Domme fra den engelske højesteret, en hollandsk appeldomstol og endda en norsk byret er at finde i Nikolaj Nielsens bunker med dokumenter til sager, han arbejder med lige nu. De tæller blandt andet et søgsmål mod den danske stat for våbeneksport til Israel, en sag om en årelang dispensation til en forbudt sprøjtegift samt en klagesag om en tilladelse til et nyt oliefelt.

”Jeg synes, at det er interessant, at jeg bliver nødt til at følge med i nationale retsafgørelser fra andre lande. Selvom afgørelserne ikke er gældende ret i Danmark, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget de egentlig betyder for overhovedet at kunne føre disse typer af sager på en overbevisende måde. De gør, at du som advokat ikke starter på det blanke papir,” siger Nikolaj Nielsen, advokat og partner i Kontra Advokater.

Inden han for små to år siden var med til at etablere advokatkontoret, var han væk fra advokatgerningen i en årrække, hvor han blandt andet arbejdede som ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.

”Der er tale om en ny udvikling. I dag er det muligt at få adgang til afgørelser fra udlandet og lade sig inspirere af den argumentation, der er brugt. Ofte kan argumentationen også anvendes i danske sager, hvis der er tale om domme fra lande med mere eller mindre samme regelsæt. Sådan var det ikke, da jeg for knap ti år siden sidst arbejdede som advokat.”

Ingen EU-praksis

I flere af Nikolaj Nielsens sager er der eksempler på, at der endnu ikke findes domstolspraksis fra hverken Danmark eller EU, og i nogle tilfælde er det pågældende område ikke underlagt EU-Domstolen.

For eksempel rejser sagen om Hejre-feltet, hvor Greenpeace har indbragt tilladelsen til et nyt oliefelt for Energiklagenævnet, et spørgsmål, som EU-Domstolen aldrig har taget stilling til. Det centrale i sagen er, om vurderingen bag Energistyrelsens tilladelse er tilstrækkelig, når den kun omfatter de klima- og miljømæssige konsekvenser ved at bygge selve olieboreplatformen, men ikke dem, der er ved udvinde olie og gas.

”Der er efter min opfattelse rigtig gode argumenter for, at man skal medtage det hele. Det bakker en ny dom fra den engelske højesteret op om. I England gælder de samme EU-regler for krav til miljøvurdering, og i den pågældende sag nåede retten frem til, at en tilladelse til et oliefelt var ugyldig, fordi EU-reglerne ikke var overholdt,” siger Nikolaj Nielsen og tilføjer, at også en norsk byretsdom tolker EU-reglerne på samme måde i en lignende sag. Fordi der ikke findes afgørelser fra EU-Domstolen eller de danske domstole, som tager direkte stilling til spørgsmålet, bliver de udenlandske domme ifølge Nikolaj Nielsen formentlig de væsentligste retskilder i sagen om Hejre-feltet.

Heller ikke det spørgsmål, som pesticidsagen rejser, har EU-Domstolen taget stilling til. Hvor længe må Danmark blive ved med at give dispensation til brug af ikke-godkendte stoffer? Måske bliver Danmark ifølge Nikolaj Nielsen det første land til at stille EU-Domstolen det spørgsmål, når sagen om Miljøstyrelsens dispensation til brug af sprøjtegiften Asulox skal for en dansk domstol. Nikolaj Nielsen fortæller, at man ifølge EU-reglerne må give dispensation i 120 dage, og den dispensationsperiode har styrelsen i forhold til ukrudtsmidlet Asulox fornyet gang på gang siden 1993.

”En EU-afgørelse i forhold til det spørgsmål vil både have betydning for brugen af andre pesticider i Danmark og for retsstillingen i hele Europa. Vi mener ikke, at man kan bruge dispensationsadgangen på den måde, Danmark gør,” siger han.

Adgangen til nationale domme fra udlandet er ifølge Nikolaj Nielsen de seneste år blevet nemmere og større:

”Der er sket en bevægelse og i særlig høj grad på klima- og miljøområdet. Her har internationale organisationer udbredt kendskabet til både de sager, der bliver vundet og tabt. Afgørelserne er meget nemt tilgængelige i forhold til tidligere. Samtidig findes der databaser, hvor man med få klik kan få adgang til afgørelser fra hele verden.”

Mere uforudsigeligt

Selvom adgangen til udenlandske domme er størst på klima- og miljøområdet, er det også muligt at finde domme på andre områder. Det er blandt andet tilfældet i våbeneksportsagen, som Nikolaj Nielsen sammen med en kollega har anlagt for fire NGO’er. Søgsmålet er rettet mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet, og NGO’ernes påstand er, at Danmark overtræder FN’s og EU’s våbenhandelsregler, fordi der er risiko for, at den direkte og indirekte eksport af våben og militært udstyr til Israel bidrager til krigsforbrydelser i Gaza. Nikolaj Nielsen forklarer, at de udenrigspolitiske aftaler ikke er underlagt EU-Domstolen eller en international domstol. Derfor er det kun de nationale domstole, der kan håndhæve reglerne.

”Det er helt særligt for mange internationale problemstillinger, og derfor bliver de som udgangspunkt behandlet nationalt. Fordi så mange regler er blevet internationale, bliver det pludselig også mere relevant at inddrage retspraksis fra andre lande end tidligere.” 

I våbeneksportsagen er en dom fra en hollandsk appeldomstol i en tilsvarende sag ifølge Nikolaj Nielsen yderst relevant at inddrage:

”Dommen, som er anket til højesteret, siger, at Holland i hvert fald har krænket EU-reglerne ved at eksportere til Israel uden at foretage en konkret vurdering i en situation, hvor der er risiko for krigsforbrydelser.”

Den manglende praksis fra EU og Danmark skaber en større usikkerhed for udfaldet af sagerne, samtidig med at den stiller særlige krav til arbejdet som advokat.

”Det er klart mere uforudsigeligt, hvordan sagen ender både processuelt og i forhold til selve afgørelsen, når området ikke har været prøvet i Danmark eller EU. Det gør også arbejdet mere krævende, men det er også det, der gør det sjovt. Arbejdet med sagerne følger ikke en fast skabelon. Det tilgængelige materiale på de forskellige områder er uendeligt stort, så man er nødt til at kunne sige, at nu er nok nok,” siger Nikolaj Nielsen. Han har tidligere som advokat beskæftiget sig en del med socialret, og her sad udviklingen på området nærmest på rygraden.

”Hvis man er en meget specialiseret advokat, som jeg var tidligere, så kan man nærmest hele historikken for de enkelte lovbestemmelser udenad. Arbejdet med retssager på for eksempel klima- og miljøområdet er anderledes, og dér finder man en god hjælp i at kunne trække på internationale ressourcer, som har gravet relevante oplysninger frem.”

Ud over domme fra databaser får han også brugbare input fra sit internationale netværk. Han deltager løbende i møder med andre jurister, som fører sager i andre lande eller jurisdiktioner – typisk jurister fra nogle af de organisationer, han repræsenterer.

”Det er spændende at arbejde med internationale problemstillinger på den måde og føle, at man er en del af en større bevægelse, der spiller en rolle i forhold til, hvordan vores samfund er indrettet, og hvordan vi behandler vores verden.”