Beskyttelse af retssikkerheden bør stå i lige så høj kurs som beskyttelse af vores samfund.
Retssikkerhed gør vores samfund til et tryggere sted
Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet
Hvilke frihedsgrader og rettigheder for den enkelte er vi villige til at give afkald på, når vi som samfund skal beskytte fællesskabet?
Det spørgsmål er særdeles aktuelt her nogle få måneder inde i 2020, hvor den politiske trend på Christiansborg er at vise størst mulig handlekraft for at ”passe på Danmark”. Det er selvfølgelig en helt igennem legitim og fornuftig dagsorden for en politiker, at man vil beskytte sin befolkning mod terror, kriminalitet og andre ugerninger.
Problemet er bare, at beskyttelse af vores retssikkerhed ikke står i tilsvarende høj kurs. Vi har derfor set og hørt for mange lovforslag og politiske drøftelser, hvor retssikkerheden og frihedsrettighederne må vige og underlægge sig andre politiske hensyn.
Så kan man spørge: Hvad betyder noget ekstra overvågning? Eller at politiet må komme uanmeldt ind ad døren op til ti år efter, at en terrordømt har udstået sin straf? Det store flertal har jo ”ikke noget at skjule” og er ikke terrorister. Problemet er, at man med lovforslagene går ned ad en forkert vej. Det er i sig selv paradoksalt, at man politisk indskrænker borgernes frihedsrettigheder for at opnå frihed. Men der er også nogle meget vigtige principper på spil. I Danmark har vi i generationer værnet om vores retssikkerhed og opbygget borgernes frihedsrettigheder. Retssikkerhed er en del af det fundament, vores samfund er bygget på, og som vi med rette indtil nu har kunnet være stolte af.
Vi har beskyttet den enkeltes retssikkerhed ud fra en ide om, at et flertal ikke skal kunne trampe på de få og de små, og at det er fornuftigt at hegne ind, hvordan staten skal kunne anvende sin magt, og hvilke rammer der gælder, når den enkelte har forbrudt sig mod loven. Det gør vores samfund til et tryggere sted. Derfor skal vi have stoppet, at der skæres skiver af vores retssikkerhed, så det ikke breder sig til andre områder. Og så retssikkerheden stadig har værdi og beskytter os alle sammen, hvis vi en dag får behov for det.
I Advokatrådet gør vi derfor vores til at hjælpe politikerne ind på en bedre retssikkerhedsmæssig kurs, hvor frihedsrettigheder og retssikkerhed værdsættes og respekteres. Den opgave er ikke blevet mindre i 2020, og vi må og skal derfor fortsat hæve stemmen for retssikkerheden, selvom vi nogle gange taler for døve øren.
Den fortsatte debat vil blandt andet ske her i magasinet, som nu udkommer i ny form, men stadig med artikler, der går i dybden med retspolitiske emner og videndeling. Inden redaktionen gik i gang med relanceringen, blev jeres brug af og holdning til Advokatsamfundets kommunikation grundigt analyseret, og det viste sig, at 92 procent af advokaterne læser Advokaten. Det forpligter. Derfor vil vi også fremover bruge magasinet, der til næste år kan holde 100 års jubilæum, som en stærk stemme i den retspolitiske debat og til at skabe overblik over branchen og faget. Advokaten vil udkomme fire gange årligt på et miljøvenligt print og i højere grad blive suppleret af nyhedsbrevet. Jeg håber, at læserne vil bruge begge kanaler til at tilegne sig ny eller opdateret viden. Og har du forslag til emner eller selv lyst til at dele viden med kolleger, så tøv ikke med at kontakte redaktionen.
God læselyst.