Spring hovednavigationen over

2018 - Advokaten 8 Klage over en bobestyrer

Publiceret: 22. oktober 2018

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

Advokaten bragte i august 2016 artiklen ”Sagen henhører under skifteretten…. Eller gør den?”.  Artiklen belyste med udgangspunkt i Advokatnævnets praksis grænsedragningen mellem skifterettens og Advokatnævnets kompetence. Som en opfølgning herpå følger her eksempler på Advokatnævnets seneste afgørelser vedrørende klager over advokater, der af skifteretten er udpeget til at behandle et dødsbo som bobestyrer.

Af Kirstine Mejer-Warnich, specialkonsulent, Advokatnævnet

Efter dødsboskiftelovens regler behandler skifteretten klager over advokater, der af skifteretten har fået udleveret et dødsbo til bobestyrerbehandling.

Advokatnævnet behandler efter retsplejelovens § 147 b, stk. 1, klager over advokaters adfærd.

Habilitet og interessekonflikt
Efter dødsboskiftelovens regler træffer skifteretten afgørelse i en klagesag om en bobestyrers habilitet.

En advokat må efter de advokatetiske regler ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der er nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Advokatnævnet behandler klager over, at en advokat befinder sig i eller har befundet sig i en interessekonflikt.

Skifteretten havde ikke forholdt sig til spørgsmål om inhabilitet

Advokatnævnet afsagde den 29. november 2016 kendelse i nævnets sag 2016-2228, hvor der blandt andet var klaget over, at advokat A som bobestyrer i et dødsbo havde befundet sig i en interessekonflikt. Som sagen var forelagt for Advokatnævnet, var der ikke oplysninger om, at spørgsmålet om habilitet havde været indbragt for skifteretten.

Advokatnævnet udtalte i kendelsen blandt andet, at det som udgangspunkt henhører under skifterettens kompetence at vurdere, hvorvidt en advokat, der er antaget af skifteretten til at behandle et dødsbo som bobestyrer, er inhabil i forhold til at udføre det hverv, som advokaten er antaget til at udføre. Advokatnævnet lagde i kendelsen til grund, at den del af klagen, der vedrørte, at advokat A som følge af inhabilitet ikke havde kunnet varetage alle arvingers interesser i boet, var en klage over, at advokat A under de foreliggende omstændigheder ikke burde have ladet sig udpege som bobestyrer, og at han ikke havde varetaget boets og arvingernes interesser loyalt og upartisk.  

Advokatnævnet fandt, at disse spørgsmål rakte videre end skifterettens kompetence. Nævnet havde herefter kompetence til at behandle klagen over, at advokat A befandt sig i en interessekonflikt, idet klagen drejede sig om, hvorvidt advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at lade sig udpege og agere som bobestyrer i boet. Sekretariatet bemærker, at det lå til grund for nævnets kompetencevurdering i sagen, at behandlingen af dødsboet var afsluttet i skifteretten.

Fire medlemmer fandt, henset til at advokat A under forligsforhandlinger havde repræsenteret den ene arving, der havde modstridende interesser med de øvrige arvinger i boet, at advokat A havde befundet sig i en interessekonflikt ved efterfølgende at behandle boet som bobestyrer, og at advokat A herved havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Et medlem udtalte, at som sagen var oplyst, forelå der ikke omstændigheder, der kunne begrunde, at der var sket en overtrædelse af god advokatskik. Medlemmet lagde særlig vægt på, at advokat A ikke havde befundet sig i en interessekonflikt, der skulle have medført, at advokat A skulle have undladt at have ladet sig udpege som bobestyrer. Medlemmet bemærkede, at spørgsmålet om en bobestyrers habilitet afgøres af skifteretten, ligesom klagerne, der var repræsenteret ved advokat, først bragte spørgsmålet om interessekonflikt op efter boets afslutning. Afgørelse blev truffet efter stemmeflertallet.

Skifteretten havde forholdt sig til spørgsmål om inhabilitet

Advokatnævnet afsagde den 29. november 2017 kendelse i nævnets sag 2017-1393, hvor der blandt andet var klaget over, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at lade sig udpege som bobestyrer i et dødsbo. Skifteretten havde ved kendelse afsat advokat A som bobestyrer i boet under henvisning til, at advokat A måtte anses for inhabil.

Advokatnævnet udtalte i kendelsen, som i den tidligere omtalte sag, blandt andet, at det som udgangspunkt henhører under skifterettens kompetence at vurdere, hvorvidt en advokat, der er antaget af skifteretten til at behandle et dødsbo som bobestyrer, er inhabil i forhold til at udføre det hverv, som advokaten er antaget til at udføre.

Advokatnævnet fandt, at klage over, at advokat A under de foreliggende omstændigheder ikke burde have ladet sig udpege som bobestyrer, og at han ikke havde varetaget boets og arvingernes interesser loyalt og upartisk, rakte videre end skifterettens kompetence. Advokatnævnet havde herefter kompetence til at behandle klagen over, at advokat A befandt sig i en interessekonflikt, idet klagen drejede sig om, hvorvidt advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at lade sig udpege og agere som bobestyrer i boet, uanset at han repræsenterede arving X i tvister over for arvingerne Y og Z både inden dødsfaldet og under boets behandling.

Advokatnævnet fandt, at advokat A havde en nær klientrelation til og havde bistået arving X både før og efter dødsfaldet vedrørende forhold, der havde betydning i forbindelse med behandlingen af dødsboet og dermed i forhold til boets øvrige arvinger. Advokatnævnet fandt herefter, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at lade sig udpege som bobestyrer og ved, mens han var bobestyrer på vegne af arving X, at have anlagt retssag mod boets øvrige arvinger.

Verserende dødsbo

Ytringer

Advokatnævnet traf den 27. marts 2017 afgørelse i nævnets sag 2016-2941, hvor der blandt andet var klaget over advokat A’s ytringer som bobestyrer i forbindelse med behandlingen af et verserende dødsbo.

Advokatnævnet afviste denne del af klagen efter dens beskaffenhed, fordi afgørelse af sagen krævede en bevisførelse, der ikke kunne finde sted for nævnet.

Generel sagsbehandling og manglende prisoplysning

Efter dødsboskiftelovens § 47, stk. 2, skal en bobestyrer blandt andet skriftligt oplyse arvingerne om, hvordan salæret beregnes og om muligt den forventede størrelse heraf.

Advokatnævnet traf den 28. marts 2018 afgørelse i nævnets sag 2018-379, hvor der var klaget over advokat A’s adfærd som bobestyrer i et dødsbo, blandt andet i form af manglende besvarelse af klagers henvendelse og manglende prisoplysning.

Advokatnævnet afviste klagen, fordi denne vedrørte advokat A’s generelle sagsbehandling af boet og manglende prisoplysning, og fordi boet ikke var afsluttet i skifteretten, og klagens indhold ikke sås at have været behandlet i skifteretten, inden klage blev fremsendt til Advokatnævnet. Det fremgik af afgørelsen, at Advokatnævnet i visse tilfælde, efter at klage har været sendt til skifteretten, vil have kompetence til at behandle klagen.

Oplysning om cpr.nr.
Advokatnævnet afsagde den 23. marts 2018 kendelse i nævnets sag 2017-3216, hvor der blandt andet var klaget over, at advokat A som bobestyrer i et dødsbo havde videregivet oplysninger om klagers cpr-nummer til boets øvrige arvinger.

Advokatnævnet fandt, at advokat A ved i det konkrete tilfælde at have videregivet oplysning om klagers cpr-nummer til boets arvinger havde handlet i strid med god advokatskik.

Opsamling
Det kan af Advokatnævnets praksis udledes, at det kan indgå i vurderingen af kompetencespørgsmålet, hvad der konkret klages over, om klagepunktet har været behandlet af skifteretten, og om dødsboet er afsluttet i skifteretten.

Advokatnævnets fremtidige afgørelser, der nærmere afklarer kompetencespørgsmålet, vil blive videreformidlet løbende i Advokatsamfundets Vidensdatabase og i Advokatsamfundets nyhedsbrev.

 

Kirstine Mejer-Warnich
Specialkonsulent i Advokatnævnets sekretariat.