Forenklet system med en kortere og mere overskuelig proces skal øge retssikkerheden. Det er en af de ting, der skal forbedre borgerens retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation. Et ekspertudvalg har udarbejdet et lovkatalog med otte forslag, der skal give borgeren større tryghed, og som forventes at være en del af lovkataloget for næste folketingsår.
Tekst: Hanne Hauerslev
Der var historien om landmandens marker, som ifølge lokalplanen skulle udlægges til golfbane. Og planerne for byudviklingen, som mest kom private aktører til gode.
- Der har været en række enkeltsager, hvor man er gået for vidt, som var baggrunden for, at den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen nedsatte et udvalg, som havde til opgave at se hele området efter i sømmene. Skal landmanden for eksempel acceptere, at hans marker bliver eksproprieret til fordel for en udvidelse af den eksisterende golfbane? Og hvad med byudviklingen, der skal sikre, at to mindre byer vokser sammen – men som samtidig betyder, at private investorer får en god forretning? Det blev hele nøglen til arbejdet med borgerens retssikkerhed, forklarer advokat Håkun Djuurhus, der har været formand for det hurtigt arbejdende ekspertudvalg, som den 12. juni i år – efter godt et års arbejde – kunne præsentere et lovkatalog med otte forslag til bedre retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation.
Et af de vigtigste forslag i lovkataloget er, at der skal være væsentlige samfundsmæssige interesserer forbundet med en ekspropriation.
- Det udelukker ikke nødvendigvis, at for eksempel et byudviklingsprojekt involverer private aktører. Men der skal være væsentlige samfundsmæssige argumenter for at gennemføre projektet, siger Håkun Djuurhus.
Et af de største retssikkerhedsmæssige forslag til forbedringer er ifølge Håkun Djuurhus, at borgeren fremover tidsmæssigt bedre kan overskue processen.
- Vi foreslår, at der kommer en solnedgangsklausul på lokalplaner. I praksis vil det betyde, at lokalplanen skal være gennemført inden for en frist på fem år. Den borger, der risikerer ekspropriation, får jo hele sit liv sat på standby, så længe processen kører. Ingen vil købe en ejendom, der måske – måske ikke – skal eksproprieres. Derfor er det en vigtig forbedring for borgeren, siger han.
Fokus på tid
Også når det gælder klagesystemet, har udvalget haft fokus på tid.
- Vi har arbejdet med et forslag til forenkling af klagesystemet. Som det er i dag, skal du igennem to instanser, hvor resultatet af den ene – nemlig klagen over ekspropriationen – er en forudsætning for, at du kan starte en proces i den anden. Det er et enormt langsomt system, og derfor foreslår vi en enstrenget model, hvor gyldighed og erstatning er samlet. Det betyder, at borgeren får en mere overskuelig proces, hvor også antallet af møder bliver væsentligt færre end hidtil, siger Håkun Djuurhus, der peger på endnu en vigtig konklusion fra udvalget.
- I udvalget har vi været helt enige om, at lovområdet i dag er meget uoverskueligt. Hvis du ikke er dybt nede i juraen, er det meget svært at finde de rigtige regler. Derfor foreslår vi at samle det i en slags retsplejelov, sådan at det bliver muligt, også for borgeren selv, at overskue reglerne.
Håkun Djuurhus understreger, at det i det hele taget har været vigtigt for ham som formand at finde konsensus i udvalget om de otte forslag.
- En betænkning får simpelthen større gennemslagskraft, hvis der er fuldstændig enighed om den. Det har vi opnået – bortset fra et enkelt af forslagene, nemlig solnedgangsklausulen, hvor et enkelt medlem har taget et andet standpunkt. Men samlet set har vi afgivet en betænkning, som bygger på en grundig undersøgelse af, hvordan vi kan styrke borgernes retssikkerhed ved ekspropriation, og som er klar til at blive en del af lovkataloget i det kommende folketingsår.
Håkun Djuurhus
Advokat og partner i Bech-Bruun. Formand for erhvervsministerens ekspropriationsudvalg, som blev nedsat i maj 2017. Specialiseret inden for miljøret og leder af Bech-Bruuns miljøretsgruppe.
Otte anbefalinger til bedre retssikkerhed for borgerne
- Det indskrives i planlovens § 47, at ekspropriation kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser.
- Lokalplaner skal indeholde generel information om, at lokalplanen kan danne grundlag for ekspropriation.
- Kommunerne bør inddrage berørte borgere tidligst muligt. Det vil være relevant, når kommunen har aktuelle overvejelser om at ekspropriere borgernes ejendom.
- Der indføres en solnedgangsklausul i form af en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må gå, fra kommunalbestyrelsen har offentliggjort en lokalplan, og indtil kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen.
- Der arbejdes videre på at indføre en model for ekspropriation efter planloven, hvor kommunen træffer afgørelse om ekspropriation, og en ekspropriationskommission træffer afgørelse om erstatning, hvorefter kommunen sender de to afgørelser samlet til borgeren, så de fremstår som en helhed, der herefter kan påklages til én administrativ klageinstans og derefter domstolene.
- Der igangsættes et lovforberedende arbejde med henblik på at samle de processuelle regler for ekspropriation i en ny ekspropriationsproceslov.
- Der udarbejdes en ny skriftlig vejledning til kommunerne om ekspropriation efter planloven.
- Muligheden for passende godtgørelse for borgerens udgifter til sagkyndig bistand i ekspropriationssager overvejes nærmere.
Anbefalet forenklet proces
Udvalget foreslår, at det nuværende to-strengede klagesystem ændres til et enstrenget for at undgå, at borgeren i årevis står i en uafklaret situation – og dermed eksempelvis ikke kan afhænde sin ejendom.
Forslag til samlet afgørelse om ekspropriation og erstatning
4. instans: Landsret
3. instans Byret
2. instans Administrativ klageinstans
1. instans: Kommunen træffer afgørelse om ekspropriation og afleverer den til borgeren med afgørelsen om erstatning. På dette trin træffer Ekspropriationskommissionen samtidig afgørelse om erstatning.