At skrive føles som at komme hjem

Det kan være små ting, der afgør et menneskes skæbne. I Walther Reberniks tilfælde var det forældrenes besvær med en tidligere udlejer og et par ødelagte knæ, der endte med at udstikke hans livsbane som advokat og forfatter.

Walther Reberniks dagligdag er nok lidt anderledes end de flestes. For i øjeblikket kører han to tidskrævende karrierer samtidigt som henholdsvis advokat med speciale i IP-ret og forfatter.
”Jeg er meget langt fra work-life-balance p.t., for i øjeblikket er der lidt for meget af det hele. Jeg er gået en lille smule ned i tid på mit arbejde, men jeg har stadig meget at lave. Så jeg står meget tidligt op om morgenen og skriver i to timer på min fjerde bog, inden jeg tager på arbejde. Når jeg kommer hjem, skriver jeg igen en time eller to. Så der er fuldt tryk på lige nu. Men det gør mig glad,” fortæller Walther Rebernik.

Chikane og smadrede knæ

Kimen til karrieren som advokat blev lagt i barndommen, hvor han oplevede, at hans forældre blev udsat for chikane i forbindelse med fraflytning af et lejemål, hvorefter de fik hjælp fra en jurist.
”Jeg husker, at juristens arbejde gjorde et dybt indtryk på mig. For mig var det fuldstændigt magisk, at han kunne skrive et brev, og så gik alle problemerne væk.” Derudover hjalp den amerikanske advokatserie L.A. Law, som løb over skærmen i starten af halvfemserne, også på det endelige karrierevalg. Men den unge advokatfuldmægtig landede i en virkelighed, der bestod mere af skrivebordsarbejde og rådgivning end Jaguarer med personlige nummerplader og retssalsdrama. Eller som Walther Rebernik selv tørt bemærker, så fandt han hurtigt ud af, at der var meget langt fra serierne til den virkelige verden.
Den ramte til gengæld, da han som ellers erfaren skiløber havde et meget uheldigt og lidet flatterende uheld på en skibakke hovedsageligt beregnet til familiens mindste.
Hans forfatterkarriere startede nemlig med noget så banalt som, at han på en skiferie – ovenikøbet på børnebakken – fik ødelagt begge sine knæ, hvilket betød, at han var sengeliggende i en lang periode.
”Jeg tænkte, at enten så er det her bare et sort uheld, eller også er det sendt fra himlen. Og så gik jeg i gang med at skrive, som havde jeg fanden i hælene. Jeg har altid haft skriveriet i maven. Jeg kommer fra en kunstnerisk familie, hvor begge mine forældre er jazzmusikere, så jeg tror egentlig, at mit karrierevalg som advokat nok også har lugtet lidt af oprør og et ønske om noget konservativt frem for det flydende og humanistiske kunstnermiljø, som jeg voksede op i. Skriveriet er nok en tilbagevenden til det. Advokat er noget, som jeg gør, mens skrivning er, hvem jeg er. At skrive føles som at komme hjem,” siger han.

Et øje for et øje

Walther Reberniks historier bevæger sig indenfor krimigenren og har ganske vist en retssag i hver bog, men det er ikke en bærende del af handlingen.
”Jeg ville kalde den genre, som jeg skriver i, Copenhagen Noir. Jeg har gennem mine tyve år som advokat mødt ufatteligt mange spændende mennesker, der har været parate til at berette de mest vanvittige ting, så snart de har hørt, at man er advokat. Man får nok lidt en rolle som en præst. For folk kender jo til det med tavshedspligten. Jeg har på denne måde haft adgang til nogle miljøer og samtaler, som har virket meget inspirerende. Ikke at jeg har skrevet om det, for det må jeg ikke, men jeg har fået gode ideer,” siger han.
 Alligevel kan det ikke undgås, at der er en afsmitning fra Walther Reberniks job.
”Jeg har så absolut retssikkerhedsmæssige dagsordner og samfundskritik i mine bøger. Svigt af børn er også et gennemgående tema i mine bøger, og det er noget, som der næsten altid bliver spurgt ind til. Jeg kan næsten leve med de fleste andre grufuldheder, men svigt og misbrug af børn, det kan jeg simpelthen ikke have. Forbrydelser og straf er også et gennemgående tema i mine bøger. Men vi er nok mere ude i den gammeltestamentlige straf, hvor det er et øje for et øje og ikke den slags straf, som retssystemet og jeg selv som advokat repræsenterer,” griner han.

En blog gjorde udslaget

Walther Reberniks  første bog, ’Jæger’, udkom på det lille forlag Byens Forlag, og ved udgivelsen af hans bog blev der udsendt en pressemeddelelse. Normalt når man er en ukendt forfatter, sker der ofte ikke mere.  Men i Walther Reberniks tilfælde anmeldte den tidligere chefredaktør og adm. dir. for blandt andet Fyns Amts Avis og Vejle Amts Folkeblad, Arne Mariager, ’Jæger’ på sin blog, og så kom den ud i alle lokalaviserne.” Den anmeldelse, som han gav min bog, var helt fantastisk: ”Dansk krimi-debut af internationalt format” og ”Fremragende” var nogle af overskrifterne - og der gik ikke mere end en uge, så blev Byens Forlag simpelthen bestormet med henvendelser fra boghandlere. Normalt kommer man ikke ud i boghandlerne, når man bliver udgivet første gang som forfatter, så for mig var det helt vanvittigt at kunne gå ned i Bog & Idé i Helsingør og finde min bog. Og derefter begyndte de store forlag så at henvende sig.”
Lige nu er drømmen for Walther Rebernik at kunne bruge halvdelen af tiden som advokat og den anden som forfatter.
”Jeg kunne også rigtigt godt tænke mig at skrive nogle serier til tv, og det er på tale, men det tager tid, som er svær at tage fra mit advokatarbejde. Advokatarbejdet er jo mit livsværk, som jeg har opbygget gennem alle årerne. Men så ved jeg da, hvad jeg skal bruge min tid på, når jeg går på pension,” smiler han.

Walther Rebernik
Beskikket i 2001 (H)
Advokat og partner hos NordiaLaw

Har fået udgivet tre krimier: ’Jæger’, ’Offer’, ’Vidne’.

At vælge eller ikke vælge

Advokat og forfatter Georg Lett kan lide at være aktiv, og han holder af at skabe, hvad enten det er at bage rugbrød, skrive procedurer eller forfatte skønlitteratur om oprør, valg og kærlighed. 

At Georg Letts forfatterkarriere ikke tog sit udspring for 50 år siden, er ifølge en af Danmarks førende procedureadvokater med møderet for både landsret og Højesteret nok meget godt.
”Jeg har altid haft en stor interesse for litteratur, og jeg har altid elsket at skrive. Jeg indså dog mine egne begrænsninger som ung, og hvis jeg læser det, som jeg skrev dengang igennem, var det absolut også det rigtige valg at gå juraens vej,” fortæller Georg Lett tørt om ungdommens skriverier.

Fascineret af Kierkegaard

Der var og er mange jurister i familien Lett, så karrierevalget er egentligt lidt fantasiløst, synes han.
Hans far var højesteretssagfører, hans farfar højesteretsdommer og hans to ældre brødre advokater, og unge Georg Lett endte altså også med at vælge jurastudiet.
”Min vej ind i advokatbranchen var både tilfældig og nærmest forudbestemt. Jeg overvejede at læse litteratur i mine unge dage, men jeg ønskede ikke at ende som gymnasielærer,” siger Georg Lett.
Han blev ikke just grebet af studiet. Selv beskriver han, hvordan han var nået et godt stykke hen på anden del, før det gik op for ham, hvad det egentlig handlede om. Georg Letts tid som fuldmægtig var med hans egne ord frygtelig, og han fandt først sin rette hylde inden for juraen, da han startede som advokat hos Kammeradvokaten.
”I min ungdom var jeg meget fascineret af Søren Kierkegaard og hans fokus på at vælge eller ikke at vælge, hvilket stadig er en tematik, som jeg finder meget interessant. Min bog handler i høj grad om at tage valg. Altså hvad sker der, når man vælger eller ikke vælger? Du har hele tiden valg, men hvordan bruger du de valg? Det er også afspejlet i mit eget karrierevalg; valgte jeg aktivt at læse jura, eller var det fordi, jeg ikke tog et valg, men nok nærmere lod tilfældighederne spille ind, at jeg endte som advokat?”

Opgør med idealiseret kærlighed

Georg Lett begyndte at skrive på sin bog ’En uendelig affære’ på en skiferie for små ti år siden. Med en arbejdsuge, der på det tidspunkt lå på 70-80 timer, skrev han i døgnets blå timer, altså tidligt om morgenen og sent om aftenen.
”Det har taget ufatteligt lang tid at skrive den bog – særligt når man som advokat er vant til at tænke i timer, så har det været en meget dårlig tidsanvendelse,” smiler han.
Man kunne måske tro, at ’En uendelig affære’ er en kærlighedsroman, men det er ikke tilfældet.
”Jeg ville nok kalde den et opgør med den idealiserede kærlighed og idealerne efter 68-oprøret. For oprøret og de forandringer, som det medførte, kom til at gennemsyre samfundet. Bogen handler også om, hvor svært det er at blive integreret i en anden kultur. Min hovedperson forelsker sig i en fransk pige, og mange af de problemer og konfrontationer, som de oplever, har rod i de kulturelle forskelle.

Juraen har hårde kår

Selvom jura og skønlitteratur måske ikke umiddelbart har fællestræk, ser Georg Lett mange ligheder mellem de to arbejdsformer.
”Hele arbejdet med sproget såsom ved gennemskrivningen af bogen minder meget om, når jeg skriver responsa og procedurer. Det er også en proces, der går gennem flere personer, og hvor formuleringerne samt sproget gennemarbejdes,” forklarer han.
Hovedpersonen i ’En uendelig affære’ er juraprofessor, for Georg Lett ønskede et genkendeligt univers. Retssikkerheden er også med, for hovedpersonen er ekspert i menneskerettigheder, og dele af udviklingen beror således på hans skuffelse over den manglende interesse for menneskerettigheder fra politisk side.
”Lige netop det afspejler nok min egen skuffelse over, at der gennem de senere år har været en tendens til, at hele Folketinget synes, at menneskerettigheder er en pestilens. Generelt er det hårdt for juraen i dag. Der er næsten ingen departementschefer, der er jurister, for mange politikere opfatter juraen som et benspænd. Nu skal du være cand.scient.pol. eller cand.polit. for at arbejde som embedsmand, for de er vant til at løse problemer, mens jurister blot laver vanskeligheder,” siger Georg Lett.

Georg Lett
Advokat og partner hos DLA Piper
Beskikket i 1976
Har fået udgivet romanen ’En uendelig affære’

Et processkrift er historiefortælling på niveau med litteratur

Ifølge advokat og forfatter Doga Cansi kan man sagtens bruge kreativ skrivning i de juridiske processkrifter og inddrage retssikkerhed i skønlitteraturen.

Hvis man som Doga Cansi er opvokset med dansk/tyrkisk baggrund, er der tre karrieremuligheder, når voksenlivet rammer: Du kan blive læge, ingeniør eller advokat. Påstanden bliver ganske vist leveret med et glimt i øjet af Doga Cansi, men ikke desto mindre er han selv uddannet og praktiserende advokat i dag.
”Grunden til, at jeg blev tiltrukket af advokatgerningen var, at den er fokuseret omkring mennesker, og hvor søgt det så end lyder, så bidrager man til samfundet. Det tiltalte mig også, at både retorik og debat spiller en stor rolle i arbejdet som advokat. Der er meget socialt i vores fag, og du skal kunne aflæse og forstå andre mennesker for at kunne føre en sag for dem,” fortæller Doga Cansi.

Inspiration fra Aarhus V

Udover sit virke som advokat med speciale i IP-ret er han udgivet forfatter med en roman og tre noveller i porteføljen. For Doga Cansi begyndte skrivekløen allerede at kradse, da han gik i folkeskolen, og inde i tredje år på jura begyndte han at indsende til konkurrencer, hvor man kunne få sin novelle udgivet på et forlag, hvis man vandt.
”Det var omkring 2017, at jeg fik mine første noveller udgivet på den facon. Jeg fik en tro på, at jeg måske kunne lave noget, der reelt kunne udgives. Og så gik jeg i gang med at skrive på min bog ’Stoppesteder’, mens jeg arbejdede som fuldmægtig,” siger Doga Cansi.
’Stoppesteder’ foregår i Aarhus V, hvor Doga Cansi selv er opvokset, og handler om en 13-årig drengs overgang til voksenlivet, mens han jonglerer et dobbeltliv med to forskellige kulturelle baggrunde.
”Min roman er autofiktion, hvor man skriver med afsæt i sig selv og sit eget liv. Det hele bliver meget råt og personligt og ikke mindst unikt. Ingen kan kopiere min bog, da det jo er mit liv og mine erfaringer, som jeg trækker inspirationen fra. Jeg har forsøgt at tilføje så mange specifikke detaljer, som kun folk med min baggrund kan forstå. Når man skriver ultraspecifikt, sker der noget underligt, hvor det pludseligt begynder at blive universelt og relaterbart,” forklarer Doga Cansi.

Kreativ skrivning i processkriftet

For Doga Cansi er jobbet som advokat en stor og integreret del af hans liv, og det smitter unægteligt af på forfatterkarrieren. Der er dog ikke retssalsdramaer på listen over kommende udgivelser, men Doga Cansi kan sagtens forestille sig retssikkerhed som tema med afsæt i sociale forhold, eller hvor det offentlige eller domstolene begynder at spille en stor rolle i den personlige og private sfære.
”Individets møde med de dømmende magter og ordensmagten finder jeg meget interessant,” forklarer han.
Forfattergerningen påvirker også den anden vej, for Doga Cansi ser tydeligt, at der er er lighedspunkter mellem måden, han arbejder på, hvad enten det er som forfatter eller advokat, og særligt en velkendt  skrivemetode bruger han ofte i sit arbejde som advokat.
”Der er et udtryk inden for den kreative skrivning: ’Show it – don’t tell it’, hvilket betyder, at du skal vise handlingerne i stedet for blot at beskrive dem med ord. Det koncept kan med fordel også benyttes i et processkrift til en retssag. Hvis du kan vise, at en person har handlet culpøst ved at sætte flere beskrivende ord på handlingen, er det mere overbevisende for en læser, men det er altså også mere overbevisende for en dommer. I en retssag er der for eksempel to forskellige parter, der hver især skal fortælle deres side af den samme historie. Hvordan skriver du det mest overbevisende processkrift, og hvordan vinkler du det bedst, så der kommer størst gennemslagskraft i din sag? Det er jo historiefortælling på samme niveau, som hvis du skriver litteratur. Målet er at overbevise en anden person, og det er grundlæggende ligegyldigt, om det er en skønlitterær læser eller en dommer. Selvfølgelig er advokatjargonen og sproget markant anderledes i processkrifter i forhold til kreativ skrivning, men du skal stadig sørge for korte sætninger, og at hver sætning giver mening, så det ikke bare er unødvendigt fyld,” forklarer Doga Cansi.

På kompromis med fritiden

Mange advokater har en arbejdsuge, der langt overstiger 37 timer og at skrive en roman ved siden af kan virke som en forholdsvis uoverskuelig opgave. Doga Cansi arbejder på et mindre kontor, hvor der ikke er en forventning om plus tres arbejdstimer på en uge, hvilket gør det en del lettere at skrive, understreger han. Det tog ham dog cirka tre år at skrive sin roman.
”Hvis du gerne vil det, så kan du også få det til at lykkes. Du skal sørge for at prioritere det samt tilrettelægge din hverdag og være villig til at gå på kompromis med din fritid. Jeg synes, at det er fedt fortsat at kunne kombinere arbejdet som advokat med at skrive i min fritid. Jeg føler tit, at når man taler om advokater, så er vi alle sammen en specifik type, der kun koncentrerer sig om jura og penge. Og det er en ærgerlig generalisering, for det passer ikke,” pointerer Doga Cansi.  

Doga Cansi
Advokat hos LØJE-IP
Beskikket i 2021
Har fået udgivet romanen ’STOPPESTEDER’ samt tre noveller