Der findes ikke den sag, forsvarsadvokat Karoline Normann ikke vil påtage sig. Jo længere den strækker sig ud over grænserne, jo mere relevant bliver det at holde fast i princippet om, at enhver har krav på en retfærdig rettergang.
SERIE: FORSVARSADVOKATERNE
Karoline Normann, forsvarsadvokat og formand for Advokatrådets strafferetsudvalg:
Principrytter med menneskelig indsigt
Tekst: Isabel Rosado
På Karoline Normanns kontor i det indre København hænger et abstrakt maleri med sort farve på hvidt lærred og ordene Djævelske Lov skjult i et monstrøst motiv.
- Jeg kan godt lide, at ordene gemmer sig nedenunder. Det er jo så forbandet og samtidig så fortryllende, siger hun om værket. Sådan har hun det også med sit arbejde.
Forsvarsadvokaten er glad for den kompleksitet og udfordring, der er i det akut uforudsigelige, både i mødet med mennesker der ofte lever ude over kanten af samfundet, og i den retsproces, der venter, hvis de står anklaget for grove forbrydelser. Det være sig vold, drab, narko, voldtægt eller seksuelt misbrug. Hun møder dem hver dag i arresthuse over hele landet, og hun har efter mange års erfaring, der spænder over Justitsministeriet, anklagemyndigheden og domstolene, fundet sin fornemmeste opgave i tilværelsen som forsvarsadvokat: At sikre tiltalte det bedst mulige forsvar uanset forbrydelsens karakter.
Det kræver nogle særlige menneskelige egenskaber at påtage sig den rolle. En af de vigtigste er troen på de principper, retssamfundet er bygget på.
- I virkelighedens verden er det jo principperne, jeg står på mål for - materialiseret ved en klient eller en sag. Man skal være fuldstændig overbevist om disse princippers væsentlighed, ellers kan man ikke bære det. Det er dem, der bærer det og mig igennem mit job hver eneste dag. Jeg er så utrolig taknemmelig for vores retssamfund og principperne bag, at jeg tåler rigtig meget for at stå på mål for dem, siger hun.
Gennem tiden har hun også stået på mål for kritik fra folk, der finder det uforståeligt, at der ikke findes den sag, hun ikke vil påtage sig.
- Så siger jeg til dem, at de måske ikke tænker over det, men at de lever i et ekstremt velfungerende retssamfund, som de har glæde af hver dag, og som vi kan være stolte af. Et samfund, der forudsætter, at en tiltalt er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og det modsatte er først bevist, når en domstol har talt. Så kan vi måske godt sidde bagefter med en underlig fornemmelse af, at en drabsmand går fri, eller at en straf er for lav, men jeg holder hele tiden fast i, at vi alle hellere vil have, at ti skyldige går fri, end at en uskyldig bliver dømt, forsikrer hun.
Behandler alle ens
Karoline Normann kan heller ikke forstå, at der er kolleger, der sorterer i klienterne efter, hvad de nu måtte være tiltalt for.
- Min principielle opgave er at sikre, at enhver får en retfærdig rettergang og i den forbindelse har ret til en advokat, der kan repræsentere vedkommende, og som taler det sprog, der er nødvendigt i en retssag. I min verden kan man ikke sortere i klienter og sager. Sagens genstand er lige så uvedkommende, som hvis en tandlæge siger: Jeg vil kun behandle folks tænder, hvis de har rødt hår.
Hun accepterer ikke en udmelding som, at man for eksempel hellere repræsenterer en terrorist end en pædofil.
-Det kan jeg slet ikke forstå. Begge dele er lige forfærdeligt. Jeg synes, det er en underkendelse af det, der lige præcis er vores opgave, nemlig hele tiden at stå på mål for principperne. Dem kan man ikke gradbøje, så de kun gælder i nogle sager og ikke i andre. Går man ind i den her arena, så er det enten eller.
Det provokerer hende, at hun oveni at forsvare klienternes rettigheder også til tider skal forsvare sit forsvar af dem.
-Jeg bevæger mig i et miljø, som til tider er ekstremt fordomsfuldt, og jeg bliver ofte konfronteret med ret rigide og firkantede holdninger til andre mennesker. Det gør mig så harm. Det er virkelig en drivkraft for mig at forsøge at få nedbrudt forudindtagede opfattelser af dette og hint. Ikke bare af min klient, men også af det han har gjort. Folks holdninger kan være så unuancerede. Jeg bliver provokeret indeni, og så bliver jeg glad for, at det ikke er mig, der er så fordomsfuld.
Når hun møder fordommene eller folks vrede over, at hun for eksempel giver sine klienter et venskabeligt kram, selvom de sidder inde for massemord, tager hun kampen op. Ondskab tror hun ikke på.
- Det må andre redegøre for. Jeg prøver at forklare, at tingene er mere komplicerede. En drabsmand er ikke bare en drabsmand. Der er 117 forskellige omstændigheder bag et drab, og selv de drab, som forekommer planlagte og tilrettelagte har en historie. Ikke nødvendigvis en historie, som forsvarer et drab men som forklarer det, så man trods alt, hvis man gider gøre sig umage, kan forstå, hvad der er sket, siger hun og understreger, at hun behandler alle ens.
- Jeg behandler alle på samme måde, og jeg taler og skriver til alle på samme vis. Uanset om det er en politimand, en kollega, en sekretær, en journalist eller ikke mindst en klient. Det nytter ikke, hvis man er alt for lukket og indadvendt. For det første er min klient jo den allervigtigste sparringspartner i en sag. Hvis jeg møder min klient med forudindtagede meninger og ikke vil forholde mig til ham som menneske men bare som et element i en sag, så anerkender jeg ham jo ikke, ligesom jeg så heller ikke får det fulde udbytte af ham.
Hun møder sine klienter i øjenhøjde og i gensidig respekt og tillid, uanset at kontrasterne kan være store mellem et tatoveret bandemedlem og en advokat på høje hæle og adresse i Hellerup.
At dele ud af privilegier
Forståelse og interesse for mennesker, der ikke ligner én selv, har hun fået med fra barndomshjemmet.
Begge Karoline Normanns forældre var jurister, og hun er opdraget til at udvise samfundssind, og når man selv er privilegeret, så skal man hjælpe de mindre heldigt stillede.
- Jeg er helt klart opdraget til at være den, der skal tage sig af de mindre ressourcestærke. Vores hjem blev åbnet for andre, og der var alle mulige, der overnattede hjemme hos os. Min barndom handlede om, at havde man et privilegium, så skulle man brede det ud, så det, synes jeg, er helt naturligt at gøre. Der blev arbejdet meget. Også frivilligt arbejde. De værdier ligger helt naturligt i mig. Det er ikke noget, jeg har skullet øve mig i.
Den indre rebel valgte i første omgang at studere filosofi og senere psykologi for at gøre en forskel for andre mennesker og for ikke at følge direkte i forældrenes fodspor. Men der var fra starten også en interesse i at undersøge, hvilke menneskelige motiver, der ligger bag forbrydelser. Juraen blev med tiden et naturligt valg. Ved siden af jurastudierne arbejdede hun i den rå virkelighed som fængselsbetjent.
- Jeg har altid interesseret mig for kriminologi, og det er den åbenlyse kobling mellem jura og psykologi. Dengang jeg læste jura, fandtes der ikke nogen kriminologisk uddannelse, derfor rejste jeg til Cambridge og tog en mastergrad i kriminologi.
Som færdig jurist fulgte blandt andet en årrække på de bonede gulve som ministersekretær i Justitsministeriet. Hun har siden da siddet på alle stole i en retssal, undtagen som tiltalt og vidne. Men det er først i de senere år som forsvarsadvokat, at stolen rigtigt passer, og at hun ikke længere har behov for at flytte sæde.
- Jeg har det grundlæggende sådan, at hvis man skal være rigtig dygtig til noget, så er det en god idé at have været hele vejen rundt, så man forstår alles perspektiv. Når jeg er i retten har jeg siddet på alle professionelle stole. Det er en stor hjælp for mig og en kæmpe fordel for klienten.
Karoline Normann har mere end almindeligt travlt i sit arbejde. Kalenderen er spækket med aftaler om arrestbesøg og retsmøder. Der er rift om hende som forsvarsadvokat, og klienterne spreder sig over hele landet. Hun pendler ofte frem og tilbage mellem Aalborg, Horsens og København og har typisk 50 verserende sager og op til ti arrestanter. Flere arrestanter tager hun ikke, for alle skal ”passes”. Det kan godt frustrere at skulle afvise nogen, fordi tiden ikke tillader det. Arbejdet fylder i alle døgnets timer.
- Er du død, spørger vennerne, når de ikke har hørt fra hende i lang tid.
Svar på tiltale
Når dagens møder og samtaler er overstået, følger gennemgang af kassevis af sagsakter til forsvarets procedure, der altid bliver grundigt forberedt.
- Jeg bygger det op som en historie, jeg skal fortælle, og så prøver jeg at have svar på alle de løse ender og på alt, der kan undre hos dommerne og gøre, at man ikke er enig med mig.
Lige nu arbejder hun på en kompleks sag, hvor en mand er tiltalt for at have voldtaget sin steddatter for år tilbage. Karoline Normann er ikke i tvivl om, at sagen i virkeligheden handler om forældremyndighed over det fælles barn, manden har med sin ekskone, som står bag anklagen, og forsvarsadvokaten er derfor overbevist om, at hendes klient bør frifindes.
-Han er uskyldig og skal ikke dømmes for det her, siger hun, inden hun møder op til proceduren i Østre Landsret.
I salen uddeler hun et tykt kompendium til dommere og anklager. Hun ser op over læsebrillen, holder øje med, at der bliver lyttet og procederer i over en time, mens hun fører tilhørerne gennem videnskabelige undersøgelser om blandt andet afhøring af børn.
Jobbet som forsvarsadvokat handler langtfra om at fordybe sig i sagsakter og at sidde foran computeren hver dag uden at møde et eneste menneske.
- Man skal acceptere, at selv om man er advokat, så bruger man ikke det meste af sin tid på at læse juridiske værker. Straffesager handler i langt de fleste tilfælde om bevis. Der kan være en juridisk problemstilling iboende i bevisspørgsmålet, men i udgangspunktet kan hvem som helst jo tage stilling til, om der er ført bevis for, at en eller anden er kommet gående på Kongens Nytorv. Derfor skal man ikke være alt for optaget af juridiske problemstillinger.
- Man skal ville mødet med mennesker i det her job, pointerer hun.
Den barske virkelighed
En advokat kan have brug for psykologhjælp, hvis der for eksempel opstår tumult og bliver råbt og skreget i en retssal efter afgørelsen. Karoline Normann har ikke selv været udsat for alvorlige trusler eller vold, men hun har stået ved siden af, når en klient har kastet med stolen i frustration, og hun har set mere af den barske virkelighed, end de fleste kan tåle. Voldsomme videoer, ubehagelige billeder og lydfiler af vold og misbrug. Mennesker, der bryder sammen. Hun har ikke selv benyttet sig af psykologhjælp endnu, men vil bestemt opfordre alle til at gøre det, når der er et behov.
- Jeg har altid været åben om, hvordan jeg har det, og hvem jeg er, og det er første skridt til at tage vare på sig selv. At man kan finde ud af at sige noget højt. Jeg omgiver mig med mennesker, der har forståelse for mit arbejde og anerkender, at det har en pris, der gør, at man en gang imellem skal tale tingene igennem.
- Det er enormt vigtigt, at man er i kontakt med, hvordan man har oplevet en situation, og at man tør tale om det. Der er jeg utroligt privilegeret ved at dele kontor med flere advokater, der kender den verden, og vi bruger hinanden.
Samtidig vil hun aldrig fravælge en sag, fordi den er for ubehagelig. Her har hun et indbygget filter.
- Det er formentlig nogle af de samme egenskaber, retsmedicinere skal have. At man distancerer sig på et menneskeligt plan til det materiale, der er foran én. Ikke til klienten naturligvis men til sagsmaterialet. Man ser på det meget nøgternt i forhold til anklageskriftet.
- Jeg sidder ikke og graver rundt i noget, som ikke er relevant for bevismaterialet. Det ville måske være belejligt i nogle sager, at man kan sige, jeg gider ikke at se børneporno, men i og med, at det ikke er gerningen, man forsvarer, men den tiltaltes rettigheder, så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad det drejer sig om. Virkeligheden er barsk og den overgår ofte fantasien. Det er en konstatering, som jeg for længst har lært at leve med, siger hun og understreger:
- Der er ikke nogen virkelighed, jeg ikke ønsker at blive konfronteret med.
Voldsomme billeder påvirker og kan være svære at ryste af sig, men det er ikke dem, der sidder fast på nethinden og holder Karoline Normann vågen om natten. Det kan en i hendes øjne forkert dom derimod.
-Jeg har meget sværere ved at slippe en sag, som har fået et forkert udfald. Den hænger ved på en helt anden måde. Og det er i den forbindelse ikke så afgørende, om det drejer sig om et cykeltyveri eller en drabssag.
I nogle tilfælde kan hun blive helt modløs over dommens udfald og et kort øjeblik få tanken om at opgive sit gebet.
- Jeg kan blive så edderspændt ærgerlig over en dom, at jeg kommer tilbage til kontoret og tænker, at det her fører ikke til noget, jeg kan ikke finde ud af det og jeg gør ingen nytte. Der kan jeg have svært at lægge følelserne fra mig, fordi jeg bliver så optaget af, at det skal gøres rigtigt.
Op på hesten igen
Efter et nederlag er der imidlertid kun en vej. Og det er op igen.
- Hver gang tænker jeg, at jeg må op på hesten igen. Jeg kan ikke gøre andet end at tage en kiks. Man skal kunne ryste det af sig og tro på, at løsningen jo ikke er at gå helt i paralyse men tværtimod at sige ok, så kæmper vi bare videre. Det er også noget, jeg har med mig, og det samme med mine børn. Hvis de falder, så er jeg altså ikke den, der styrter hen og samler dem op. Det får de ikke noget ud af. På samme måde kommer der jo heller ikke nogen og hiver mig op. Jeg er nødt til selv at gøre det.
Det samme siger hun til sine klienter, når dommen er faldet, og den ikke er til deres fordel. Selvfølgelig må man græde og være ked af det, men før eller siden skal man videre.
Selvom stolen under en forsvarsadvokat kan vakle efter en afgørelse, så har Karoline Normann ikke tænkt sig at flytte sæde
- Det, jeg især godt kan lide ved det her job, er, at det udfordrer det konventionelle, og de tanker, overvejelser og følelser der opstår i mødet med mennesker. Der, hvor man synes, at nu er grænsen nået og nogle gange helt overskredet, synes jeg er utroligt interessant. Jeg ville have svært ved at være i et arbejdsmiljø, hvor alting foregik inden for rammerne af, hvad der er forventet.
Karoline Normann
Forsvarsadvokat, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg og formand for Rådet for Offerfonden. Uddannet psykolog og jurist fra Københavns Universitet. Master i kriminologi fra Cambridge University i England.
Har tidligere arbejdet som ledende ministersekretær i Justitsministeriet under tre ministre, været anklager hos Statsadvokaten og konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Siden 2016 har hun været partner hos Stagetorn Advokater i København.
Karoline Normann, bor i Hellerup sammen med sine fire børn på syv, ti, tretten og femten. Den sparsomme fritid bruges med familien, vennerne og praktisk arbejde i hus og have - og for sjældent med en god bog.
FORSVARSADVOKATERNE
I denne og kommende udgaver af Advokaten kan du møde forsvarsadvokater, der fortæller om forskellige aspekter af arbejdet med strafferet, og de udfordringer de møder i deres virke.
K-News udkommer med en podcast med hver af de portrætterede.
Er du udsat for trusler eller chikane?
Advokatsamfundets undersøgelse fra 2016 viser, at lidt over en fjerdedel af strafferetsadvokaterne har oplevet at få hademails, trusler eller at blive chikaneret inden for de seneste fem år, og mere end en tredjedel oplever, at det har været af grov karakter. Lidt mere end 42 procent har på den baggrund frasagt sig en konkret sag.
Som medlem af Advokatsamfundet har du adgang til anonym og gratis psykologhjælp hos Falck Health Care, hvis du udsættes for trusler eller chikane. Du har også mulighed for at få telefonisk hjælp og sparring i Advokatsamfundet.
Kontakt Falck Health Care for psykologhjælp på tlf. 70 10 20 12
Kontakt Advokatsamfundet for rådgivning på tlf. 33 96 97 98. Pernille Ekman er kontaktperson.
På Advokatsamfundets hjemmeside finder du en vejledning om, hvordan du som advokat forholder dig, hvis du bliver udsat for trusler eller chikane.