Proliferationsfinansiering (finansiering af masseødelæggelsesvåben) er med ændringen af hvidvaskloven ved lovforslag nr. L9 med virkning fra den 15. september 2026 blevet tilføjet til det risikobillede, som advokater på hvidvaskområdet skal forholde sig til. Det betyder, at advokatfirmaer fremover skal inddrage risikoen for proliferationsfinansiering i deres risikovurderinger og den øvrige risikostyring, samt i de konkrete risikovurderinger på sagsniveau – på samme måde som de relevante hvidvask- og terrorfinansieringsrisici.

Lovforarbejderne indfører ikke nye eller yderligere krav til, hvordan virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal udarbejde deres risikostyringsdokumenter. Tilføjelsen betyder således alene, at proliferationsfinansiering nu er et område, der eksplicit skal indgå i de vurderinger, som virksomhederne allerede er forpligtet til at foretage af virksomhedens risiko, og som herefter skal forebygges gennem de foranstaltninger, der følger af hvidvaskloven.

Advokaters risiko for at blive misbrugt til proliferationsfinansiering

På nuværende tidspunkt har Politiets Efterretningstjeneste (PET) endnu ikke offentliggjort en national risikovurdering af proliferationsfinansiering. Indtil dette sker, må udgangspunktet for forståelsen af risiciene på området derfor være internationale kilder.

Financial Action Task Force (FATF) har udgivet "FATF Guidance on Counter Proliferation Financing" og ”FATF Report Complex Proliferation Financing and Sanctions Evasion Schemes”, som kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside.

Det kan heraf udledes, at de væsentligste proliferationsfinansieringsrisici for advokater knytter sig til deres rolle som ’gatekeepers’ ved etablering og administration af selskaber, identifikation af reelle ejere, håndtering af komplekse ejerstrukturer samt rådgivning om internationale transaktioner. FATF fremhæver særligt risikoen for misbrug af selskabskonstruktioner, f.eks. komplekse ejerstrukturer til omgåelse af internationale sanktioner, og nævner udtrykkeligt selskabsstiftelse som et sårbart område for blandt andet advokater.

Det er derfor navnlig ved vurderingen af disse områder i virksomhedens risikovurdering og øvrige risikostyringsmateriale, at risikoen for proliferationsfinansiering bør inddrages.
I forhold til den konkrete opbygning af en risikovurdering efter hvidvasklovens § 7 kan advokatvirksomheder eventuelt søge inspiration i Advokatsamfundets artikel om udarbejdelse af risikovurderinger.

Hvad betyder kravene vedrørende finansielle sanktioner?

Ud over kravet om at inddrage risikoen for proliferationsfinansiering medfører ændringen af hvidvaskloven også krav om, at man som omfattet af loven skal have procedurer for håndtering af finansielle sanktioner.

Advokater er allerede i dag forpligtet til at overholde EU's finansielle sanktioner, herunder reglerne om indefrysning af midler og forbuddet mod at stille midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for personer eller enheder, der er omfattet af finansielle sanktioner. Det betyder i praksis, at advokater skal screene deres klientforhold i forhold til parter, der er omfattet af finansielle sanktioner. Med ”screening” menes, at virksomheden skal sikre, at hverken klienten eller transaktionsmodtageren, står opført i en af EU-forordningerne om finansielle sanktioner.

Ændringen indebærer imidlertid, at advokatfirmaer i deres politikker, procedurer og kontroller nu skal forholde sig til, hvordan overholdelsen af de finansielle sanktioner sikres i praksis. Det omfatter blandt andet de processer og kontroller, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere personer, virksomheder eller organisationer, der er omfattet af finansielle sanktioner.

Ovenstående er alene et eksempel. Processen i det enkelte advokatfirma skal tilpasses firmaets forretningsmodel og konkrete risikoprofil, og hvert af ovenstående forhold skal således håndteres i forhold til det konkrete advokatfirma. For nærmere vejledning om de forpligtelser, der gælder ved et match i forbindelse med screening, samt reglerne om indefrysning og sanktioner, henvises til Erhvervsstyrelsens “Vejledning om indefrysning”.

Forholdet mellem proliferationsfinansiering og finansielle sanktioner

FATF beskriver proliferationsfinansiering bredt som finansiering, der kan understøtte udvikling, fremstilling eller spredning af masseødelæggelsesvåben. Samtidig fremhæver FATF, at bekæmpelsen af proliferationsfinansiering i praksis i høj grad sker gennem gennemførelsen af finansielle sanktioner, herunder særligt sanktioner rettet mod Nordkorea og Iran. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem arbejdet med sanktioner og forebyggelsen af proliferationsfinansiering.

EU's regler om proliferationsfinansiering bygger imidlertid ikke alene på et sanktionsperspektiv. Mens finansielle sanktioner primært indebærer identifikation af og screening rettet mod personer, virksomheder og stater, anført på sanktionslisterne er begrebet proliferationsfinansiering bredere. Risikoen for proliferationsfinasiering kan således også opstå i situationer, hvor ingen af de involverede parter er omfattet af en sanktionsliste.

Hvor sanktionsscreening i høj grad er regelbaseret, forudsætter reglerne om proliferationsfinansiering en risikobaseret vurdering, der inddrages i advokatfirmaets forebyggelse på samme måde som vurderingen af virksomhedens risiko for finansiering af terror og risiko for hvidvask.

Overholdelse af finansielle sanktioner kan således i høj grad håndteres gennem kontroller, herunder screening af klienter, reelle ejere og øvrige relevante parter mod gældende sanktionslister. En sådan screening vil ofte gøre det muligt at identificere, om en person, virksomhed eller organisation er genstand for sådanne foranstaltninger.

Risikoen for proliferationsfinansiering kan derimod ikke nødvendigvis identificeres gennem screening alene. Her må advokatfirmaet i højere grad foretage en konkret og risikobaseret vurdering af klienten, transaktionen og de involverede aktiviteter for at afdække forhold, der kan indikere en risiko for finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben.

Krav om uafhængig test af politikker, forretningsgange og kontroller

Med ændringen af loven tilføjes det, at advokatfirmaer skal sikre, at virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller skal testes af en uafhængig revisionsfunktion. Hvis virksomheden ikke har en sådan funktion, kan testen udføres af en ekstern ekspert. 

Kravet indebærer dermed ikke blot en formel kontrol af, om dokumenterne findes, men også en vurdering af, om virksomhedens foranstaltninger fungerer efter hensigten. 

Formålet med kravet er ifølge lovforslagets bemærkninger at sikre, at virksomhedernes interne procedurer undergives en objektiv og fagligt kvalificeret gennemgang, som kan afdække svagheder og mangler samt understøtte en løbende evaluering og justering af procedurerne i lyset af ændrede risici og regulatoriske krav. 

Hvad betyder uafhængig revision?

Lovforslaget indeholder ikke en nærmere definition af, hvornår en revisionsfunktion kan anses for at være uafhængig. 

For små virksomheder anføres det imidlertid i bemærkningerne, at det kan være tilstrækkeligt, at en anden medarbejder end den, der udfører den daglige kontrol, foretager vurderingen af, om virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. 

Bemærkningerne bygger dermed på en adskillelse mellem den person, der udfører kontrollen, og den person, der foretager den efterfølgende test eller vurdering. 

Lovforslaget fastlægger imidlertid ikke nærmere, hvilken organisatorisk eller ledelsesmæssig afstand, der skal være mellem disse funktioner.

Skal man etablere en uafhængig intern revisionsfunktion?

Der stilles heller ikke krav om, at alle virksomheder skal etablere en særskilt intern revisionsfunktion. Det fremgår således, at hvis der ikke findes en uafhængig revisionsfunktion, kan testen udføres af en ekstern ekspert. For virksomheder, der drives af én person, eksempelvis enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, nævner bemærkningerne udtrykkeligt, at en ekstern ekspert kan gennemføre testen. For mindre virksomheder kan det som nævnt være tilstrækkeligt, at vurderingen foretages af en anden medarbejder end den, der udfører de relevante kontroller. 

Lovforslaget opstiller heller ikke krav om bestemte uddannelsesmæssige eller erfaringsmæssige kvalifikationer for den person, der udfører testen. Det fremgår alene, at den pågældende skal have den fornødne faglige evne og indsigt til at kunne gennemføre vurderingen. 

Det nødvendige kompetenceniveau skal vurderes i lyset af virksomhedens type, størrelse og kompleksitet. 

Hvornår og hvor ofte skal testen gennemføres?

Endelig fastsætter lovforslaget ikke et bestemt interval for, hvor ofte testen skal gennemføres. 

I lovforslagets vurdering af de administrative konsekvenser er det dog lagt til grund, at virksomhederne i praksis vil gennemføre en sådan test ca. hvert tredje år, eventuelt ved brug af en ekstern ekspert. Treårsintervallet fremgår således af lovforslagets omkostningsberegninger, men er ikke udtrykkeligt fastsat som en del af bestemmelsen. 

Lovforslaget beskriver mere generelt formålet som at sikre en regelmæssig evaluering og justering af virksomhedens procedurer i takt med ændrede risici og regulatoriske krav. 

Lovgivningen henviser derudover generelt til retningslinjer fra AMLA, som endnu ikke er udkommet. Da der således ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt nærmere rammer til forståelsen af hverken påbegyndelse- eller intervalkravet, er det Advokatsamfundets opfattelse, at advokatfirmaer tidsmæssigt kan opfylde kravet ved at fastlægge, hvordan man vil organisere de uafhængige test og herefter som minimum gennemføre testen inden for de næste tre år. 

Det bemærkes, at Advokatsamfundet er i løbende tæt dialog med de øvrige tilsynsmyndigheder for at få afklaret forpligtelsen yderligere. 

Så snart der kommer yderligere afklaring til den forståelsesmæssige ramme, vil Advokatsamfundet naturligvis orientere herom straks.

Implementeringen af kravene 

Fra den 15. september 2026 skal advokatvirksomheder have taget stilling til, hvordan kravet håndteres organisatorisk og påbegynde de nødvendige processer. Det er Advokatsamfundets vurdering, at der må forventes en indretningsperiode, hvor advokatfirmaerne får mulighed for at tilpasse deres organisation til de nye krav. Det gælder navnlig valget mellem at anvende en egentlig uafhængig revisionsfunktion, kunne benytte muligheden for, at lade testen udføre af en anden medarbejder eller benytte en ekstern ekspert.

Dette gælder navnlig, fordi lovgivningen henviser til retningslinjer fra AMLA, som endnu ikke er færdiggjort.

Kommende regler og retningslinjer fra AMLA

Lovgivningen henviser flere steder til kommende retningslinjer og vejledninger fra AMLA. Disse forventes blandt andet at kunne bidrage til afklaringen af, hvordan virksomhederne i praksis skal indrette deres interne politikker, procedurer, kontroller og revisionsfunktioner. Efter de oprindelige tidsfrister skulle de relevante retningslinjer have været udstedt senest den 10. juli 2026. AMLA har imidlertid udskudt arbejdet, således at disse retningslinjer først forventes sendt i offentlig høring i 1. kvartal af 2027 og først forventes endeligt vedtaget i 2. kvartal af 2027. 

Advokatsamfundet gjorde i forbindelse med den offentlige høring af dette lovforslag opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt at indføre krav, som i væsentligt omfang forudsætter retningslinjer, der først bliver tilgængelige på et senere tidspunkt. Advokatsamfundet påpegede endvidere, at kravene til test og gennemgang udført af en uafhængig revisionsfunktion ikke var tilstrækkeligt definerede.

I takt med at AMLA offentliggør de kommende retningslinjer, vil Advokatsamfundet naturligvis orientere nærmere om deres indhold og betydning for advokatbranchen. Advokatsamfundet forventer at kravet til eksempelvis uafhængig revisionsfunktion vil blive uddybet og udbygget. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt for Advokatsamfundet at vejlede nærmere om indholdet af dette krav, henset til den manglende vejledning fra AMLA. 

Advokatfirmaerne må således forvente at ovenstående vejledning i forhold til, hvad man som advokatfirma kan lægge vægt på i forhold til kravene, bliver justeret.