Under første halvleg i OL-finalen mellem fodboldherrerne fra Frankrig og Spanien ringede Lars Hilligers telefon. Han skulle afgøre en nyopstået sag og nåede derfor aldrig at se kampen til ende. En slovensk kanoroer havde appelleret en afgørelse til ad-hoc-divisionen under Court of Arbitration for Sport (CAS) – sportens internationale voldgiftsdomstol. Divisionen var nedsat til OL i Paris i 2024. Appelsagen omhandlede et spørgsmål om størrelsen af en idømt tidsstraf, som potentielt ville koste atleten en plads på podiet ved medaljeceremonien. Lars Hilliger, som var en del af ad-hoc-divisionen, gav ham ikke medhold i appellen.

”Som udgangspunkt må der ikke gå mere end 24 timer, fra der foreligger en appel, til den endelige afgørelse er afsagt. Nogle gange bliver fristen udskudt en smule, men vi arbejder generelt under et stort tidspres og er i princippet ”på” døgnet rundt. Derfor har man aldrig sin telefon på lydløs under OL,” siger Lars Hilliger, som også er advokat og partner i Advice Advokatfirma.

OL og fodboldsager

Han afgjorde fire sager ud af de i alt 20 appelsager, som CAS havde under OL i 2024. Han har været udpeget til CAS’ ad-hoc-division til OL to gange og har de seneste godt 20 år stået på listen over CAS-dommere, som løbende træffer afgørelser i sportsrelaterede sager, heriblandt doping-, disciplinær- og kontraktsretlige tvister. Lars Hilliger er en ud af kun fire danskere dommere ved CAS. Domstolen har hovedsæde i Lausanne i Schweiz, og han behandler mellem 15-25 sager om året, så han er et velkendt ansigt på flyet til og fra Genève.

Langt størstedelen af hans sager er fodboldsager, hvor for eksempel en spiller eller en klub har appelleret en afgørelse truffet af det internationale fodboldforbund FIFA. CAS fungerer som sportens højesteret, og Lars Hilliger træffer også afgørelser i andre typer appelsager og i sager, hvor parterne er blevet enige om at bruge CAS som ordinær voldgiftsret.

”Til OL er tidsfristerne helt exceptionelt korte, fordi sagerne omhandler spørgsmål om de igangværende olympiske lege, eksempelvis spørgsmål, om en atlet må stille op i en konkurrence. Jeg var med til at træffe afgørelse om en fodboldspillers ret til at deltage i fodboldturneringen ganske få timer, inden det pågældende holds første OL-kamp skulle sparkes i gang. Normale CAS-sager bliver typisk afgjort inden for nogle måneder, og i hastesager kan der være en forkortet frist.”

De fleste sager lider ifølge Lars Hilliger ikke voldsomt under at blive hurtigt behandlet under OL.

”Mange sager under OL omhandler enkeltstående spørgsmål, hvor der ikke nødvendigvis er behov for et længere sagsforløb. Enkelte sager med komplicerede problemstillinger kunne godt have brugt en længere forberedelse fra parternes side. Sagerne bliver dog generelt skåret godt til, og parternes advokater er dygtige til at fokusere på det essentielle i sagerne,” forklarer han.

Har også erhvervsklienter

De dage under OL, hvor Lars Hilliger ikke havde nogen sager at behandle som voldgiftsdommer, sørgede han for at få det bedste ud af ved at se en masse sport. Men han brugte også en smule tid på sit generelle advokatarbejde. Som advokat er han specialiseret i sportsret og repræsenterer en lang række professionelle fodboldspillere og spilleragenter, men rådgiver også klienter inden for sportsgrene som eksempelvis håndbold, cykling, ishockey og e-sport.

”Jobbet bliver aldrig kedeligt, fordi aktørerne stort set alle brænder for sport og i stort omfang vil sportens bedste. Derudover er opgaverne, tvisterne og rådgivningen sjældent ens. De kan have brug for hjælp på andre områder end de rent sportsretlige. Det gælder alt fra sponsoraftaler og investeringer til tv-aftaler,” siger Lars Hilliger, som selv spillede fodbold fra barndommen og frem til gymnasiet på subeliteniveau og altid har haft en kærlighed til fodbold og sport generelt – og derfor drømte om at blive sportsretsadvokat.

Han har også klienter uden for sportsverdenen. Han rådgiver små og mellemstore virksomheder inden for ansættelses-, erhvervs-, og selskabsretlige forhold og om beskyttelse af immaterielle rettigheder.

”Det er med vilje, at jeg holder fast i også at have klienter, der ikke har noget med sport at gøre. Det giver et godt supplement rent juridisk. Det kan jeg bruge til at forstå nogle sammenhænge mellem aktørerne i sportens verden, da mange af udfordringerne er de samme som i erhvervslivet. Jeg synes, at det er en klar fordel at have føling med begge områder.”

I øjeblikket optager jobbet som CAS-voldgiftsdommer godt halvdelen af hans tid, mens resten af arbejdstiden går med almindeligt advokatarbejde.

"Jeg er blevet en langt bedre advokat af at sidde på den anden side af bordet som voldgiftsdommer, blandt andet fordi jeg bruger meget tid sammen med dygtige kollegaer og højt specialiserede sportsretsadvokater. Jeg har lært hurtigt at gennemskue, hvad essensen af en juridisk problematik er, fordi jeg skal træffe afgørelse, og samtidig hører jeg argumenterne fra advokaterne og får opbygget en større erfaring på den måde.”

Mange regelsæt i spil

Som voldgiftsdommer ved CAS er det nødvendigt at have kendskab til både de regelsæt, de enkelte sportsforbund har, og til schweizisk ret.

”I mit arbejde skal jeg sætte mig ind i mange forskellige regler. Det er sjovt, men også udfordrende, da det kan være lidt af en videnskab at finde ud af, hvilke regler der skal finde anvendelse. Udgangspunktet i appelsager er, at de gældende regler stammer fra den organisation, der har afsagt den appellerede afgørelse,” siger Lars Hilliger.

I fodboldsagerne, som han har mange af, er det typisk FIFA’s regler, der gælder.

”FIFA har hovedkvarter i Schweiz, og derfor bliver FIFA-reglerne fortolket efter schweizisk ret, som jeg har et vist kendskab til. Der kan dog også være områder i fodboldsager, som FIFA’s regler ikke direkte regulerer, og hvor schweizisk ret som udgangspunkt derfor finder anvendelse, medmindre parterne i sagen specifikt har aftalt, at et andet lands ret skal gælde.”

Lars Hilliger fortæller, at en særlig teamspirit præger arbejdet i CAS, da parterne, voldgiftsdommerne og advokaterne i høj grad brænder for sport. Passionen for sport betyder også, at der opstår sager, som man sjældent ser i andre brancher.

”Der er mange følelser og interesser i sport. Ud over atleternes interesser er der eksempelvis klubbernes interesser, klubejernes interesser, faninteresser og i nogle situationer også politiske interesser. Det kan betyde, at der for eksempel kan være usaglige grunde til at misligholde en kontrakt, som man alene oplever indenfor sportens verden. Hvis en fodboldspiller eksempelvis har gjort sig upopulær i en fangruppe, kan dette vise sig at være den egentlige årsag til, at vedkommende er blevet afskediget af en klub, uanset hvad den officielle forklaring ellers måtte være.”

De mange følelser, sport kan udløse, kan ifølge Lars Hilliger i sjældne tilfælde have en slagside for CAS-dommerne. Blandt hans kollegaer har der været eksempler på ubehagelige henvendelser fra omverdenen efter afgørelser i højt profilerede sager, der ikke faldt i god jord. Selv har Lars Hilliger kun fået enkelte henvendelser, men ingen, der har været direkte ubehagelige.