Der er et retssikkerhedsmæssigt spørgsmål, som flere indenfor retsvæsenet, herunder forsvarsadvokater har stillet sig, men som står ubesvaret og blæser i vinden, og er svært at finde et entydigt svar på:

Hvorfor er Danmark et af de lande, der varetægtsfængsler flest personer sammenlignet med andre lande i Europa, og særligt de nærliggende lande Danmark typisk sammenligner sig med, som Sverige, Norge og Tyskland? Lande der i øvrigt har nogenlunde samme kriminalitetsrate.

Dette sker på trods af, at EU-Kommissionen har henstillet til, at varetægtsfængslinger kun bør ske som en ekstraordinær foranstaltning, der skal anvendes i overensstemmelse med uskyldsformodningen.

Kritikere og juridiske eksperter indenfor retsvæsenet har også påpeget, at der sker for mange varetægtsfængslinger i Danmark og har blandt andet givet udtryk for, at dommerne er for hurtige til at idømme varetægt efter anklagemyndighedens ønske, men at det ofte sker på et for tyndt grundlag med henvisning til påvirkningsrisikoen.

I april skrev professor Flemming Balvig i en kronik i Politiken, at ”Danmark varetægtsfængsler alt, alt for meget.”

Og juli skrev pensioneret forsvarsadvokat Thorkild Høyer, i en anden kronik i Politiken blandt andet følgende:

” I sidste ende er det domstolenes ansvar, om der skal ske varetægtsfængsling og i givet fald hvor længe. Den forøgede mængde af varetægtsfængslinger kan ikke tørres af på anklagemyndigheden eller politiet. De forsøger naturligvis at bruge de redskaber, der er stillet til deres rådighed. Det er op til domstolene at afvise strafferetlige indgreb, herunder varetægtsfængsling, såfremt betingelserne herfor ikke er fuldt opfyldte.

Min erfaring er, at domstolene ikke tager fængslingsbetingelserne tilstrækkelig alvorligt. Der gives standardbegrundelser og luftige begrundelser, der ikke giver megen mening. Min opfattelse synes at blive støttet af den voldsomme udvikling i antallet af varetægtsfængslinger fra 1967 til 2022 og i udviklingen af langvarige fængslinger.

Netop lange berammelsestider og langvarig efterforskning burde føre til, at domstolene i højere grad forholder sig til, hvor indgribende varetægtsfængslingen er for sigtede. Det er et hensyn, som de oven i købet skal tage. Det hedder i retsplejeloven, at varetægtsfængsling ikke kan anvendes, ’hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig’.”

Begge kritikere påpeger det retssikkerhedsmæssige problem i, at de personer, der sidder i varetægt har meget ringere vilkår, end de der afsoner med en dom, og at det har svære menneskelige konsekvenser – særligt med de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Og at cirka tyve procent af de varetægtsfængslede ender med at blive frifundet eller idømt en straf, der ikke indebærer fængsel.

Sverige har højere kriminalitet og færre i varetægt

Hvis man sammenligner Danmark med Sverige, så er reglerne for, hvornår man varetægtsfængsler meget ensartede med de danske.

Men hvor de danske regler stiller krav om, at man først varetægtsfængsler med en strafferamme på mindst halvandet år, så siger de svenske regler nu, at man kan varetægtsfængsle med udsigt til en dom på mindst et år. Dette blev ændret i juli i år. Tidligere var grænsen for varetægt i Sverige en strafferamme på mindst to år. Det forventes derfor, at andelen af varetægtsfængslede i Sverige vil stige i den kommende tid.

Før den ændring, er de svenske regler sidst ændret tilbage i juli 2021, hvor fristerne for, hvor længe man kan sidde i varetægt, blev sat ned til hhv. tre måneder for personer under 18 år og ni måneder for personer over 18. Heri kan muligvis ligge en del af forklaringen på den markante forskel. I Danmark er grænsen for, hvor lang tid man må sidde i varetægt sat til under et år, men der er alligevel adskillige eksempler på, at personer har siddet meget længere end det. I nogle tilfælde op mod to år.

Når man ser på kriminalitetsraten ligger Sverige formentlig en del over Danmark. Sverige har flere indsatte med 76 per 100.000 indbyggere, end Danmark der har 71 indsatte per 100.000 indbyggere (tal fra 2022). Dette kan indikere, at kriminalitetsraten er højere i Sverige end i Danmark. Alligevel sidder færre af det samlede antal indsatte i Sverige altså i varetægt. Det er ikke nogen hemmelighed, at Sverige i de senere år og i en større skala end Danmark har kæmpet med alvorlig bandekriminalitet, herunder grov vold og drab  - i nogle tilfælde begået af mindreårige.

Tallene fra Europarådets Space I rapport for 2022 viser, at i Sverige sidder 27 procent af alle indsatte i varetægt, mens det i Danmark er 38 procent af de indsatte, der sidder i varetægt. Et tal der dog er faldet en smule fra 2021, hvor det var 41 procent af de indsatte i Danmark, der sad i varetægt.

Både Sverige og Danmark har fået kritik for den øgede brug af varetægtsfængslinger og de nedbrydende forhold for de indsatte med mere isolation, færre besøg og generelt dårligere vilkår, end for de indsatte, der har modtaget en dom.

Tilbage ved lovændringen i 2021, der havde til formål at nedbringe varigheden af varetægtsfængslinger, udtalte det svenske Advokatsamfunds generalsekretær, Mia Edwall Sulander til SVT Nyheder:

”Jeg synes, det er godt med en maksgrænse. Men en grænse på ni måneder gør eventuelt, at man faktisk ser på proportionalitetstider på en forkert måde. Det vil sige, at man har et forkert syn på, hvor længe, det er nødvendigt, at mistænkte personer virkelig skal sidde i varetægt.”  

Formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg i Danmark, Karoline Normann, har i flere omgange påpeget, at:

”Det har aldrig været meningen, at afsoningen af en forbrydelse skal foregå i varetægt.”

I en artikel om 'Varetægtsfængslingens pris' i Advokaten 2 2022 siger hun blandt andet:

”Der er for mange varetægtsfængslinger. Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt for Danmark at efterforske en forbrydelse, når personen er på fri fod, når det åbenbart er muligt for alle de andre lande vi normalt sammenligner os med. ”

Tilbage i juni i år forelagde Advokaten dette spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard i forbindelse med et interview, og han svarede:

”Jeg har allerede bedt embedsmænd i Justitsministeriet om at begynde at grave sig lidt ned i - hvad det er, der gør, at vi i Danmark varetægtsfængsler så meget mere end for eksempel nogen af vores nabolande.”

Advokaten har nu fulgt op på dette gravearbejde. Den seneste melding fra Justitsministeriet lyder i en skriftlig kommentar:

”Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet er i gang med at undersøge, hvad årsagerne er til forskelle i omfanget af varetægtsfængsling i Danmark sammenlignet med andre lande, herunder Norge og Sverige.”