Advokaten 1 2022 Min sag: Kopi af et håndværk

I foråret 2021 fik vi endelig landsrettens ord for, at Würtz’ keramik er ophavsretligt beskyttet, og at modpartens service krænkede Würtz’ rettigheder.

Würtz’ keramik er kendetegnet ved sin spættede overflade. En teknik, som far og søn har brugt ti år på at udvikle ved at bruge en tør glasur, der tilsættes en våd glasur. Pletterne sidder forskelligt på alle kopper, skåle, tallerkner, men glasuren giver alligevel keramikken et kreativt element og et fælles dna.

Det er netop glasuren, der gør sagen om kopiering af Würtz’ keramik juridisk interessant, fordi den er det bærende element i beskyttelsen. Normalt er det formen, der er ophavsretligt beskyttet.

Kasper Würtz blev i sommeren 2015 opmærksom på, at modparten i sagen – Christian Bitz og F&H Group – ville lancere et spisestel med blanke og matte elementer, der til forveksling lignede Würtz’ keramik. Würtz var ikke i tvivl om, at modparten havde kopieret hans håndværk efter et besøg og en rundvisning i Würtz’ værksted i Hatting, og han kontaktede mig for at få bremset lanceringen.

Med meget få undtagelser, så fører jeg kun sager for rettighedshaver. Dem, der tit kopierer, repræsenterer jeg ikke, jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Jeg vil heller ikke arbejde for miljøforurenende virksomheder, der er mit etiske kompas for råbende, og jeg tager ikke sager for enhver pris. I starten troede jeg, det ville være vanskeligt, men det har heldigvis vist sig at være en markedsføringsmæssig styrke, fordi jeg kan tale højere og ikke argumenterer i øst og vest.

Det er altid vigtigt for mig i sager om ophavsretlig beskyttelse at få delene i hånden. Jeg kan ikke vurdere på basis af et billede, om der er tale om en kopi, og det kan dommer og skønsperson heller ikke. Det giver en sikkerhed, når man har noget i hånden, kan blande det og kan stille det op over for hinanden. Derfor gik jeg ud og købte modpartens stel, mens Würtz sendte noget originalt. På den måde undgik jeg også pludselig at stå i en situation, hvor modparten havde trukket sit stel tilbage.

Jeg brugte også, som i alle andre sager, tid på at undersøge, hvad der fandtes på markedet. Noget af det dummeste, man kan gøre som advokat, er at skrive til krænkeren, at vedkommende skal stoppe salg og produktion af sit produkt – og først efterfølgende opdage, at det er ens egen part, der kan være krænkeren, fordi modparten kom først på markedet.

Vi sendte et vredt brev til modparten i foråret 2016, inden keramikken kom på markedet, hvor vi bad dem om at trække stellet tilbage. På den måde fulgte vi en tendens i advokatbranchen, hvor man sender et hårdt og voldsomt brev til modparten og eksempelvis siger, at de skal stoppe produktionen med det samme. Det kom der en diskussion ud af, men intet resultat. Derfor anlagde vi en forbudssag ved Sø- og Handelsretten, hvor vi nedlagde påstand om, at modparten skulle forbydes at sælge og markedsføre stellet, og at eventuelle solgte eller udleverede eksemplarer skulle tilbagekaldes.

Vi fik samtidig foretaget bevissikring på modpartens adresse. Bevissikringssystemet blev indført i Danmark i 2001, og vi er et af de lande i EU, hvor det er nemmest at få tilladelse. Heldigvis for det, for det skaber grobund for bedre oplyste sager og et indblik i modpartens salg og omsætning.

Adgangen til modpartens bogholderi, mails og lager gjorde det muligt for os at bevise, hvordan modparten bevidst forsøgte at kopiere Würtz’ håndværk. Vi fandt blandt andet mails til producenten i Kina med fotos af Würtz’ keramik og link til hans hjemmeside.

På trods af disse beviser, så blev modparten frifundet i forbudssagen for Sø-og Handelsretten i november 2016, fordi retten ikke vurderede, at udtrykket på servicet krænkede Würtz’ udtryk ophavsretligt.

Mens forbudssagen verserede, indleverede vi også en stævning til Sø- og Handelsretten. Efter at have beskæftiget mig med varemærker og design i mere end 30 år og have hjulpet rigtigt mange designere og virksomheder, var jeg ikke i tvivl om, at Würtz’ særlige teknik burde være ophavsretlig beskyttet.

Det fik vi heldigvis også Sø- og Handelsrettens ord for i 2020, og i foråret 2021 blev dommen stadfæstet i Østre Landsret, der gjorde det klart, at Würtz’ keramik er ophavsretligt beskyttet, og at de oprindelige dele af modpartens stel krænker ophavsretten og skal forbydes.

Sagen har hængt uden på tøjet af Würtz i mange år, og han har været en presset mand. Da Østre Landsret afsagde sin kendelse, burde modparten i princippet have baldret alt stel, de havde stående, men hvis de havde gjort det og efterfølgende havde fået sagen for Højesteret og havde fået medhold – hvem skulle så betale de baldrede stel? Det ved vi ikke. Men det lagde et enormt pres på Würtz, fordi han risikerede at få et enormt erstatningskrav imod sig.

Jeg har på det sidste set, at en del sager om ophavsret trækker ud, og at store virksomheder forsøger at køre designerne trætte. Modparten forsøgte at få sagen om kopiering af Würtz’ keramik i Højesteret, men fik afslag af Procesbevillingsnævnet. Formentlig fordi Østre Landsret havde gjort et grundigt stykke arbejde og havde forholdt sig til nogle af de tvistpunkter, som modparten havde rejst særskilt, blandt andet i forhold til skønspersonens habilitet, og for mig at se var det en meget klog afgørelse, som tog luften ud af muligheden for at få sagen for Højesteret.

Würtz og jeg har talt rigtig meget sammen igennem hele forløbet, og vi har drøftet at lukke sagen, men aldrig seriøse drøftelser. Jeg har sagt til ham, at vi var nødt til at holde fast, for ellers kom vi ud af sagen uden noget som helst, fordi modparten formentlig ville foreslå et forlig, som gav dem lov at fortsætte produktionen og salget, og så ville Würtz ikke have fået noget ud af det.

Min rolle som advokat er at drive sagen og anbefale og foreslå, hvad vi kan gøre for at komme nærmere en fornuftig afslutning. Jeg er ikke procesadvokat bare for at være det. Et forlig kan også være godt. Men i denne sag så vi ikke nogen forligsvilje fra modparten.

Mange sager går under radaren, fordi klienten ikke har råd til at betale sagen, og så indgår man et hemmeligt forlig. Det har jeg det ikke godt med, men det kan være det, der skal til for, at klienten får fred. For mange klienter kan det være et stort personligt pres at ligge i slagsmål, og det kan pludselig blive hele ens liv. Men en sag skal ikke være ens liv, det er livet for kort til. Her har jeg som advokat en pædagogisk rolle i at hjælpe min klient med at komme videre – ofte ved at sige, at nu skal de lade sagen ligge, mens jeg fører den, og så siger jeg til, når jeg har behov for dem.

Kasper Würtz har været meget inddraget i sagen, fordi han tænker meget, og han er løbende kommet med nye vinkler på sagen. Det har selvfølgelig været et personligt pres for ham, men hans irritation har været så stærk, at han har kunnet modstå presset.

Vi delte sagen op, fordi vi ikke anede, hvor meget modparten havde solgt. Vi tog først krænkelsesspørgsmålet, nu gælder det erstatningsdelen. Modparten har fremlagt en revisorerklæring, der viser en omsætning på 45 millioner kroner, men der er ikke fremlagt dokumentation for omsætningen, og jeg tror, vi skal noget højere op. Sagen bliver formentlig afgjort i Sø- og Handelsretten til sommer, men lur mig, om ikke vi skal en tur i landsretten.

I disse sager er det ofte svært at dokumentere designerens tab. Jeg mener, det er problematisk, at designeren skal dokumentere den kunde, der ikke kom ind ad døren – det er en umulig opgave. Derfor bruger jeg en del tid på at lave politisk lobbyarbejde for at få ændret dansk lovgivning, så den stiller rettighedshaver bedre. EU-Domstolen er meget rettighedshaver-venlig, men de danske domstole er meget tilbageholdende omkring beskyttelse og erstatning. Det, synes jeg, vi bør få ændret snarest muligt. Retshåndhævelsesdirektivet lægger op til en stærk beskyttelse af blandt andet designere, men det er ikke helt kommet til domstolene endnu.

Johan Løje

Advokat (H) med speciale i behandling af varemærke- og designansøgninger i Danmark og internationalt samt retssager indenfor alle immaterialretlige emner. Han fører også retssager og rådgiver om patentkonflikter.

Om sagen

Keramiker Kasper Würtz blev i sommeren 2015 opmærksom på, at modparten i sagen – Christian Bitz og F&H Group – ville lancere et spisestel med blanke og matte elementer, der til forveksling lignede Würtz’ keramik.

Würtz og hans advokat, Johan Løje, anlagde i 2016 forbudssag for at få bremset lanceringen af modpartens stel.

I foråret 2021 afgjorde Østre Landsret, at Würtz’ keramik er ophavsretligt beskyttet, og at de oprindelige dele af modpartens stel krænker ophavsretten og skal forbydes.

I løbet af 2022 skal Sø- og Handelsretten tage stilling til erstatningsdelen.