Spring hovednavigationen over

Advokatrådets sekretariat gennemførte den 30. januar 2024 tilsyn med
advokatfirmaet Deichmann Advokater. Tilsynet omfattede bl.a. en
undersøgelse af advokatfirmaets efterlevelse af reglerne på
hvidvaskområdet, herunder efterlevelse af kravene til advokatfirmaets
udarbejdelse af risikovurdering, politikker, forretningsgange og kontroller,
jf. hvidvasklovens §§ 7, stk. 1, og 8, stk. 1.

Advokatrådets sekretariat konstaterede i forbindelse med tilsynet, at
advokatfirmaet ikke har udarbejdet risikovurdering og politikker, hvilket er
påkrævet i medfør af hvidvasklovens bestemmelser. Advokatrådets
sekretariat konstaterede endvidere, at advokatfirmaet har udarbejdet
forretningsgange, men at dokumenterne ikke levede op til kravene i
hvidvaskloven.

Advokatfirmaet har efterfølgende fremsendt revideret risikovurdering,
politikker og forretningsgange, som fortsat ikke vurderes at være
tilstrækkelige til efterlevelse af kravene i hvidvaskloven.

Advokatfirmaets manglende efterlevelse af hvidvasklovens regler, har ført
til et påbud, som er udstedt i medfør af hvidvasklovens § 64.

Det bemærkes, at advokatfirmaet efter udstedelsen af påbuddet, har
fremsendt risikovurdering, politikker og forretningsgange, som vurderes at
være tilstrækkelige til efterlevelse af kravene i hvidvaskloven.

Advokatrådet er i medfør af hvidvasklovens § 64 a, stk. 1, forpligtet til at
offentliggøre påbud, som er udstedt i medfør af hvidvasklovens § 64, på
Advokatsamfundets hjemmeside.

Det offentliggjorte påbud forbliver på Advokatsamfundets hjemmeside i
fem år fra offentliggørelsen, jf. hvidvasklovens § 64 a, stk. 2.

Sagsnr: 2023-3819