Tekst: Isabel Rosado

Siden 2013 har antallet af omgørelser hos Ankestyrelsen været støt stigende. I knap halvdelen af de 7.226 klagesager, der var i 2019, har Ankestyrelsen vurderet, at kommuner har truffet ulovlige afgørelser, når de har givet afslag på støtte og hjælp til borgere med handicap.

Herudover findes et stort mørketal. Stikprøver viser, at op mod halvdelen af de sager, som borgerne ikke klager over, indeholder så mange fejl, at de ville være blevet omgjort, hvis borgerne havde klaget. Det betyder, at mange borgere må klare sig uden den hjælp, de i mange tilfælde har ret til, mens kommunerne samtidig sparer penge.

“Det er svært for kommunerne både at overholde deres budgetter og reglerne. Retssikkerheden er blevet et gidsel, fordi der ikke er penge til at træffe lovlige afgørelser,” siger Sanne Møller, jurist og ekspert i forvaltningsret samt partner i Embedsværket, der i samarbejde med Advokatrådet har sat fornyet fokus på et velkendt problem.

I juni udgav de rapporten ’Retssikkerhed for udsatte borgere’, der belyste de retssikkerhedsmæssige problemer samt foreslog konkrete løsninger.

Social-og indenrigsminister Astrid Krag anerkender, at problemet er alvorligt og har igangsat en række analyser til forbedring af sagsbehandlingen.

“Jeg er meget enig i, at retssikkerheden er den pressede økonomis første offer,” sagde hun på et samråd i august.

Social- og Indenrigsministeren er ikke alene om at se et behov for ændring, og 11. november havde social- og indenrigsudvalget arrangeret en åben høring på Christiansborg. Udover Sanne Møller var oplægsholderne repræsentanter fra en række interesseorganisationer – herunder Muskelsvindfonden, 1 Million stemmer, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen Lev, KL m.fl.

Kvalitet i sagsbehandlingen
Under høringen var der fokus på at afdække problemets omfang, at identificere årsagerne til de mange fejl samt at belyse sammenhængen mellem retssikkerhed og kvalitet i ydelsen til borgerne, blandt andet med udgangspunkt i Advokatrådets rapport. Høringen lagde desuden op til en politisk drøftelse af processer og udfordringer i sagsbehandlingen. Et af de centrale spørgsmål var derfor: Hvordan sikrer man en bedre sagsbehandling i første instans, så borgere med handicap ikke skal vente alt for længe på den hjælp, de ifølge serviceloven er berettiget til?

“Kommunernes evne til at træffe lovlige afgørelser er ikke ret god, selvom der er en del viden at hente på området. Der er et kommunalt tilsyn, som ikke fungerer efter hensigten, og så er det et problem, at kommuner kun budgetterer et år ad gangen. Det kunne være hensigtsmæssigt at planlægge ti år frem,” mener Sanne Møller.

Hun er ikke i tvivl om, at politikerne vil skride til handling nu, hvor rapporten har hjulpet med at skabe øget bevågenhed om problemet. Spørgsmålet er, om de kan blive enige om hvordan.

“Vi har nået et vendepunkt i debatten, og der er bred enighed om, at der er et uacceptabelt problem med retssikkerheden, som skal håndteres. Min bekymring er, at hele diskussionen ender i spørgsmål om økonomi. Det er ikke nødvendigvis sådan, at der skal mere økonomi til for at øge retssikkerheden, kommunens evne til at træffe afgørelser på en lovlig måde burde være helt uafhængig af, hvilken materiel hjælp der skal ydes,” siger hun.

En motivation for kommunerne kunne være en klarlægning af, hvad det koster på længere sigt, når de ikke træffer rigtige afgørelser.

“Jeg kunne godt tænke mig en analyse, der viser værdien af tidlig indsats med sociale ydelser. Eller omvendt: Hvad koster det at lave alle de fejl? Hvad koster det samfundet, hver gang en forælder går ned med stress, fordi det handicappede barn ikke kan få den hjælp, der er brug for? I både Sverige og England er man langt fremme med den type analyser, der eksempelvis hjælper på motivationen til at prioritere investeringer i sociale ydelser for hjemløse og på det udsatte socialområde. Tilsvarende kunne med fordel laves på handicapområdet.”

Advokatrådets Karen Wung-Sung er tilfreds med, at rapporten har skabt øget opmærksomhed om, at retssikkerhed skal styrkes for udsatte borgere, som ofte selv har svært ved at trænge igennem.

“Vores rolle er at stå vagt om retssikkerheden, og det gælder også i forvaltningen. Det er på tide, at kommunerne tager deres ansvar alvorligt. Vi tror stadig på vores oprindelige idé, som er et forslag til en retssikkerhedsfond som motivation for, at kommunerne bliver bedre til at sikre en korrekt afgørelse i første behandling og for at sikre en kompensation for borgere, der uberettiget får afslag eller mister hjælp. I første omgang er forslaget blevet afvist af politikerne. Men i det mindste er det positivt, at retssikkerhed for denne gruppe af borgere nu er på dagsordenen. Så vidt har indsatsen nyttet, og næste skridt er politisk handling, der sikrer en bedre behandling af de mange borgere, der lider under forkerte afgørelser og dermed bliver stillet i en yderst svær situation,” siger hun.

TAL & FAKTA FRA RAPPORTEN RETSSIKKERHED FOR UDSATTE BORGERE
Kommunerne har truffet ulovlige afgørelser i 42 % af klagesagerne i 2019. Andelen af ulovlige sager har været stigende siden Ankestyrelsens første statistik fra 2013, som viste, at 29 % var ulovlige.

Ankestyrelsen har i perioden 2013-19 fundet stadig flere sager, hvor sagsbehandlingen har været så mangelfuld, at klagesagerne er endt med en hjemvisning til kommunen. Andelen af hjemvisninger er steget fra 16 % til 32 % af sagerne. Sagsbehandlingsmangler kan dække over, at sagen mangler oplysninger, partshøring, begrundelse eller stillingtagen til sagens oplysninger.