Planen er at vende hjem til Grønland for at blive advokatfuldmægtig. Måske allerede om få måneder. Ivik Paulsen var blandt de allerførste bacheloruddannede jurister fra Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, da universitet i 2021 for første gang havde dimittender fra den nyopstartede jurauddannelse.

”Hvis man gerne vil gøre en forskel for samfundet i Grønland, så kræver det, at man er til stede. Det er svært at gøre fra langdistancen. Sådan har jeg altid tænkt. Der er et behov for, at os færdiguddannede kommer hjem. Samtidig er arbejdet som advokat interessant, og derfor er min plan at vende tilbage til Nuuk for at blive advokat,” siger Ivik Paulsen.

Han flyttede til Danmark for at tage kandidatuddannelsen i jura på SDU, som han afsluttede sidste sommer. Siden da har han arbejdet som juridisk rådgiver for det grønlandske parti Siumut på Christiansborg. Hidtil har der ingen mulighed været for at uddanne sig til cand.jur. i Grønland, men til september lukker Ilisimatusarfik dørene op til en ny kandidatuddannelse i jura med plads til 10 studerende.

Indtil videre har Ilisimatusarfik uddannet 27 bachelorer i jura. Anette Storgaard, som er afdelingsleder for universitets jurauddannelse, ved ikke, hvor mange af Ilisimatusarfiks nyuddannede jurister, der tager til Danmark for at tage kandidatuddannelsen og aldrig vender retur.

”Der er helt sikkert en stor andel, der bliver i Danmark, men det er ikke til at sige, hvor stor tendensen er. Jeg forventer, at dem, der vælger at tage den nye kandidatuddannelse hos os, er fast besluttet på at blive i Grønland. Dem har jeg stor tiltro til,” siger hun.

Den lokale føling er vigtig

Anette Storgaard mener, at der er brug for flere grønlandske jurister i Grønland:

”Vi danskere, som kender det danske samfund godt, overser måske den betydning, det har at have en egentlig føling med det samfund, som lovens ord skal omsættes i. Når mange jurister med dansk baggrund kommer til Grønland for at varetage funktioner i kortere eller længere tid, kan det godt gå ud over samspillet mellem juraen og virkeligheden.”

Og på den baggrund giver det håb, når grønlandske jurister som Ivik Paulsen vil vende retur til Grønland, og at det grønlandske universitet med kandidatuddannelsen selv vil spille en rolle i at få uddannet grønlandske jurister med en cand.jur.-titel.

”Det er min vision, at vi over tid kan bidrage til en større forståelsessammenhæng og en bedre sammenhængskraft imellem den faglige juridiske kunnen og det samfund, som de faglige kvalifikationer skal bruges i. Det er ikke løst med det første kuld kandidatuddannede jurister, men vil være en mangeårig proces. Det er ikke sådan, at alle danske jurister godt kan pakke kufferten om to år. Det vil være en glidende overgang, og den vej er det nødt til at gå,” siger Anette Storgaard.

Da Ivik Paulsen læste jura i Grønland, deltog der aldrig mere end 15-20 studerende til undervisningen i de forskellige jurafag på Ilisimatusarfik, mens der på de danske jurauddannelser ofte sidder flere hundrede til en forelæsning.

”Jurastudiet er mere effektivt i Danmark, fordi mange studerende kommer igennem systemet. Selvom det er dyrere målt pr. jurist at få uddannet jurister i Grønland, er det i min optik 100 procent det værd. Det er helt grundlæggende vigtigt, at der bliver uddannet grønlandske jurister for at løfte retssikkerheden,” siger Ivik Paulsen.

Han har store forventninger til den kommende kandidatuddannelse i jura og kalder det en ”no brainer”, at den også vil være med til at løfte retssikkerheden på flere forskellige områder.

”Der går nok mindst ti år, før det for alvor vil kunne mærkes, men bachelor- og kandidatuddannelsen kan være med til at gøre en forskel ved, at der kommer flere grønlandske advokater, der kan tage kriminalsager, men i særligt høj grad også i forbindelse med de grønlandske borgeres møde med det offentlige. Det er vigtigt at have grønlandsktalende jurister ansat i kommunerne, så de kan guide borgerne på et sprog, der er til at forstå for alle. Man må gå ud fra, at der så vil ske færre misforståelser,” siger Ivik Paulsen.

Er uddannet forsvarer

Ivik Paulsen forstår en del grønlandsk, men taler ikke selv sproget, selvom han har boet i Grønland, siden han var otte år gammel. Hans mor er grønlandsk, mens faren, som også tidligere har arbejdet som advokat, er dansk. Og da familien flyttede retur til Grønland, startede Ivik Paulsen i en dansk klasse, ligesom der også i hjemmet blev talt dansk. De manglende sprogfærdigheder kan ifølge Ivik Paulsen være en udfordring i arbejdet som autoriseret forsvarer, som han uddannede sig til samtidig med, han tog bacheloruddannelsen i jura. Som autoriseret forsvarer har han haft op mod 25 meget forskellige sager, heriblandt sager om simpel vold og tyveri.

”Sproget er virkelig en udfordring. Jeg skal bruge tolk, når jeg taler med dem, jeg repræsenterer. Når der har været misforståelser, eller jeg har gjort et eller andet lidt forkert, så har det typisk været, fordi vi ikke har forstået hinanden ordentligt. Jeg er meget afhængig af at have en dygtig tolk, der både forstår mit juridiske sprog, og som forstår de tiltaltes spørgsmål,” forklarer Ivik Paulsen.

De andre på uddannelsen til at blive autoriseret forsvarer kunne i modsætning til Ivik Paulsen godt tale grønlandsk.

”De autoriserede forsvarere, der oftest kan tale grønlandsk, er med til at sikre retssikkerhed for grønlandske borgere, der bliver tiltalt i en kriminalsag, fordi det giver mulighed for at tale frit sammen uden at være afhængig af en tredjepart. Hvis du putter det i en dansk kontekst – vil du så helst have en asiatisk jurist med en tolk til at forsvare dig, eller vil du have en dansk autoriseret forsvarer, der kan tale dansk? Jeg er selv meget i tvivl. En jurist har selvfølgelig en højere faglighed, men meget kan gå galt på grund af de sproglige udfordringer,” siger han.

Det handler ifølge Ivik Paulsen ikke kun om sprog, men også om kulturforståelse og en forståelse for de lokale forhold. Og den forståelse har han selv.

”Jeg anser det også for vigtigt at kende til livet i Grønland og have en indsigt i de lokale forhold og de menneskelige aspekter – altså hvilke forhold de mennesker, man repræsenterer, er vokset op i og lever i. Disse aspekter kan have betydning for de argumenter, en forsvarer bruger i en kriminalsag.”

Den bedst mulige løsning

Principielt mener Ivik Paulsen, at man i et retssamfund skal have jurister til at behandle kriminalsager.

”Det synes jeg, at der skal arbejdes henimod, men indtil det bliver en realistisk virkelighed, må vi arbejde med det, vi har. Jeg står måske også lidt i midten, for jeg kan se argumenterne for begge dele. Er det for eksempel nødvendigt at have en lang juridisk uddannelse for at kunne håndtere mindre tyverisager? Vi har en rigtig god ordning, og jeg synes, at den er et godt kompromis.”

Han ser sine egne jurakundskaber som et plus i arbejdet som forsvarer, men han ser dem ikke som afgørende:

"Jeg har nok haft et større kendskab til grundlæggende jura end mine medstuderende på forsvareruddannelsen. Selvfølgelig er det en fordel, men om det er udslagsgivende i, hvor god jeg er til jobbet, er jeg faktisk lidt i tvivl om. De andre, jeg læste med, er også dygtige.”