2019 - Advokaten 6 Kursen er vendt i EU

Thomas Elholm, professor på Københavns Universitet:

Kursen er vendt i EU

Thomas Elholm har fulgt EU-retspolitik i mange år. Han konstaterer, at der er sket et paradigmeskifte i EU, der nu i højere grad har fokus på retssikkerhed. Han vurderer, at CCBE har været med til at påvirke den retning.

I mange år har EU-samarbejdet på retsområdet handlet om, at de enkelte lande skulle afgive magt og suverænitet. Den udvikling er nu vendt til i langt højere grad at handle om den enkelte EU-borgers retssikkerhed. Det skyldes blandt andet de enkelte landes arbejde for at ændre kurs.

Hvilken betydning har CCBE?

CCBE arbejder for at bevare retssikkerhed og uafhængighed i de enkelte lande og i EU, og det sker blandt andet ved at indsamle erfaringer fra advokater i mange lande.

Hvad betyder det for den enkelte advokat?

Den enkelte advokat er næppe i stand til at påvirke EU-lovgivningen, men i fællesskab kan advokaterne gøre meget for at påvirke beslutningstagere i EU. CCBE giver én samlet stemme for advokater, der har sat sig ind i tingene og ved, hvad der er vigtigt.

Hvad kan vi bruge det til i Danmark, når vi har EU-retsforbeholdene?

Danmark er jo med i alle aftaler indtil Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009. Indtil da har retsforbeholdet groft sagt ikke haft betydning for Danmark på strafferetsområdet, og stort set alle EU-retsakterne gælder jo fortsat for Danmark.

I årene efter Maastricht-aftalen i 1992 begyndte en kraftig udvikling af retsområdet i EU-regi, blandt andet på straffelovsområdet. Der blev for eksempel defineret rammer omkring, hvad terrorisme er, og hvad straffen for terrorisme og andre forbrydelser som minimum skal være. Det samme gælder for en lang række andre kriminalitetstyper som menneskehandel, seksuelt misbrug af børn, korruption, hvidvask og visse former for it-kriminalitet. Samtidig har EU-reglerne givet bedre mulighed for at retsforfølge på tværs af grænserne. På disse områder er Danmark jo med i strafferetssamarbejdet i EU, og en fælles stemme gennem CCBE er derfor også af betydning for Danmark.

Hvad betyder den nye retning?

I mange år har retsudviklingen på de retspolitiske områder i EU handlet om at give myndighederne flere beføjelser og bedre muligheder for at retsforfølge på tværs af grænserne. Det har været nødvendigt med fælles regler, således at de enkelte landes myndigheder ikke hang fast i grænserne, for at sikre retsforfølgning på tværs af grænser, herunder ved effektive redskaber til at sikre udlevering af personer og beviser via for eksempel via aflytninger, ransagninger mm.

Nu er udviklingen vendt til, at de nyeste EU-retsakter i højere grad handler om, at de øgede beføjelser til myndighederne modsvares af gennemtænkte rettigheder, der styrker den enkeltes retssikkerhed.

Hvordan er det foregået?

Den allerseneste udvikling i det strafferetlige EU-samarbejde udviser en ny tendens. Mens der i mange år har været en meget hektisk lovgivningsaktivitet i EU, ønsker medlemslandene nu færre nye EU-regler og i stedet en fokusering på implementering af de eksisterende regler. En række lande har bedt om at bremse for den hidtidige hastige retsudvikling, som har tvunget landene til at afgive suverænitet i forhold til, hvordan man retsforfølger og straffer forbrydere. Landene oplever i nogle tilfælde EU-lovgivning som et indgreb i deres suverænitet. Strafferetten er nært forbundet med suverænitetsfølelsen. Hvis ikke du har kompetence til at bestemme over dine egne statsborgere, herunder straffe dem for lovovertrædelser i overensstemmelse med landets traditioner og holdninger, så har du ikke en ordentlig stat.

Læs mere i artiklen ”EU-strafferetten i dag og i morgen... hvor skal vi hen?”