Første gang, Mie Sønder Koch skulle iføre sig en advokatkappe, ledte hun forgæves efter kapperne. Det var i foråret 2020, hvor hun lige havde fået møderet for landsretten. Men kapperne var fjernet midlertidigt som følge af coronapandemien.

”Jeg havde glædet mig en smule til at få den på, fordi den på sin vis var symbol på, at nu havde jeg endelig fået den møderet,” siger Mie Sønder Koch, advokat med speciale i straffe- og familiesager.

Advokatkapperne er fundet frem for længst igen og hænger sammen med anklagerkapperne på en stumtjener i selve retslokalet. Advokatkappen, forsvarerkappen eller bare den røde kappe. Den sorte kappe med rødt revers og røde borter ved ærmerne har mange navne og har været fast inventar i retssalene i landsretterne og Sø- og Handelsretten de seneste 100 år.

I årevis har det været Advokatsamfundets opgave at anskaffe og vedligeholde kapperne, som advokaterne bærer i landsretterne og Sø- og Handelsretten. Sidst retterne fik fremstillet nye kapper på vegne af Advokatsamfundet, skete det med støtte fra Dreyers Fond.

Forsvarsadvokat Daniel Rosenkilde husker også tydeligt, da han for første gang tog en advokatkappe på i landsretten. Det var i en sag om værtshusvold.

”At tage en anden farve kappe på tydeliggjorde skiftet fra anklagemyndigheden til advokatrollen. Øjeblikket, hvor det pludselig var den røde kappe og ikke den lilla, jeg skulle have på, står skarpt i min hukommelse,” siger han.

Selve skiftet passede ifølge Daniel Rosenkilde godt til transitionen til den nye rolle. Ligesom Daniel Rosenkilde bar Mie Sønder Koch også i en periode den lilla kappe, men hun har også haft dommerkappe på som dommerfuldmægtig.

Den røde kappe, de begge er iført nu, er fremstillet af bomuld og polyester. Tidligere syede skræddere kapperne af ren silke, men for år tilbage blev det besluttet at gå bort fra det noget mere bekostelige tekstilstof. En enkelt silkekappe hænger fortsat på Østre Landsrets stumtjener, da Mie Sønder Koch skal finde en kappe, der passer, men hun foretrækker faktisk de nyere kapper i bomuld og polyester frem for de ældre versioner, da det ifølge hende føles lidt som at have en billig morgenkåbe at have dem i silke på. Mie Sønder Koch skynder sig altid over til kapperne for at finde en kappe, der passer.

”Den skulle jo gerne få en til at udstråle autoritet, men det falmer en smule, når den er alt for stor, og ærmerne hænger og dingler, eller når den sidder fast i hjulene på stolen,” siger hun.

Netop kappestørrelserne får Daniel Rosenkilde til at overveje at købe sin egen kappe:

”Ulempen ved at låne en kappe er, at det er lidt tilfældigt, om du i retslokalet kan finde én, der passer. Jeg har lidt lange arme, og derfor kan det være vanskeligt at finde en i den rigtige størrelse. Det er ikke helt one size fits all.”

Daniel Rosenkilde har det helt fint med at skulle have en kappe på i landsretten.

”Når man har en kappe på, er det en fysisk manifestation af, at man nu befinder sig i landsretten, og at der derfor er lidt ekstra på spil for både klienten og advokaten. Det er en tradition, der viser den alvor, der er omkring sagerne, og den respekt, der er for retshandlingen i landsretten.”

Dog kalder han samtidig kapperne en lidt speciel tradition.

”For eksempel kan klienterne godt smile lidt af det og spørge, om jeg så også skal have en paryk på.”

Det er han glad for ikke er et krav i Danmark, men han gætter på, at det måske falder lige så naturligt at have paryk på som at have kappen på, hvis du er opvokset i en anden retstradition. I flere hundrede år har det været en tradition for britiske dommere og advokater at bære hvide hestehårsparykker, og den dag i dag er parykkerne stadig en fast beklædningsgenstand i visse dele af det britiske retssystem.

”Nej tak til parykker. Så havde mine klienter nok gloet endnu mere på mig,” siger Mie Sønder Koch, som ofte oplever, at hendes klienter kigger undrende på hende, når hun tager en kappe på.

”Men de fleste trækker bare lidt på smilebåndet.”

For hende personligt betyder det ikke det helt store at have en kappe på, men omvendt mener hun heller ikke, at advokatkapperne skal afskaffes.

”Jeg kan meget godt lide, at jeg med den på bliver advokaten og ikke privatpersonen Mie, der er kommet til at tage en blomstret sommerkjole på. Ved at have kappen på bliver du mere neutral i din påklædning og indtager rollen som advokat,” siger Mie Sønder Koch.

Samtidig er den ifølge hende et udtryk for, at niveauet er løftet, fordi sagen er kommet for landsretten. I én type af sager ville hun dog foretrække at lade kappen blive hængende på stumtjeneren.

”I familiesager, som jeg har mange af, er retsmøderne lidt mere uformelle. Dér virker det lidt mærkeligt at iføre sig en kappe. Det virker malplaceret i den sagstype, især når jeg nogle gange sidder over for en stakkels mor eller far, som er selvmøder i retten.”

Det giver ifølge Mie Sønder Koch mere mening at have kappen på i en alvorlig straffesag. Hun mener helt overordnet set, at det er særligt vigtigt, at dommerne bærer kapper under retssager, fordi de ved at have dem på optræder neutrale og ophøjede. Samme holdning deler Daniel Rosenkilde:

”Dommerkappen har i højere grad en funktion, fordi den udtrykker, at det er en dommer og ikke en privatperson, der behandler sagen og træffer afgørelse.”

Mie Sønder Koch

Mie Sønder Koch (L) har sit eget advokatfirma Mie Sønder Koch Advokatfirma. Har været advokat siden 2014 og beskæftiger sig primært med straffesager og familiesager. Har tidligere været ansat hos Statsadvokaten i København og var tillige i en periode dommerfuldmægtig og fængselsfuldmægtig.

Daniel Rosenkilde

Forsvarsadvokat Daniel Rosenkilde (H) er en del af advokatfirmaet Rosenkilde og Gregersen. Har virket som advokat siden 2014. Før han var med til at stifte eget advokatkontor i 2017 sammen med advokat Asser Gregersen, var han ansat hos Stagetorn Advokater. Han har tidligere været i anklagemyndigheden i cirka ti år, senest hos Rigsadvokaten. Er antaget som beneficeret advokat.

Etnolog: Kappen har en betydning

En uniform skal ifølge etnolog Helle Leilund udstråle den rette grad af autoritet for ikke at få en negativ effekt og miste sin funktion.

En forældet tradition eller et vigtigt element i retssalen? Spørger man Helle Leilund, som har en ph.d.  i europæisk etnologi og har skrevet sin afhandling om uniformt arbejdstøj, er svaret både og.

”Forsvarsadvokater føler sikkert, at det er nemmere at være forsvarsadvokat med kappe på i retssalen, fordi kappen på en måde er med til at give rygrad. Kappen signalerer, at du befinder dig i et rum, hvor der er en vis alvorlighed, og at du taler på vegne af noget større end dig selv – hele lovens historie og erfaringer fra tidligere,” siger hun.

Helle Leilund forklarer, at du, når du tager en uniform på, i høj grad lægger din egen subjektive holdning og indstilling til tingene til side og træder ind i en anden rolle. Det gælder alt fra hospitalspersonale i hvide kitler til S-togsrevisorer, som kontrollerer billetter i togene, men også advokater iført kapper i en retssal.

”Forsvarsadvokater gemmer deres egne holdninger væk og påtager sig i stedet rollen som advokat. En uniform som for eksempel en kappe har en betydning for selvfølelsen hos den, der bærer den, men også for, hvordan andre mennesker behandler og taler til vedkommende,” siger Helle Leilund, som samtidig påpeger, at alt i en retssal er koreograferet på en bestemt måde.

”Der er regler for, hvor de forskellige parter skal sidde, og hvordan man må tale med hinanden. Tøjet er i et sådant rum med til at holde disse relationer på plads.”

Dog siger Helle Leilund, at det er en hårfin balance at skabe en uniform, der giver den rette effekt. En uniform skal ifølge hende udstråle tilpas meget autoritet, men ikke være så autoritær, at folk ikke vil have den på, eller at de personer, der møder personen i uniform, reagerer negativt.

”Hvis en uniform er forkert i den kontekst, den bliver brugt i, så virker den ikke, men yder i stedet modstand.”

I den forbindelse hæfter Helle Leilund sig ved, at de to forsvarsadvokater Daniel Rosenkilde og Mie Sønder Koch har oplevet klienter trække på smilebåndet og spørge, om der så også skal en paryk på.

”Når klienter griner lidt af kappetraditionen, opstår der en smule modstand mod uniformen, og den mister noget af sin funktion.”

Derfor tror Helle Leilund, at der er en vis sandsynlighed for, at kapperne måske ryger helt ud af de danske retssale.

”Hvis kapperne opfattes som latterlige eller unødigt autoritære, tror jeg, at chancen for, at de forsvinder, bliver større. Mit gæt er, at kapperne fortsætter med at eksistere, så længe de giver mening og støtter op om den overordnede hensigt, som omhandler seriøsitet, objektivitet og en fair rettergang, hvor alle er lige for loven.”

Hvis kapperne en dag er fortid i de danske retslokaler, spår Helle Leilund, at de bliver erstattet af tøj, som bliver opfattet som mere nutidigt, men det skal stadig være formelt, seriøst og afdæmpet.

”Hvis tøjet larmer for meget, hører andre ikke ordentligt efter, hvad du siger. Tøjet skal være neutralt. Du ser heller ikke dommere sidde med kæmpestore 80’er-glitterøreringe.