Retssystemet kan være svært at navigere i – især for udsatte grupper og mennesker i sårbare situationer. I sådanne tilfælde kan det være afgørende, at en advokat træder til og yder gratis juridisk hjælp, så problemer, der ellers kunne virke uløselige, faktisk kan håndteres.

Den form for hjælp kaldes pro bono, og med en ny indsats og model ønsker Advokatsamfundet at øge advokatvirksomhedernes fokus på pro bono-arbejdet i Danmark.

Med inspiration fra 26 lande har Advokatsamfundet – med støtte fra Dreyers Fond – udviklet et dansk pro bono-charter. Charteret definerer, hvad pro bono-arbejde indebærer i en dansk kontekst, og skaber samtidig et grundlag for at styrke og udvide indsatsen.

”Mange advokater og virksomheder engagerer sig allerede i pro bono-arbejde, men vores erfaring er, at der mangler klarhed om, hvad der reelt falder ind under begrebet,” fortæller Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

”Med charteret vil vi skabe en fælles forståelse, advokatvirksomhederne kan arbejde videre inden for og samtidig skabe grobund for, at pro bono-arbejde bliver noget advokater i Danmark øger deres opmærksomhed omkring,” siger han og understreger, at det ikke er ensbetydende med, at det bliver en forpligtelse for advokatvirksomhederne.

”Chartret er med vilje formuleret som en hensigtserklæring. Det er selvfølgelig op til den enkelte advokat eller virksomhed at beslutte, om de kan og vil bidrage. Der bliver heller ikke indført kontrolmekanismer eller målinger på indsatsen, og det er helt i orden at være med, selvom man ikke lever op til alle mål fra begyndelsen. Hensigten er at prøve at øge viljen og lysten til at gøre en forskel,” fortæller han.

Tredelt definition

I charteret er definitionen af pro bono tredelt, og overordnet handler det om at hjælpe nogen, der ellers ikke havde fået hjælp. Den præcise definition fremgår i faktaboksen og er en del af pro bono-charteret.

Men charteret, som advokatvirksomheder kan vælge at være en del af, er ifølge Andrew Hjuler Crichton tænkt som en hensigtserklæring, der skal hjælpe virksomhederne på vej i deres bevægelse henimod at skabe pro bono-kultur.

”Det nævnte timetal skal ses som et mål at stræbe efter, og virksomheder, der ikke er i mål endnu, men er i gang med en udvikling hen imod målet, kan sagtens tilslutte sig. Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil være med i charteret, men vi beder dem, der vil være en del af chartret om at lave en enkelt og kort årlig rapportering til vores interne brug om deres pro bono-arbejde, som vi kan bruge til at få et overblik og til at se, hvor vi eventuelt kan støtte udviklingen,” siger han.

Ifølge Andrew Hjuler Crichton har formålet med at fastlægge en bred definition været at skabe et fundament, der gør det lettere for flere at tilslutte sig og engagere sig i pro bono-arbejde.

”Vi har undersøgt mange forskellige modeller for pro bono i en lang række lande. Erfaringerne herfra, kombineret med forholdene i den danske advokatbranche og vores rettighedsbaserede velfærdssamfunds-indretning, har ledt os frem både til definitionen af pro bono og hensigtserklæringerne i chartret. Vi håber, at det kan gøre flere advokater og virksomheder bevidste om mulighederne – og måske give dem lyst til at engagere sig. Og i sidste ende, at der kommer juridisk hjælp ud af det til nogle af de borgere, organisationer osv., som har behov for det,” siger han.

Alle tre aspekter af definitionen har været nøje overvejet, fortæller Andrew Hjuler Crichton. Herunder også at advokatvirksomheder kan betale andre advokater eller retshjælpe med de nødvendige specialer, for at de udfører gratis juridisk arbejde.

”Nogle sager kan kræve en specialviden, som virksomheden måske ikke selv råder over. I de tilfælde kan det være den bedste løsning, at hjælpen ydes af en ekstern advokat eller juridisk retshjælp med netop den ekspertise. Og i sidste ende er det næppe afgørende for klienten, hvem der har ydet pro bono, så længe den juridiske hjælp er gratis for dem, derfor er den mulighed med,” siger han.

Ikke clearing house – endnu

Udviklingen af pro bono-charteret er sket gennem et grundigt afdækkende forløb med systematisk research, møder, interviews og analyser af, hvordan pro bono-arbejde er blevet organiseret i andre lande. På den baggrund har projektet haft fokus på at finde en tilgang, der er tilpasset til danske forhold.

Ifølge Rikke Lyngdal, konsulent og leder af projektet, var den oprindelige idé at undersøge, om der var grundlag for at etablere et såkaldt clearing house i Danmark. Clearing houses er kendt fra andre lande som en måde at koordinere pro bono-arbejdet på, hvor clearing houses kvalitetssikrer borgernes sager og matcher behovet med den rette advokat.

”De lande, der har etablerede clearing houses, har mange, mange års pro bono-kultur at bygge på, og det blev helt klart for os, at der er behov for at skabe både et fundament for – og et langt større kendskab til pro bono-arbejde i Danmark, inden etableringen af et clearing house herhjemme vil være efterspurgt,” siger hun.

Rikke Lyngdal fortæller desuden, at det hurtigt blev tydeligt, at Danmark ikke bare kan kopiere modeller eller definitioner direkte fra andre lande. I Danmark betyder blandt andet landskabet af retshjælp, advokatvagter og andre retshjælpsordninger, at kulturen er en helt anden end i for eksempel USA, England og andre lande.

”Danmark har et rettighedsbaseret og vidt forgrenet velfærdssystem, der adskiller sig fra de lande, der i dag har etablerede systemer for juridisk pro bono-arbejde. De lande vi bedst kan sammenligne os med, nemlig vores nabolande og Holland, har heller ikke på nuværende tidspunkt velfunderede og organiserede pro bono-landskaber for advokatvirksomheder, eller også er de – som os – i gang med de helt tidlige faser af det,” siger hun.

Inspireret af Australien

Under arbejdet med at udvikle den danske pro bono-model fandt man særlig inspiration i modellen fra Australien. Her har man et pro bono-charter, hvor virksomheder, der har tilsluttet sig ordningen, bestræber sig på at leve op til en række målsætninger beskrevet i et fælles charter – også her på en frivillig basis uden kontrol eller audit af virksomhederne, forklarer Rikke Lyngdal. Læs interview med Gabriela Christian-Hare om den australske model længere hen i temaet.

Som en del af arbejdet med at udforme en pro bono-model, der passer bedst muligt til Danmark og danske advokatvirksomheder har Andrew Hjuler Crichton og projektleder Rikke Lyngdal været i dialog med en række danske advokatvirksomheder af alle størrelser for at få indsigt i, hvordan der allerede arbejdes med pro bono-arbejde herhjemme.

På længere sigt vil Advokatsamfundet følge med i om et clearing house, som man blandt andet kender det fra Australien, men også USA og Storbritannien, kan introduceres i Danmark. Ifølge Andrew Hjuler Crichton, kræver det dog tid før charteret og pro bono-modellen for alvor er forankret i advokatbranchen.

”Håbet er, at vi med tiden ser en naturlig udvikling med større bevidsthed om og større engagement i pro bono-arbejde blandt danske advokatvirksomheder. Hvor meget det kommer til at betyde for det omgivende samfund og for virksomhedernes egen fortælling, kan man hverken måle på eller sige noget om, før måske om en årrække, og det har heller ikke været tanken. Det kommer til at være et langt, sejt og spændende træk,” siger han.

Hvis man som advokatvirksomhed ønsker at tilslutte sig eller høre mere om pro bono-charteret kan man læse mere på advokatsamfundet.dk/probono