Peter Kragh Advokat (L) med speciale i udlændingeret
Foto: Jeppe Carlsen
Hvordan går det med retssikkerheden inden for dit område?
Jeg arbejder primært med straffesager, og herudover er cirka tyve procent af mine sager indenfor udlændingeområdet. Det er typisk sager omkring forlængelse af opholdstilladelse, arbejdstilladelse, familiesammenføring samt asylsager.
Jeg synes, at der er nogle bekymrende tendenser indenfor retssikkerheden på visse dele af udlændingeområdet.
Det er ét af de områder, som politikerne interesserer sig allermest for, og hovedparten af politikerne ønsker løbende ændringer, primært stramninger. Det betyder, at reglerne på udlændingeområdet konstant er i forandring.
Det har naturligvis en konsekvens både for borgere i Danmark eller for udlændinge, som gerne vil til Danmark, fordi det kan være noget af en regeljungle at finde ud af, hvad den gældende retstilstand er på det tidspunkt, hvor man vil søge om en opholdstilladelse, og forudsigelighed er væsentlig for retssikkerheden.
I forhold til de mere konkrete sager så iværksætter regeringen fra tid til anden projekter, hvor myndighederne i første række, typisk Udlændingestyrelsen skal undersøge, hvilke udlændinge med opholdstilladelse i Danmark der kan sendes tilbage til det land, hvor de er statsborgere - det kan eksempelvis være somaliere eller syrere - og så begynder man at finkæmme deres sager for at undersøge muligheden for at inddrage deres opholdstilladelser.
I 2020 igangsatte Udlændingestyrelsen et projekt, ’Projekt Damaskus’, hvor man foretog en ny vurdering af syriske flygtninges behov for beskyttelse. Udlændingestyrelsen inddrog i mange af sagerne opholdstilladelser. De sager blev påklaget til Flygtningenævnet, som omgjorde omkring 70 procent af sagerne.
Det finder jeg yderst betænkeligt, for hvad er grunden til, at omgørelsesprocenten er så høj? Hvilken betydning for sagsbehandlingen og derved i sidste ende også for retssikkerheden har det politiske pres, der følger af, at det er regeringen, der iværksætter denne type projekter?
Man har også på tilsvarende måde gransket statsborgere fra Somalia. Det betød blandt andet, at man så på risikoen for forfølgelse, hvis man sendte dem retur, og navnlig hvor stærk deres tilknytning var til Danmark - altså talte de sproget, havde de arbejde i Danmark og deslige. Og i de sager omgjorde Flygtningenævnet 93 procent af sagerne, hvor Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i første instans. Det er en meget høj omgørelsesprocent og et klart tegn på, at der er noget galt et sted i systemet.
Omgørelsesprocenten er simpelthen for høj. Tænk på de menneskelige konsekvenser. Det kan godt være, at Flygtningenævnet i sidste ende retter op på forkerte vurderinger, der foretages andre steder i systemet, men det er så vigtigt at huske på, at der er mennesker bag de her sager, der har en hverdag og familie her i landet. Beskeden om, at Udlændingestyrelsen ønsker at inddrage deres opholdstilladelse, skaber en enorm frygt for fremtiden, og herefter skal de trækkes gennem måneders venten og usikkerhed, mens Flygtningenævnet vurderer, om deres sag skal omgøres. Det skal der gøres noget ved.
Hvilke udfordringer er de største?
Valgkampene op gennem nullerne og indtil midten af 10’erne har i meget høj grad drejet sig om, hvor stram en udlændingepolitik, man har tænkt sig at indføre, og det betyder, at grænserne løbende bliver flyttet og i visse tilfælde balancerer på grænsen af, hvad der er tilladt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Der foregår en konstant afprøvning af konventionerne, og hvor langt man kan tillade sig at gå. Konsekvensen er, at man desværre til tider kommer til at gå for langt, og det kan få meget alvorlige konsekvenser.
Jeg har en frygt for, at det vil udvikle sig til, at man i langt højere grad end i dag kan fratage folk deres danske statsborgerskab, for hvis tendensen fortsætter, skal der jo også strammes nye steder.
Indtil for ikke så frygteligt lang tid siden var der i stort set alle straffesager en påstand om udvisning, hvis den tiltalte var udlænding, uanset hvor stærk en tilknytning tiltalte havde til Danmark og uanset karakteren af den tiltale, der var rejst.
Jeg har adskillige gange mødt i retten i straffesager, hvor alle professionelle aktører var klar over, at det var helt åbenlyst, at der ikke ville ske udvisning i den pågældende sag. Men der var alligevel en påstand om det. Igen ser vi her politisk fokus på udlændingeområdet, der er sivet ned igennem systemet og har resulteret i påstande om udvisning, som ikke er sagligt begrundet. Og til det må jeg bare sige, at man altid skal holde politik og juridiske vurderinger adskilt. Der må simpelthen ikke være afsmitninger. Anklagemyndigheden er underlagt et objektivitetsprincip. Hvor var objektiviteten henne i disse sager? Heldigvis har vi uafhængige nævn og domstolene, men der er ikke nogen grund til, at det skal komme så vidt.
I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiderne ved Udlændingenævnet og domstolene i forvejen er meget lange, hvorfor der bør udvises omhu i alle led i sagsbehandlingen, så nævn og domstole ikke belastes unødigt.
Jeg har en frygt for, at det vil udvikle sig til, at man i langt højere grad end i dag kan fratage folk deres statsborgerskab, for hvis tendensen fortsætter, skal der jo også strammes nye steder.
Hvad skal der til for at forbedre retssikkerheden?
Jeg kunne godt tænke mig, at de lidt blødere områder, hvor der er familiemæssige hensyn at tage, får tilført flere ressourcer, så sagerne kommer hurtigere gennem systemet, således som det eksempelvis er tilfældet på erhvervsområdet.
I forhold til da jeg startede indenfor det her område for sytten år siden, så skal man hele tiden afprøve grænserne i dag. Det gennemsyrer alle aspekter af udlændingeområdet, særligt de steder hvor menneskerettighederne har en betydning, bliver grænserne konstant afprøvet, og hvis man kan give et afslag, så gør man det.
Som advokater skal vi bidrage til, at den bane, der må spilles på, er kridtet helt klart op, så det er jura og ikke politik, der er afgørende, selvom de to ting på visse punkter hænger sammen.
Hvem skal have den næste retssikkerhedsstafet?
Det skal advokat Kristian Braad, og det skal han, fordi han er gået i brechen for, hvordan straffesager skal dækkes i medierne. Derfor er jeg overbevist om, at han dels har nogle spændende holdninger til, hvordan retssager skal dækkes, men også til hvordan advokater skal opføre sig i medierne generelt samt omtale deres sager, når det kommer til de sociale medier.
Peter Kragh
Specialiseret i strafferet, kommissionsundersøgelser og udlændingeret. Han har arbejdet i Udlændingestyrelsen fra 2006 til 2010, herunder i Sandholmlejren, og han har arbejdserfaring fra blandt andet Liberia, Yemen, Jordan, Syrien, Pakistan, Malaysia og Balkan.
Peter Kragh har været medlem af Flygtningenævnet fra 2013 til 2020 og har samlet set mere end 15 års erfaring fra udlændingeområdet.
Han har været bisidder i Minkkommissionen samt Instrukskommissionen, og han er medlem af DIGNITY’s Danish Legal Expert Technical Group, hvor han i den forbindelse udfører frivilligt arbejde, primært vedrørende menneskerettigheder i Mellemøsten.
