Fortalt af Kristian Dalsgaard, advokat og partner i Smith Knudsen Advokatfirma
Når en advokat hjælper sin klient med mortifikation, er det vigtigt, at advokaten får afklaret, om et bortkommet pantebrev blot skal mortificeres med henblik på aflysning, eller om klienten senere vil kunne drage nytte af en eventuel “afgiftsparkering”.
Ved mortifikation af et pantebrev kan afgiftsværdien af pålydende bevares. Det kræver, at advokaten begærer, at der udstedes et erstatningspantebrev i stedet for det bortkomne pantebrev. Afgiftsværdien af pålydende udgør 1,45 procent. Det gælder uanset, om der er tale om et pantebrev eller et ejerpantebrev. I forbindelse med begæring om mortifikation af et ejerpantebrev skal man kunne erklære, at det underliggende gældsforhold er indfriet.
Tidligere kunne alene pantebreve – ikke ejerpantebreve – “afgiftsparkeres”, og kun såfremt første tinglysning havde fundet sted 1. juli 2007 eller senere. Den 1. juli 2019 blev denne begrænsning ophævet ved en ændring af tinglysningsafgiftslovens § 5a. Det betyder, at både et pantebrev og et ejerpantebrev nu kan omdannes til et afgiftspantebrev for dets fulde hovedstol, uanset hvornår første tinglysning har fundet sted.
Omdannelsen sker efter mortifikationen ved nedlysning af erstatningspantebrevets hovedstol til nul kroner, samtidig med afgivelse af en erklæring om, at afgiftspantebrevet indestår med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Forinden da skal et eventuelt underpant på et ejerpantebrev være slettet.
Rævesaksen er en fast klumme, hvor advokater giver korte gode råd videre til kolleger om faldgruber inden for advokat etikken. Rævesaksen er ikke nogen ny opfindelse i Advokaten. Mange kan sikkert huske den fra tidligere, men de seneste år har den holdt pause. Nu er den igen et indslag i Advokaten, og har du et godt råd til dine kolleger, som forebygger fejl, så skriv til redaktionen på hha@advokatsamfundet.dk .