Spring hovednavigationen over

Modtager

Skatteministeriet

Ved mail af 10. maj 2023 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:  

Det er Advokatrådets opfattelse, at udkastet til ny bekendtgørelse i den foreliggende formulering skaber fortolkningstvivl om, hvorvidt der er pligt til at registrere en dansk bruger, når køretøjet er ejet af en fysisk person med bopæl her i landet eller juridisk person med hjemsted her i landet, og udlejningen varer i mere end 30 dage. Advokatrådet opfordrer til, at det utvetydigt tilkendegives i bekendtgørelsen, om der foreligger en sådan pligt.

Tvivlen om, hvorvidt der er pligt til at registrere danske brugere af køretøjer ejet af en dansk udlejningsvirksomhed, er bl.a. baseret på, at det fremgår af bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører § 1, stk. 3, at bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører ikke finder anvendelse, hvis en anden person opnår varig rådighed over et motorkøretøj, således at denne person skal registreres som bruger af køretøjet efter de almindelige regler herom.

Samtidig fremgår det af § 8 i bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører, at et køretøj højst må udlejes i 8 uger til erstatning for et andet køretøj til erhvervsmæssig personbefordring.

  • 8 omhandler køretøjer, som udlejes til erhvervsmæssig personbefordring. Når en bil skal anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, må udlejningsbilen kun erstatte den bil, der er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring i højst 8 uger.

Hvis man skal registrere bruger, når lejeaftalen løber mere end 30 dage, vil en lejekontrakt på 8 uger allerede af den grund ikke være omfattet af bekendtgørelsen om udlejning af køretøjer uden fører, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Hvis den nuværende bekendtgørelse skal forstås således, at alle brugere, som har rådighed over et køretøj i mere end 30 dage skal registreres i DMR, bør dette fremgå utvetydigt af bekendtgørelsen.

Vedrørende opbevaring af fuldmagt til omregistrering er bekendtgørelsens § 38 foreslået ændret, således at nummerpladeoperatøren har pligt til at opbevare en eventuel fuldmagt til omregistrering. Formålet med ændringsforslaget er, at det skal kunne dokumenteres, at det er den eksisterende ejer af køretøjet, der har godkendt en omregistrering af køretøjet.

Ved salg af et køretøj følger registreringsattesten køretøjet. Det er således ikke nødvendigvis den seneste ejer af køretøjet, der fremgår af registreringsattesten.

Det er Advokatrådets opfattelse, at en eventuel fuldmagt til omregistrering ikke vil opfylde formålet med ændringsforslaget, såfremt der er tale om vanhjemmel.

Et køretøj kan blive solgt i flere omsætningsled, inden der sker omregistrering. I det omfang både del I og II følger registreringsattesten, må dette anses for tilstrækkelig dokumentation for, at omregistreringen kan lade sig gøre. Det må være ejerens forpligtigelse ikke at udlevere registreringsattesten til tredjemand, således at en omregistrering af køretøjet ikke kan lade sig gøre uberettiget.

Det foreslås også i bekendtgørelsen, at registrerede virksomheder efter køretøjsregistreringsloven ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Denne justering er en konsekvensrettelse, som følge af, at køretøjsregistreringsloven også har denne formulering i § 15, stk. 2, nr. 3. Skatteministeriet anfører, at der med ændringen vil være overensstemmelse i ordlyden mellem registreringsafgiftsloven og bekendtgørelsen.

Det er Advokatrådets opfattelse, at registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, nr. 3, vedrørende krav om sikkerhedsstillelse ikke kan sammenlignes med krav til at være nummerpladeoperatør.

I henhold til registreringsafgiftsloven får en virksomhed, der er registreret for registreringsafgift, adgang til at opkræve registreringsafgift og indbetale denne på vegne af tredjemand. Ved at være registreret for registreringsafgift får virksomheden endvidere kredit med at betale den opkrævede registreringsafgift.

Som følge af den økonomiske risiko er det naturligt at der stilles krav om, at virksomheden ikke må have gæld til det offentlige, hvis virksomheden skal være betroet denne mulighed at afregne afgift på vegne af tredjemand.

Der er ikke en tilsvarende økonomisk eksponering for virksomheder, der er registreret som nummerpladeoperatør og derfor ikke nogen grund til at stille samme krav til en nummerpladeoperatør.

Vedrørende adgang til at låse køretøjer i køretøjsregisteret er der fremsat forslag om, at Skatteforvaltningen under en kontrol af et køretøjs registreringsforhold kan træffe afgørelse om at foretage en teknisk låsning af køretøjet i Køretøjsregisteret, så køretøjets ejer ikke kan ændre i køretøjets registrering, mens kontrollen pågår.

En låsning af et køretøj kan sidestille med en teknisk konfiskering. Af bestemmelsen fremgår det, at låsningen kan finde sted, mens kontrollen pågår.

Det er Advokatrådets opfattelse, at det bør sikres, at en låsning ikke opretholdes, hvis en afgørelse påklages, også selv om registreringsafgiften er indbetalt.

Det bør også fremgå utvetydigt, at kontrol ikke længere pågår, når der er truffet afgørelse, og at låsningen derfor ikke kan opretholdes under en klagesag.

Det er Advokatrådets opfattelse, at der alene bør være hjemmel til at låse et køretøj, og dermed hindre ejeren af køretøjet i at sælge køretøjet videre, hvis ejerskabet fortsat er hos den virksomhed, som kontrollen gennemføres hos. Derudover bør der ikke være adgang til at opretholde et køretøj låst, efter at afgørelsen er truffet, og virksomheden har indbetalt registreringsafgiften.

Det bør endvidere sikres, at der ikke skal være mulighed for at bringe et afgiftstab videre til en godtroende erhverver af et køretøj. Derudover skal det heller ikke være muligt at hindre en virksomhed i at sælge et køretøj, blot fordi der verserer en klagesag.

Det er kendt, at sagsbehandlingstiden i afgiftssager i det administrative klagesystem er mellem 4 til 6 år, inden der træffes afgørelse, hvorfor en hindring i at sælge køretøjerne videre er et meget stort indgreb i ejernes handlefrihed. 

 

Med venlig hilsen

 

Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær

Sagsnr: 2023-1684