste de klare udfordringer ved stigende regelmængder og øget kompleksitet i lovgivning. Foto: Jeppe Carlsen.
Hun efterlyste derfor en langsommere lovgivningsproces og flere konsekvensvurderinger af reglerne, inden de implementeres.
Den opfordring blev bakket op af Kim Haggren, som fortalte, at den stigende regelmængde allerede har ført til udskudte projekter i virksomhederne. Han efterspurgte derfor længere tidsrammer til implementering af reglerne, så virksomhederne i fremtiden kunne få en reel mulighed for at leve op til kravene.
”Det er supervigtigt, at vi giver virksomhederne lov til at få implementeret reglerne, før vi slår hammeren ned på dem,” sagde han og tilføjede, at Advokatsamfundet spiller en vigtig rolle i at arbejde for længere implementeringsperioder.
Kim Haggren udtrykte dog også optimisme og fremhævede de positive initiativer, som politikerne ifølge ham har taget. Han nævnte blandt andet etableringen af en ny arbejdsgruppe med 11 ministre, der skal arbejde på at reducere kompleksiteten i og mængden af lovgivning. Derudover opfordrede han til en fortsat dialog mellem erhvervslivet, politikere og advokatstanden for at sikre en effektiv håndtering af udfordringerne.