Peter Breum ved det godt. At der både inden og uden for advokatbranchen kan være en tendens til at tro, at advokater lever fedt og kun tager de sager, hvor bankbogen ender med at bugne endnu mere. Og netop derfor er det så vigtigt for ham, at man fra advokatbranchens side bliver bedre til at gøre opmærksomme på, at advokatstanden er her for at hjælpe blandt andet ved at lave pro bono.

Samme tankegang gør sig gældende i SIRIUS advokater, hvor han er partner. SIRIUS advokater har en række NGO’er, som de repræsenterer. Det er typisk patientforeninger eller kulturelle organisationer, som har brug for juridisk hjælp, hvilket SIRIUS giver dem til ingen eller meget lav takst. Derudover har de en afdeling, hvor advokat Helle Hald beskæftiger sig med bistandssager.

”Vi er en mellemstor virksomhed, og vi laver temmelig meget pro bono. Det er et helt bevidst valg, som vi har gjort. I og med at vi har de værdier, vi har, så kommer man jo også til os af en grund, hvad enten man er klient eller vil arbejde hos os som advokat. Hvis man vil tjene rigtig mange penge og arbejde solen sort, så er vi ikke stedet. For det er ikke det, vi står for.”

Svært at få advokathjælp for 177 kr. i timen

Peter Breum arbejder med det ansættelsesretlige område, og i sit arbejde oplever han mange klienter, der ikke er medlem af en fagforening, eller måske tjener for meget til at kunne få fri proces, og som heller ikke kan få retshjælp, fordi den ikke dækker den type sager.

Og de opgiver ofte på forhånd at føre en sag, som er oplagt pro bono, fordi de ikke ved, at man kan få gratis hjælp hos advokater.

”Der er rigtig mange klienter og forurettede, der har gode sager, som er vigtige at få ført, men som simpelthen ikke har råd til det. Hvis man tjener 177 kroner i timen, så er det temmelig svært at få råd til at betale en advokat 2000 kroner i timen for juridisk hjælp. Man skal ikke tjene særligt meget for at falde uden for indtjeningsgrænsen for, hvornår man kan få retshjælp. Så hvis man er et par, der har almindelige jævne indtjeninger, som for eksempel pædagoger, tjener man for meget til at kunne få retshjælp. Så er der selvfølgelig retshjælpsforsikringer, som dækker nogle typer sager, men typisk ikke de sager, der handler om ansættelsesforhold,” forklarer han.

Peter Breum oplever, at der hersker en formodning om, at det er alt for dyrt at gå til advokat, og derfor skal advokater ifølge ham være mere offensive og gøre opmærksom på, at pro bono er en mulighed.

En nylig sag har gjort et stort indtryk på ham, da den er et klassisk eksempel på en sag, der aldrig ville være kommet for retten uden pro bono.

Peter Breum repræsenterede en kvinde, der var ansat som gademedarbejder i en kommune, hvor hun arbejdede med at holde unge væk fra bandemiljøet, indtil hun blev uberettiget bortvist fra sin arbejdsplads.

”Hun ville aldrig nogensinde selv kunne betale for sådan en sag, som det endte med at blive. Vi brugte virkelig mange arbejdstimer på den, for kommunens advokat kom med alle mulige formelle indsigelser, og den slags tager virkelig meget tid og kræver meget gravearbejde. Hun endte med at vinde sagen, hvilket ikke havde været muligt, hvis ikke et hold advokater havde kastet al den tid og kraft ind i det,” fortæller han.

Pro bono-charter er vejen frem

Peter Breum ser gerne, at der kommer et større fokus på pro bono i branchen.

”De kommende generationer af advokater skal lære, at pro bono er en nødvendig del af arbejdet som advokat. Vi skal give noget tilbage i forhold til det, som vi får ind. Vi skal jo have smør på brødet som advokater, men det er vigtigt at understrege, at vi alle samtidig skal tage del i arbejdet med pro bono og tage de sager fra tid til anden.”

Han efterspørger samtidig klarere retningslinjer for arbejdet, såsom hvornår et stykke arbejde reelt er pro bono.

”Hvis man tager en sag helt gratis, så er der mange, der laver pro bono i vores branche. Der er også dem, der laver arbejdet for stærkt reducerede priser, fordi man ved, at den pågældende klient ellers ikke kan betale for at få ført sin sag, og det, mener jeg også, er pro bono,” siger han

Peter Breum savner, at man får noget ned på skrift, så det bliver målbart. Det mener han, at Advokatsamfundets nye pro bono-model, som inkluderer en definition af pro bono og et tilhørende charter, kan gøre ved at etablere en fælles ramme for advokatvirksomheder, der ønsker at udføre pro bono-arbejde

”I øjeblikket er der mange advokatkontorer, der begynder på ESG-rapporteringer, og derfor er det vigtigt også, at man kan bruge sådan et charter som en del af sit ESG-regnskab. Det er vigtigt, man kan skilte med, at man som firma er tilsluttet et charter og derved kan vise omverdenen, at man udøver og tager pro bono alvorligt i sit firma. Jeg tror også, at det kan sætte en kædereaktion i gang, så flere og flere firmaer tilslutter sig chartret. Hos SIRIUS har vi allerede pro bono i vores værdigrundlag, og det er en del af vores strategiplan for de næste fem år, at vi skal lave endnu mere pro bono. Derfor er det helt naturligt for os i SIRIUS advokater, at vi støtter op omkring Advokatsamfundets pro bono-charter for derved at vise, at det er vejen frem for os og for andre advokatkontorer,” konkluderer Peter Breum.