Da Stig Nørskov-Jensen som ung uddannede sig til lastbilmekaniker, lærte han allermest ved at være ude på værkstedet, hvor de andre kunne vise ham, at det var sådan og sådan, han skulle gøre.

”Sådan er det også at være kredsdommer. Det er en mesterlæreuddannelse, kredsdommerne får. De bliver specifikt uddannet til at behandle den type sager, som starter ved kredsretterne. De tager en uddannelse på knap 2,5 år og består alle stopprøver og eksamener, men de bliver først virkelig dygtige i takt med, at de behandler sager under uddannelsen og senere som færdiguddannede,” siger Stig Nørskov-Jensen.

Der er fire kredsretter i Grønland med i alt 12 normerede kredsdommere ansat. Ingen af dem er uddannet jurist, men de har taget kredsdommeruddannelsen, som er en kombination af undervisning og praktisk erfaring med sagsbehandling under vejledning af jurister fra Retten i Grønland. Kredsretterne beskæftiger sig med mange forskellige sager - primært kriminalsager, men også for eksempel dødsbo- og ægtefælleskiftesager mv.

Stig Nørskov-Jensen er ikke selv uddannet kredsdommer. I stedet er han udnævnt adm. dommer ved Retten i Grønland med en dansk jurauddannelse i bagagen og en baggrund som blandt andet retsassessor og sekretariatschef i Københavns Byret. Ud over blandt andet ledelses- og budgetansvar har han ved Retten i Grønland ansvaret for uddannelse og vejledning af kredsdommerne. Jobbet som adm. dommer ved Retten i Grønland, der i høj grad behandler civile sager, har han haft de seneste fem år.

”Man skal have været i Grønland i noget tid for at forstå, hvorfor retssystemet er skruet sammen, som det er. Nærhedsprincippet er vigtigt for grønlænderne. Hvad enten du er tiltalt, forurettet, vidne eller part i en civil sag, betyder det noget, at kredsdommerne har indsigt i både de stedlige og almene grønlandske forhold. Det indebærer blandt andet, at de kender den grønlandske kultur og taler sproget,” forklarer Stig Nørskov-Jensen.

Han taler ikke selv grønlandsk ligesom flere andre af aktørerne i det grønlandske retssystem, men for at blive kredsdommer er det et krav både at kunne tale dansk og grønlandsk. Det er ifølge Stig Nørskov-Jensen vigtigt at vægte nærhedsprincippet højt.

”Den kredsdommeruddannelse og det kredsdommersystem, vi har i dag, er en god løsning. Kredsdommerne er rigtig dygtige. Jeg er selv kommet til Grønland med lidt flere juridiske kompetencer, men jeg tror, at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem det at være uddannet jurist og så at være en dygtig dommer og retsformand.”

Svært at indføre krav

Der er flere politiske stemmer, som taler for et fremtidigt krav om, at kredsdommere skal have en bachelor- eller kandidatuddannelse i jura. Også Rådet for Grønlands Retsvæsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på emnet som led i et større arbejde med bredt fokus på professionalisering af alle rettens aktører.

”I bund og grund er det en politisk beslutning, og jeg er enig i, at man skal kigge på det. Måske er det vejen frem, men for nuværende synes jeg, at det er en svær vej at gå. Først og fremmest skal der være et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag. Og så må man ikke glemme, at der i dag sidder 12 kredsdommere, som igennem mange år har lavet et rigtig godt stykke arbejde. Nu kan det af nogen opleves som om, at der indirekte bliver sat spørgsmålstegn ved, om de er gode nok, fordi man taler om, at det er nødvendigt at være jurist for at blive kredsdommer,” siger Stig Nørskov-Jensen, som selv er en del af rådet og arbejdsgruppen.

Hvis kravet bliver en realitet, mener han, at det blandt andet er nødvendigt at give de nuværende kredsdommere muligheden for at efteruddanne sig, så de også kan få en jurauddannelse, hvis de ønsker det - også for, at der ikke bliver skabt et a- og et b-hold.

Rekrutteringsproblemer

Ved Retten i Grønland, som sammen med kredsretterne udgør første instans, skal dommere og dommerfuldmægtige i modsætning til kredsdommerne have gennemført en kandidatuddannelse inden for jura, men de hænger ifølge Stig Nørskov-Jensen ikke på træerne.

”En stor akilleshæl er, at det er meget svært at få juriststillingerne besat. Vi har lige nu en dommerstilling, som vi har måttet genopslå, ledig. Vi har også tidligere haft svært ved at få den besat, og så må vi løse det med at få dommere fra de danske byretter midlertidigt herop til at assistere. Men det er ikke optimalt, at man nærmest har sådan en ”western saloon med svingdøre”. Det gør det som embedschef meget svært at skabe den fornødne kontinuitet og stabilitet ved retten.”

Der er p.t. fire jurister ansat ved Retten i Grønland, der som udgangspunkt er normeret til fem jurister. Stig Nørskov-Jensen vurderer, at rekrutteringsudfordringerne blandt andet skyldes, at lønnen ligger betydeligt lavere end en tilsvarende dommerløn i Danmark, selvom ansættelseskravene er de samme, samtidig med at leveomkostningerne er markant højere i Grønland. Derudover er der nogen, der flytter til Grønland for derefter at konstatere, at det ikke lige var dem.

Han mener, at en højere løn vil medvirke til at styrke rekrutteringsgrundlaget. Om den kommende grønlandske kandidatuddannelse i jura vil gøre en forskel på længere sigt, tør han ikke spå om.

”Det tager som bekendt mange år at blive udnævnt til dommer, men der er ingen tvivl om, at det også er en vej, man skal prøve at gå. Dog skal man huske på, at selvom der bliver uddannet grønlandske jurister, så er det jo ikke ensbetydende med, at de alle vil eller egner sig til at være kredsdommer og retsformand.”

Efterspørger bedre it-systemer

I mellemtiden arbejder han på at gøre det, han kan for at effektivisere arbejdsgange og sagsrelaterede processer. Og i den forbindelse ser han positivt på, at der med den danske flerårsaftale for domstolenes økonomi er afsat 50 mio. kroner til at styrke retsvæsnet i Grønland over de næste fire år. En del af de penge er afsat til at opgradere og implementere nye it-systemer ved kredsretterne.

”Vi er håbløst bagud med it her i Grønland og har for eksempel ikke de fornødne sagsbehandlingssystemer. Tinglysning foregår manuelt, og vi har heller ikke en portal som minretssag.dk som i Danmark, men sender i stedet breve med almindelig post eller via e-Boks, som vi for nylig fik adgang til. Der sker en udvikling hele tiden, men det tager tid og ofte for lang tid,” siger Stig Nørskov-Jensen.