Sam MacMahon Baldwin arbejder i Budapest:

Specialiser dig i dét, du kan rejse med

Det er nemmere at etablere sig på et advokatkontor i udlandet, end man umiddelbart skulle tro. Sam Baldwin arbejder med stort set det samme og under samme EU-regler, som han gjorde, da han var advokat i Danmark, men der er alligevel væsentlige forskelle såvel som visse udfordringer for retssikkerheden.

Sam Baldwin betaler bidrag til advokatsamfund i to lande, både Danmark og Ungarn, så der er dobbelt op på udgifterne til den konto, og så skal han overholde to forskellige regelsæt. Men det er også den mest mærkbare forskel på at bo og arbejde i udlandet. For at kunne bruge sin advokattitel i Ungarn skal han nemlig være beskikket i Danmark.

”Det etiske regelsæt i Ungarn er nogenlunde lig det danske. Dog er bidraget til det danske Advokatsamfund lidt højere,” griner den danske advokat, der siden 2017 har boet og arbejdet i Budapest, og det er han meget godt tilfreds med.

”Jeg startede som udstationeret for Gorrissen Federspiel og arbejder nu i et ungarsk advokatfirma. Mine kolleger er mest fra Ungarn, men der er også udenlandske advokater. Vi taler alle engelsk indbyrdes og også med klienterne, som typisk er internationale virksomheder. Jeg kan tale ungarsk til husbehov men ikke nok til at bruge det i arbejdet.”

Sam Baldwin arbejder også med danske virksomheder, som er etableret i Ungarn. Advokatarbejdet handler primært om konkurrenceret, statsstøtteret og EU-ret. Beskikkelsen til at arbejde i Ungarn kom let, da han med disse fagområder og som uddannet indenfor EU hurtigt opnåede titel af ’European Community Lawyer’ gennem det ungarske advokatsamfund. Han har også mulighed for at gå i retten i Ungarn.

”Efter 3-5 år her kan jeg blive ”rigtig” ungarsk advokat, men i realiteten gør det ikke nogen forskel, og det kræver heller ikke en ungarsk jura-eksamen men kun en sprog-test. Det har min engelske kollega for nyligt været udsat for. Da UK trådte ud af EU, kunne han ikke længere gøre brug af ’European Community Lawyer’ titlen, så det er blevet en del mere bøvlet for ham.”

Ikke den store forskel

For den danske advokat er der i løbet af en typisk arbejdsdag ikke den store forskel på at arbejde i Ungarn.

”Mine arbejdsopgaver er 95 procent de samme, som da jeg arbejdede i Danmark. Jeg arbejder med EU- og Konkurrenceret i bred forstand herunder EU- og statsstøtteklager ved Europa-Kommissionen, fusionskontrol og almindelig rådgivning om konkurrenceret i EU-regi. Ungarn er et rigtig godt sted at drive virksomhed fra. Det har mange globale danske virksomheder opdaget, for eksempel Lego, Grundfos, Coloplast og Foss. Ungarn ligger i hjertet af Europa og er en perfekt ’hub’ for drift i Central/-Østeuropa. Dét er heldigt for mig som advokat og rådgiver, da der er mange skandinaviske virksomheder, der ser værdi i, at jeg kender ’the Scandinavian way’. Den ungarske regering gør rigtig meget for at tiltrække den slags investering og etablering fra globale, industrielle spillere. Der er dog også udenlandske virksomheder, der møder udfordringer. Det kan være, hvis driften er rettet mod det ungarske marked specifikt og måske lægger beslag på national infrastruktur eller store kontrakter og koncessioner. Her er det nok ingen hemmelighed, at den ungarske regering helst ser, at store offentlige kontrakter og koncessioner falder i ungarske hænder. Det kan man i og for sig godt forstå, men det kan give lidt gnidninger i forhold til EU-retten og statsstøtteregler.”

Kultur og sammenstød

Der er også pudsige kulturforskelle i de formelle advokatgerninger:

”Hernede elsker de at stemple dokumenter. Jeg får nogle gange det indtryk, at et dokuments gyldighed stiger proportionalt med antallet af stempler, sejl og bånd. Der er også lidt af den der preussiske notar kultur, hvor flere ting skal notarpåtegnes. En anden sjov ting er deres brug af udråbstegn i mails. Det er konsekvent ’Kære [navn]!’ eller ’Hej [navn]! og nogle gange med flere udråbstegn. I starten var det mærkeligt, at alle ’råbte’ i emails, men nu gør jeg det selvfølgelig også selv!!”   

Ligesom Polen er Ungarn ofte under heftig beskydning fra sine medlemsfæller i EU for at svække retssikkerheden for borgerne og slække på uafhængigheden i retssystemet.

”Den politiske situation er, som den er. Det er ikke noget, der spiller en væsentlig rolle i min hverdag og mit arbejde.  Jeg ved ikke væsentligt mere end alle andre danskere, der følger godt med i medierne i forhold til retssystemets uafhængighed og den slags. Jeg kan dog sige, at advokatbranchen er stærk og helt uafhængig – helt som den danske,” siger han.

Han har dog kollegaer, der har opgaver, som man nok ikke ville se i Danmark:

”I huset har vi ligesom i Danmark advokater, der sidder med markedsføringsret. De kan få til opgave at gennemgå virksomheders markedsføring og vurdere, om den lever op til den seneste lovgivning i forhold til LGBT+. Der skal vi jo hjælpe klienterne med at overholde landets love, når de beder os om det, uanset hvad vores personlige holdning er til den slags lovgivning. Det kan for eksempel være, at vise to mænd, der kysser i en cola-reklame. Der er de nødt til at rådgive om, at det kan være et brud på lovgivningen, siger Sam Baldwin som et eksempel på de resterende fem procents forskel i arbejdet.  

”På den front er det noget af et lovgivningsmæssigt kultursammenstød for mig som dansker. Men kulturelt er Budapest som enhver anden storby. Langt de fleste er ligesindede. Der skal være valg her til april, og så må vi se, hvad der sker. Én ting er sikkert, Ungarn kommer ikke til at melde sig ud af EU. Så vidt jeg husker, er Ungarn det land, hvis befolkning bakker mest op om sit medlemskab.”

Hvis Sam Baldwin skal give et godt råd til andre advokater, der overvejer at tage udenlands, er han ikke i tvivl:

”Det er slet ikke så svært, som man måske tror. Hvis man har appetit og mod på at rejse ud, kan det sagtens lade sig gøre. Er man ung advokat med udlandsdrømme, vil jeg opfordre til, at man gør sig selv den tjeneste at specialisere sig i områder, der er lette at overføre. M&A, større kontrakter, og – hvis indenfor EU – EU-ret, konkurrenceret eller anden harmoniseret lovgivning. Vælg et juridisk område, du kan rejse med, ” siger han og understreger, at man sagtens kan prøve det af i et års tid.

”Det kræver en lille måneds papirarbejde og lidt bøvl i starten, inden man kan bruge titlen, men derfra er det fint. I hvert fald inden for EU.”

Når Sam Baldwin ikke er på arbejde, er han ofte sammen med venner, expats og kollegaer fra kontoret.

”Jeg føler mig meget velkommen her og er blevet godt modtaget. Folk er nemme at arbejde sammen med, og vi har et godt fællesskab og spiller fodbold i fritiden.”

Det bedste ved Budapest

”Den vigtigste attraktion er parlamentet. En gigantisk, smuk og ikonisk bygning i nygotisk stil. Det ligger lige ved floden og lige ved siden af firmaets kontor i øvrigt. Af lokale specialiteter, der er værd at nævne, siger alle gullasch, men der er meget andet. Alt i en gryde er godt. ”

Tine Marie Bodholdt Rasmussen arbejder i Bruxelles:

Læs i udlandet, hvis du vil arbejde i udlandet

Sagerne er store og komplekse, og arbejdstiden er lang og flydende for advokat Tine Marie Bodholdt Rasmussen, som arbejder med konkurrenceret i Bruxelles. Firmaet er amerikansk, kollegaerne er fra hele Europa, og klienterne er ofte high tech giganter og andre globale virksomheder. Studierne i London var med til at bane vejen for at arbejde i et internationalt miljø.

Tine Marie Bodholdt Rasmussen nåede at få knap fem måneder på kontoret i sit nye job i Bruxelles, før corona-pandemien brød ud. Men det var heldigvis tid nok til at lære sine nye kolleger at kende hos det amerikanske advokatfirma Gibson Dunn, hvor hun nu i snart to og et halvt år år har arbejdet med konkurrenceret og statsstøtteret.

Hun mærkede pulsen i en by, hvor der typisk er liv på restauranter og cafeer og en nærmest sydeuropæisk stemning, selv på en tirsdag aften i gråvejr. Sådan er det stadig, når restriktionerne tillader det.

Men i de seneste to år har hun stort set arbejdet hjemme fra sin lejlighed, hvor hun bor alene og glæder sig til at komme rigtigt tilbage på kontoret igen.

”Jeg er glad for, at jeg nåede at lære mine kolleger bare lidt at kende, inden pandemien brød ud. Jeg bor centralt, så der er masser af liv udenfor vinduerne nu. Men jeg savner det sociale ved at gå på arbejde og at komme ud og se nogle mennesker, særligt når der er rigtig travlt. Det sker tit, at vi alle har travlt og er fordybet i sagerne, og så er kontakten lidt mere sparsom,” siger hun.

Vejen til Bruxelles gik via London, hvor hun efter advokatuddannelsen og knap fem år på advokatkontorer i Danmark fortsatte studierne med en Mastergrad (LL.M) i konkurrenceret på King’s College. Her læste hun sammen med studerende fra hele verden. Mange af dem stilede mod Bruxelles og er hendes venner i dag.  

Dynamisk miljø

”Det at læse i London gav mig et skub. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde i udlandet, og som ung advokatfuldmægtig gik det op for mig, særligt gennem mit arbejde med dygtige partnere i Danmark, at jeg gerne ville fokusere på konkurrenceretten. På den måde kan jeg kombinere de ting, der interesserer mig mest – nemlig hardcore jura og arbejdet i et kommercielt, dynamisk miljø. Og blandt andet fordi EU-Kommissionen ligger i Bruxelles, er det det mest interessante sted at arbejde lige nu.”

Hverdagen og selve arbejdet foran computeren er ikke væsentligt anderledes, end da hun arbejdede i Danmark, men hun er optaget af de juridiske områder, hun arbejder med.

”Gibson Dunn er et stort amerikansk firma med kontorer i store dele af verden. I Bruxelles er vi specialiseret i konkurrenceret og statsstøtteret. Jeg kan godt lide den måde, man arbejder med konkurrenceretten på med fokus på EU-retspraksis. Det er interessant jura og kræver meget arbejde. Det holder mig i gang,” siger hun.

To af partnerne på kontoret er danske, så de er tre af samme nationalitet. Resten af kollegerne er fra forskellige lande i EU og England. 

”Vi har mange amerikanske klienter, men også nordiske og virksomheder fra andre lande. Vi rådgiver vores klienter om EU-konkurrenceret og statsstøtte og bistår dem, for eksempel når Kommissionen undersøger potentielle konkurrenceretsovertrædelser. Vi har mange sager for Kommissionen, og så fører vi også en del sager ved EU-domstolene, særligt indenfor statsstøtteret.”

Selvom det langt hen ad vejen er de samme regler, Tine Marie Bodholdt Rasmussen har arbejdet med i Danmark og nu i Bruxelles, så er der forskelle.

”Sager og sagskomplekser er større, og vi arbejder meget ofte på tværs af lande og kontorer. Mange af vores sager kører i rigtig lang tid, og kan gå hen og blive principielle. Der er et meget internationalt miljø i Bruxelles. Man får en bredere base ved at arbejde med forskellige mennesker fra andre lande, og man skal være omstillingsparat. Jeg har virkelig lært meget!”

Ingen faste grænser

I Danmark er der ikke samme slags store internationale advokatkontorer, og selvom der er en flad struktur på kontoret i Bruxelles, kræver omgangsformen nogle gange lidt ekstra omtanke.

”Jeg kan godt nogle gange mærke, at i Danmark er vi nok lidt mere direkte og bramfrie og går ikke så meget op i hierarkier, som man gjorde før i tiden. Der skal man lige mærke efter på de kulturelle forskelle der kan være, når man arbejder med folk fra mange forskellige lande. Det kan være en udfordring, men det er også med til at gøre hverdagen interessant – og det er altid sundt at se, hvordan tingene fungerer udenfor Danmarks grænser.”

Der bliver også stillet lidt andre krav i Bruxelles, end hun er vant til fra Danmark.

”Uforsigeligheden ved jobbet er den samme, men der er nogle forskelle. Selvom man også arbejder hårdt på de store advokatkontorer i Danmark, så lægger unge advokater mere vægt på work-life balance end her. I Bruxelles er der typisk en forventning om, at vi altid står til rådighed – måske i endnu højere grad end i Danmark. Dagene og ugerne her flyder mere sammen – der er ikke rigtig faste grænser mellem arbejde og fritid. Til gengæld er der en høj grad af fleksibilitet, og der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, hvordan man planlægger sin tid, så længe man leverer, når man skal.”

Når corona tillader det, er der sociale arrangementer og drinks om aftenen. Ofte indtages frokosten ved skrivebordet, men når tiden tillader det, er det ikke usædvanligt med et restaurantbesøg, og så tager man sig god tid.

”På vores kontor er vi kun omkring tyve personer, og kulturen er, at vi skal have det sjovt og hygge os sammen, når vi kan, fordi der er et hårdt arbejdspres. Jeg kan huske første gang, jeg var ude til frokost med en kollega på en helt almindelig torsdag, og han spurgte, om jeg ville have øl eller vin. Det kom lidt bag på mig. Men ok jeg kunne da godt drikke et glas rosé,” griner hun og tilføjer:

”Det kan jeg godt lide ved Belgien. Her er en afslappet ”livsnyder kultur”, og det er super hyggeligt at gå ud om aftenen."

Det er heller ikke svært at få lov til at praktisere i Belgien som dansk advokat.

”Det kræver lidt papirarbejde, et certifikat fra Advokatsamfundet samt en ren straffeattest. Det er også muligt at arbejde i Belgien med for eksempel en amerikansk advokateksamen. Jeg kender et par danske advokater, som har læst i USA og har amerikansk beskikkelse, men ikke dansk.”

Har du som yngre advokat planer om at rejse ud og arbejde i udlandet, så er det en rigtig god ide at studere i udlandet. 

”Jeg tror, det har hjulpet mig meget, at jeg tog det år i London og fik en specialiseret mastergrad, så det kan jeg kun anbefale. I Bruxelles betyder det noget at have en grad fra et anerkendt, udenlandsk universitet. Hvis man gerne vil arbejde her, kan det også være en god ide at starte med et praktikantforløb hos EU-Kommissionen. Det er svært at komme ind på Kommissionens officielle ”Blue Book” program, men der er også et mere uofficielt program, hvor man kan søge ulønnet praktik. Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst, da jeg stadig studerede, for så ville jeg helt bestemt have søgt det. Når firmaerne ansætter i Bruxelles, bliver der kigget meget på, om folk har været ved Kommissionen før.”

Der er mange, der gerne vil til Bruxelles og arbejde med konkurrenceret, og selv uddannede advokater kan være nødt til at starte med en eller flere seks måneders ansættelser som trainee, før de får en fast stilling som advokat.

”Når man søger job i Bruxelles, er det godt – til tider nødvendigt – at vise, at man virkelig brænder for det, følge op og måske endda være lidt ”pushy”. Jeg fik en advokatstilling til at starte med, og udover studierne i London tror jeg, det var en fordel for mig, at jeg havde noget erfaring med fra Danmark. Men konkurrencen er hård.”

Tine Marie Bodholdt Rasmussen har selv dobbelt beskikkelse, så der er altid en mulighed for at rejse tilbage til Danmark, men det har hun ingen planer om lige nu:

”Jeg savner mange ting ved Danmark, men ikke nok til at tage hjem. Jeg kan rigtig godt lide det internationale miljø og dynamikken i sagerne her i Bruxelles.”

Det bedste ved Bruxelles

”Vejret er ofte lidt trist – ligesom i Danmark – men belgierne kan godt lide at gå ud, så gaderne er fulde af liv, og barerne er altid fyldte, også på en grå vinterdag. Der er altid en god stemning. Belgien er kendt for øl, chokolade og vafler – og der er mange andre belgiske specialiter. Kartoffelkroketter med rejer plejer at være et hit!”

Steen Rosenfalck arbejder i London:

Man skal ville det!                    

I London er du altid på arbejde, og hvis du kommer som ung advokat måske endda med flere års erfaring, vil det være som at skulle starte forfra. Etablering af netværk er et must, og advokatbistand er kun for de velhavende. Til gengæld er du som jurist yderst velkommen i den internationale storby, hvis du interesserer dig for finans og erhvervsliv.

Steen Rosenfalck har boet i London og arbejdet som solicitor med speciale i ’European business law’ siden 1994. Han er founding partner af sit engelske firma med internationale klienter og er en af i alt otte partnere, hvoraf flere har anden nationalitet end engelsk.

”Vores fokus er at flytte internationale virksomheder over grænserne, og vi har ikke fået mindre at lave efter Brexit. Vi har fået et helt nyt regelsæt at forholde os til, og som vi skal rådgive efter,” fortæller han.

Steen Rosenfalck blev uddannet i København i 1991. Til at begynde med arbejdede han især med fast ejendom, men i 1993 tog han en målrettet beslutning og satte kursen mod England, hvor han fik et job i London samtidigt med, at han tog en LL.M. (Master of Laws). Efter nogle år, hvor han især arbejdede med store IT-kunder, åbnede han eget kontor i 2001, netop som IT-boblen brast.

Londons hjerte

I dag føler han sig lige så engelsk som dansk, og det samme gør hans familie med hustru og fire voksne børn.

Advokatkontoret befinder sig i Londons hjerte, men familien er for et par år tilbage flyttet på landet til en mindre landsby i nærheden af Winchester. Et sted hvor det er ideelt at arbejde hjemmefra, som han har gjort det en stor del af tiden de sidste to år på grund af pandemien.

”Det er lidt ligesom i Midsummer Murders med mudder under gummistøvlerne og en pint på den hyggelige, lokale pub. Under den første lockdown så jeg faktisk ikke mit team i et helt år, men det fungerede med virtuelle møder. Lige nu er vi dog ikke helt lukket ned, så jeg får min dosis af London og mødet med kollegaer to dage om ugen med en times ’commute’ hver vej.”

Steen Rosenfalcks speciale er at rådgive især danske virksomheder om, hvordan de kan etablere sig og gøre forretning i og med England. Firmaet har også klienter fra Italien, Tyskland, Frankrig og England.

”Med vores kulturforståelse kan vi rådgive både import- og eksportvirksomheder og levere en ægte international ydelse, og vi kan gøre det på klienternes modersmål. Selv om de fleste kan tale et godt engelsk, er det vigtigt, når der er kompliceret lovgivning og teknik involveret,” forklarer han.

Swings and roundabouts

Den engelske lovgivning er ikke blevet mindre kompliceret efter Brexit, og det samme gør sig gældende for advokaters virke.

”England er nok ti år længere fremme med regulering af advokatbranchen end Danmark. De var for eksempel tidligere ude med obligatorisk efteruddannelse. Meget mere er kommet til, og det er ikke blevet lettere at starte advokatvirksomhed her i dag. Den byrde, der ligger på compliance-delen, er voldsom. Du skal virkelig have styr på det, og der kommer løbende nye tiltag fra myndighederne.”

Storbritannien er stadig et vigtigt marked, omend en del udenlandske virksomheder har opgivet og trukket sig ud. Steen Rosenfalcks firma har dog ikke fået mindre at se til, snarere tværtimod.

”Der er swings and round abouts - nogle kommer ind, andre falder fra, fordi det er blevet for kompliceret. Der er sket et stort drop i virksomhedsopkøb. Vi har mistet kunder fra USA, fordi de vil jo have adgang til hele EU. Der er til gengæld en masse nye områder, vi skal beskæftige os med. Der er nye regler om toldafgifter, emballage, mærkning. Og så skulle jeg pludselig ud og bevise min ret til at være her og søge arbejdstilladelse efter tyve år. Det krævede en del papirarbejde. Mange ser Brexit som en ’Dogs Dinner’, altså et regulært makværk. Men i min opfattelse er enhver forandring også en mulighed for at levere nogle andre ydelser.”

Steen Rosenfalck ser flere væsentlige forskelle mellem det engelske og det danske retssystem. En af dem er, at engelske advokater er meget specialiserede, mens danske advokater oftere er generalister.

”Som ung advokat skal du vide tidligere, hvad du vil og nøje overveje, om du gerne vil blive. Og rejser du ud, er du ofte nødt til at starte forfra. Jeg måtte genuddanne mig og var i en slags mesterlære for at få beskikkelse som solicitor. Man skal igennem to års pensum på typisk tre måneder for at opnå beskikkelse. Du er også nødt til at etablere og mestre et netværk for at få klienter, og det kan være en udfordring. Jeg kontaktede Handelskammeret, ambassaden med flere, da jeg startede op. Man skal tænke på en helt anden måde end i Danmark.”

En åben by

Mange udenlandske advokater, der forfølger drømme om at bo og arbejde i London, forsvinder hurtigt igen. Dem, der bliver hængende har typisk fundet en partner/-ægtefælle lokalt.

”London er super åben som by, og det er internationalt centrum for finans og jura, så der er spændende muligheder, men man skal ville det!”

Til gengæld kan du som virksomhed og borger være sikker på et højt niveau af retssikkerhed og at få en grundig rettergang, hvis du vel at mærke har råd til det.

”Det engelske retssystem er en Rolls Royce i sammenligning med det danske, som jeg vil kalde en Volvo.”

Dyrt at føre sag

”Storbritannien har altid været bastionen for retssikkerheden. De har et fænomenalt juridisk system med dygtige specialiserede ’barristers’ til procedure og dommere, som er intellektuelt skarpe og kommer med erfaring fra erhvervslivet. Internationale virksomheder løser ofte deres tvister ved domstolene i London. Men det er ekstremt dyrt at føre sag her og svært for borgere at få gennemtvunget deres rettigheder, hvis de ikke har råd til det. ’Access to justice’ halter gevaldigt her,” siger Steen Rosenfalck. 

Også arbejdskulturen er der mærkbare forskelle på:

”Jeg kan godt lide begge systemer. I Danmark arbejder vi kortere tid og mere koncentreret. Briterne arbejder længere, men er generelt for ineffektive. Englænderne har historisk set den længste arbejdsuge i Europa. Det er en arbejdskultur, som ikke er fremmende for noget og slet ikke kreativitet. Vi har et begreb for de lange aftener: ’burning the midnight oil’.”

Men også englænderne har lært noget af corona, og der er kommet fokus på fleksibilitet og en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.

”Alene den tid, man sparer på transport til og fra byen, har jo givet en del mere frihed. Det har mange haft godt af. Hybridmodellen med både hjemme- og kontorarbejde fungerer, men når det så er sagt, så har nedlukningerne ikke været gode for de sociale egenskaber. Vores firma er i november flyttet til nye lokaler, vi har nu et stort åbent rum over flere etager i et moderne loftspace og med tagterasse – alle er glade!”

Det bedste ved London

”Når jeg cykler over Blackfriars Bridge på vej hjem, kan jeg se St Pauls vejre over The City.”