Australien har gennem de seneste 17 år haft stor succes med deres nationale pro bono-charter, der særligt gennem de senere år har oplevet en eksplosiv tilslutning. CEO of the Australian Pro Bono Centre, Gabriela Christian-Hare, peger på et øget fokus på arbejdet med pro bono både fra advokatfirmaernes klienter og advokater.

Gabriela Christian-Hare, CEO of the Australian Pro Bono Centre. Foto: PR.
Hvor mange år har det taget at opbygge bevidsthed om og skabe deltagelse i det australske pro bono-charter?
National Pro Bono Target, som det kaldes i Australien, blev etableret i 2007. Da chartret blev etableret for omkring 17 år siden, tilsluttede 24 advokatfirmaer sig chartret, og yderligere 20 individuelle advokater tilmeldte sig i personlig kapacitet.
Det startede meget småt, og herefter oplevede vi en langsom men støt stigning i antallet af tilmeldte fra 2007 til 2020, hvor der var 187, der ønskede at blive en del af chartret. De sidste fem til seks år har vi oplevet en stejl stigning i interesse for chartret, så i dag har vi cirka 330 medlemmer, hvor omkring 200 er advokatfirmaer.
Hvorfor er det netop inden for de sidste år, at den stigning er sket?
Især i de sidste par år har der været et betydeligt antal miljøkatastrofer i Australien, så nogle af de nye tilmeldte har været som en reaktion på det. Pandemien skubbede også til en del, da den resulterede i vedvarende juridiske problemer for en bred vifte af mennesker, hvilket genererede flere tilmeldinger til chartret.
Generelt ser vi en meget stor efterspørgsel fra advokatfirmaadvokater, der gerne vil involveres i pro bono-arbejdet. Vi oplever en voksende erkendelse i standen om, at advokater har et etisk professionelt ansvar for at bruge deres færdigheder og ressourcer til at sikre retfærdighed for dem i samfundet, der er mest sårbare og udsatte. Der er også voksende medarbejderforventninger om at lave pro bono, og flere jurastuderende samt fuldmægtige kommer med en større interesse for sociale retfærdighedsproblematikker end nogensinde før, hvilket påvirker både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i mange advokatfirmaer.
Selvom chartret er frivilligt og uden skrap kontrol, er det attraktivt for virksomhederne, og flere og flere vil være med. Hvorfor?
Mange advokater oplever efterhånden, at deres virksomhedsklienter forventer, at de firmaer, der arbejder for dem, udfører pro bono. Vi kommer heller ikke uden om, at størstedelen af advokatfirmaer skal ESG-rapportere, og pro bono-arbejdet er en vigtig del af den afrapportering.
De, der er involveret i pro bono-arbejde, udvikler også færdigheder inden for andre praksisområder end deres egne, og i nogle advokatfirmaer ser vi for eksempel, at firmaerne endda samarbejder med interne juridiske teams, der arbejder for deres virksomhedskunder på pro bono-sager, hvilket er en fremragende forretningsudviklingsmulighed. Pro bono-arbejde hjælper også med at udvide netværk og udvikle strategiske partnerskaber. Så der er virkelig mange gode grunde til at tilmelde sig pro bono chartret for advokater.
Hvad mener du om det kommende danske charter?
Jeg er simpelthen så glad for, at charteret bliver udviklet i Danmark. Et pro bono-charter er en fremragende måde at engagere advokatfirmaer i pro bono-arbejde på, så det ender med at blive en fast bestanddel af advokatfirmaernes dagsordener. Man skal heller ikke underkende, at den sociale kapital, der udvikles, når et advokatfirma laver pro bono, er ekstremt værdifuld. Det hjælper advokatfirmaerne med at skille sig ud fra mængden.
Generelt ser vi en meget stor efterspørgsel fra advokatfirmaadvokater, der gerne vil involveres i pro bono-arbejdet.
Om The National Pro Bono Target
Den danske pro bono model, som Advokatsamfundet lancerer, læner sig op ad den australske The National Pro Bono Targets gennemprøvede og succesfulde model. I Australian Pro Bono Centres model forpligter de virksomheder, der tilslutter sig ordningen, sig til at leve op til en række mål beskrevet i et fælles charter. Alt foregår på frivillig basis, hvilket vil sige, at der ikke er nogen form for kontrol eller audit af virksomhederne. Det beror alene på virksomhedernes ordentlighed og oprigtighed at leve op til det fælles charter. Dog skal virksomhederne rapportere deres pro bono-timer og andre relaterede målinger til Australian Pro Bono Centre hvert år for at fortsætte som medlemmer.