Et overstået folketingsvalg er en naturlig anledning til at se fremad. En ny politisk periode går nu i gang, og de store ønsker, politiske visioner og vigtige retninger for vores samfund skal fastlægges. De udfordringer, som blev diskuteret livligt i valgkampen, skal løses. Og ikke mindst skal retssikkerheden have et større fokus.
Et overstået folketingsvalg er en naturlig anledning til at se fremad. En ny politisk periode går nu i gang, og de store ønsker, politiske visioner og vigtige retninger for vores samfund skal fastlægges. De udfordringer, som blev diskuteret livligt i valgkampen, skal løses.
Denne leder skrives lige efter, at vi er kommet igennem en sand valggyser, men det er endnu ikke på plads, hvordan en ny regering skal sammensættes. Uanset om regeringen er dannet eller ej, når dette læses, og uanset om regeringen sammensættes smalt, bredt, lidt/meget over midten, med grønne, røde og blå partier, ja så bør regeringen og alle Folketingets partier i de kommende år zoome ind på retssikkerheden.
Når vi ser tilbage på de forgangne års udvikling, skal vi tage ved lære af de alvorlige kriser, vores samfund og vores demokrati har stået i – og som har presset retssikkerheden. De enorme udfordringer i vores straffesagskæde – fra politiet over domstolene til fængslerne – har flere partier talt om, men der er ikke for alvor blevet taget fat. Der er lavet små lappeløsninger, men nu bør det være en bunden opgave. Dertil bør der også være tid til refleksion over corona-krisens mange udløbere, FE-sagen og rigsretssagen.
Det betyder, at borgere skal beskyttes med rettigheder, og at vi skal ind på en kurs, hvor politikerne ikke konstant strammer reglerne og går til kanten af konventionernes ordlyd, men derimod stiller sig spørgsmålet: Har vi værnet om, og har vi styrket borgernes retssikkerhed?Det betyder, at borgere skal beskyttes med rettigheder, og at vi skal ind på en kurs, hvor politikerne ikke konstant strammer reglerne og går til kanten af konventionernes ordlyd, men derimod stiller sig spørgsmålet: Har vi værnet om, og har vi styrket borgernes retssikkerhed?
Vi er nødt til at lære af de fejl og af de alvorlige sager, vi har set i hjertet af vores demokrati. Og frem for alt må vi vedkende os, at vores retssamfund og retssikkerhed slår revner, hvis ikke vi prioriterer økonomien til systemet, og overalt i det politiske system viser det den respekt og omhu, som vores retsstat kræver. Vores ønsker til en ny regering er derfor også klart: Retssikkerheden skal gennemsyre alt i den daglige sagshåndtering, i nye lovforslag og når finansloven skal indgås.
Det betyder, at borgere skal beskyttes med rettigheder, og at vi skal ind på en kurs, hvor politikerne ikke konstant strammer reglerne og går til kanten af konventionernes ordlyd, men derimod stiller sig spørgsmålet: Har vi værnet om, og har vi styrket borgernes retssikkerhed?
Det bør indgå i regeringsgrundlaget, at ventetiderne ved retterne skal nedbringes – både EU og Statsrevisorerne har givet Danmark kritik for de lange ventetider. Copenhagen Economics har for Advokatrådet udarbejdet en analyse, der viser, at ventetiderne i civile sager stiger til fire år i 2030, hvis ikke der sættes ind nu. Hvis ventetiderne skal bringes ned på et acceptabelt niveau, er der behov for 64 nye dommere og ekstra 1,4 mia. kr. i bevillinger frem mod 2030. At dømme på meldinger fra flere partier og de tidligere S-ministre er der politisk vilje – det er godt nyt, som nu skal omsættes til handling de kommende år.
I Advokatrådet ser vi frem til at samarbejde med regeringen og alle de 179 medlemmer, som nu skal sidde i Folketinget. Vi vil igen spille ind med løsnings- og forbedringsforslag til, hvordan vi holder fast i alle borgeres retssikkerhed som en uundværlig del af fundamentet i vores demokrati. Vi ønsker politikerne god arbejdslyst med de vigtige opgaver forude.