Advokatrådet omlægger tilsyn
På baggrund af de seneste års erfaringer med tilsynet samt en række alvorlige sager, hvor klienter er kommet i klemme, omlægger Advokatrådet fra 2025 tilsynet med advokater og advokatfirmaer. Fremover fokuseres tilsynet på de mest klient- og samfundsskadelige områder, og særligt tilsynet med klientkontomidler og hvidvask vil blive skærpet.
”Tidligere har tilsynet groft sagt været et ’one-size-fits-all’ tilsyn. Nu gør vi ’tilsynsværktøjskassen’ større og mere fleksibel, så vi kan målrette tilsynet endnu mere, så det passer til netop den enkelte advokats eller det enkelte firmas konkrete forhold. Vi vil også kunne køre tematiske tilsyn, for eksempel rettet mod bestemte områder eller faggrupper, og naturligvis fortsat rykke ud hurtigt, hvor der er brug for det. Samlet set betyder det en risikobaseret tilgang, at tilsynstrykket bliver mest markant på de områder, hvor det giver mest mening ud fra,” siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen.
639
advokater og 112 advokatfirmaer har været igennem tilsyn i 2023. Dertil kommer 10 spontane tilsyn og 88 genbesøg. Det er lidt flere end tilsynet i 2022.
Advokater oplever en øget trussel
I begyndelsen af året blev der præsenteret en undersøgelse fra den europæiske advokatorganisation CCBE, som viser, at vold, trusler og chikane mod advokater er steget i de seneste år. Af undersøgelsen fremgår det for eksempel, at mere end hver femte advokat i Sverige har været udsat for en form for chikane, og næsten hver sjette har været udsat for trusler. Situationen i Norge virker endnu mere alarmerende. I de seneste to år har næsten halvdelen af landets advokater (44 pct.) oplevet enten trusler, chikane eller vold. Også i Danmark, som ikke var med i den nævnte undersøgelse, er der grund til bekymring. En lignende undersøgelse fra 2019 viste, at mere end hver tredje familierets- og straffeadvokat havde været udsat for trusler i de foregående tre år.
”At understrege i loven, at det er en skærpende omstændighed også at true en advokat, ville markere advokatens ligestillede status med øvrige repræsentanter for retsvæsenet. Det vil også tydeliggøre, at et angreb på en advokat er et angreb på retsstaten.”
Mia Edwall Insulander, Generalsekretær Sveriges Advokatsamfund
Merete Smith, Generalsekretær Norges Advokatsamfund
Andrew Hjuler Crichton, Generalsekretær Danmarks Advokatsamfund
Uddrag af fælles debatindlæg i Jyllands-Posten 23. august.
Klogt at holde justitsministeriet samlet
”Et fagligt stærkt og velfunderet Justitsministerium er den bedste vej til at sikre balancerne mellem myndighedsudøvelse og borgernes rettigheder. Det er derfor glædeligt, at regeringen er gået bort fra de tanker om opsplitning, som var på tegnebrættet i regeringsgrundlaget,” siger Ole Spiermann, formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg.
Podcast om hvidvask på vej
I den kommende tid lancerer Advokatsamfundet en ny podcast for advokater, der gerne vil blive klogere på hvidvaskreglerne. I podcasten uddyber medarbejdere i hvidvasktilsynet, hvad advokater skal være opmærksomme på for at leve op til reglerne.
Sverige strammer reglerne for forsvarsadvokater
Sverige har i de seneste par år oplevet flere sager, hvor forsvarsadvokater bryder de etiske regler eller ligefrem deltager i kriminelle aktiviteter, og nu har det svenske Advokatsamfund besluttet at stramme reglerne.
”I takt med samfundsudviklingen og øget organiseret kriminalitet stiller det også nye typer af krav til vores offentlige forsvarere,” siger Advokatsamfundets generalsekretær Mia Edwall Insulander.
Hun forklarer, at advokater oftere udsættes for hårdt pres af deres klienter, og derfor kommer der nu højere krav til de strafferetsadvokater, der har klienter, som står til en dom på over fire års fængsel. De advokater skal have mindst fem års erfaring med strafferet samt ekstra uddannelse på 18 timer. De alvorligste sager handler om to advokater, som er dømt for at have deltaget i planlægning af mord, og som begge nu afsoner fængselsstraf. De nye krav bliver indført fra årsskiftet.
Svt Nyheter
EU’s retssikkerhedsrapport opfordrer til revision af retshjælpen
Rule of law rapporten 2024 om retssikkerhed i alle EU-landene udkom i juli, og konklusionen er, at Danmark gør fremskridt på flere punkter, der tidligere har fået kritik. Der bliver dog fortsat peget på problemer med aktindsigt, svingdørspolitikere, ventetider ved domstolene og en opfordring til at styrke retshjælpen.
I det store retssikkerhedsmæssige billede er der dog mest ros at hente. Og Danmark er fortsat et af de EU-lande med højest niveau af uafhængighed i retsvæsnet og generel stor tillid til domstolene samt laveste niveau af korruption.
Nye anbefalinger om møderet for landsretterne
Fiktive møderetsprøver kan være en løsning på, at flere advokater kan få møderet for landsretterne. For som det ser ud nu, er det alt for få. Det foreslår Advokatrådets procesretsudvalg i en ny rapport, der indeholder flere anbefalinger til at afhjælpe problemerne med det faldende antal advokater, der opnår møderet for landsretterne og Højesteret.
Det er særligt to grupper af advokater, der kan blive mangel på ved ankeinstanserne.
”Vi skal have flere familierets- og strafferetsadvokater ind i landsretterne, for det vil udgøre et væsentligt samfundsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt problem, hvis denne type advokater ikke får en lettere adgang til opnåelse af møderet,” siger advokat Nikolaj Linneballe, der også er medlem af Advokatrådet og formand for procesretsudvalget.
Rapporten kan ses på Advokatsamfundets hjemmeside.
88
er antallet af advokater, der i 2023 opnåede møderet for landsretten. I 2016 var antallet 112.
ET DYK I ARKIVERNE
(Advokatbladet nr. 7, 1978)
Joca Forensia
Hjemme bedst
Under en sendrægtig afhøring i ØL I af en østerlænding, der aldrig svarer på det, han bliver spurgt om, sukker statsadvokaten opgivende:
”Man spørger i øst og får hver gang svar i vest.
Retsformanden: ”Ja, eller omvendt.”