Gode intentioner, som aldrig er nok, og personlige holdninger blandet med irrelevant faglighed, myter og fordomme vinder sammen med økonomisk styring over de mest basale rettigheder.
Det mener Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen, der hjælper stofmisbrugere og psykisk syge på gadeplan med at få de mest grundlæggende rettigheder.
Tekst: Irene Scharbau
Foto: Morten Holtum
Slagelse-sagen blev lidt tilfældigt en spydspids
Den 14. juni 2017 dømte landsretten Slagelse Kommune til at betale 100.000 kroner i erstatning til hver af tre søstre, der blev udsat for overgreb i en plejefamilie uden tilsyn. Det er en kæmpe ære at være med til at skabe et principielt resultat, der måske gør verden til et lidt bedre sted, konstaterer advokat Mads Krøger Pramming.
Kan kommuner ifølge menneskerettighederne stilles til ansvar for svigt? Det spørgsmål skulle undersøges i et projekt under Børns Vilkår, der havde fundet egnede børnemisbrugssager, og som havde søgt satspuljemidlerne til at gennemføre sagerne.
- Tøndersagen var den første sag i projektet. Den kom bare ikke for retten, fordi kommunen valgte at påtage sig ansvar og udbetale godtgørelse til pigerne. Derfor blev det Slagelse-sagen, der først blev berammet og på den måde lidt tilfældigt spydspidsen i hele projektet under Børns Vilkår, fortæller Mads Krøger Pramming, der er en af de få advokater med viden om socialret og sager som denne mod myndigheder.
Den juridiske udfordring var, om svigtede misbrugte børn kan stille myndighederne til ansvar, hvis de har undladt at gribe ind.
- En af udfordringerne i sagen var, at børnene allerede havde fået erstatning fra gerningsmanden. Vi kunne derfor ikke rejse et almindeligt krav, da der så ville blive tale om dobbelterstatning. Derfor rejste vi kravet efter Menneskerettighedskonventionen.
Forældelsesfristen
Slagelse Kommune med støtte fra KL (Kommunernes Landsforening) påberåbte sig hurtigt forældelsesfristen, hvilket blev det helt afgørende i sagen.
- Da kommunen bragte spørgsmålet om forældelse ind i sagen, måtte vi naturligvis forholde os til det, og det blev en af de største udfordringer i sagen. Vi argumenterede for, at det ville være i strid med menneskerettighederne at lade kravet forælde efter de danske regler, da man så ville forhindre søstrene i at få prøvet om deres menneskerettigheder blev krænket. Det fik vi heldigvis medhold i af landsretten. Og det er noget helt særligt, for det er ikke sket før – hverken i Danmark eller ved menneskerettighedsdomstolen.
Mads Krøger Pramming ser sagen som et tydeligt eksempel på, hvor stor ubalance, der er mellem parterne i en sag som denne.
- Sagen fik et meget stort omfang, og det har været tydeligt, at KL har nærmest ubegrænsede ressourcer og været villige til at tage alle processuelle kampe undervejs. Søstrene har haft fri proces, og det sætter selvfølgelig den grænse, at jeg har været eneste advokat på sagen og skulle prioritere og økonomisere med min tid. På den anden side af bordet var et hold af advokater, der afregner på timetakst, og det er klart, at det udgør et retssikkerhedsproblem for borgeren, at det er sådan, siger han.
IMR gik ind
Mads Krøger Pramming glæder sig over, at Børns Vilkår i forvejen havde undersøgt juraen, og så fik de den ‘uvurderlige gave’, at Institut for Menneskerettigheder gik ind i sagen og blandt andet hjalp med at finde de mange relevante EMD-domme, som fik en helt afgørende betydning for udfaldet af den endelige dom.
- Det var helt afgørende for sagen, at Institut for Menneskerettigheder indtrådte og støttede os i det synspunkt, at menneskerettigheder trumfer de nationale forældelsesregler, siger Mads Krøger Pramming.
Han har arbejdsmæssigt og omfangsmæssigt aldrig prøvet noget lignende.
- Klientrelationen har været lidt atypisk, fordi det var tre meget forskellige unge kvinder, der skulle hjælpes igennem et følelsesmæssigt langt og hårdt forløb. Derudover var det jo en del af Børns Vilkårs projekt, og derfor meget vigtigt for mig, at de tre søstre følte ejerskab på sagen og ikke oplevede den som nogen andres kamp. Jeg har i perioder gravet mig fuldkommen ned i sagen, og det har min familie godt kunnet mærke. Men det var kræfterne værd og en kæmpe ære at være med til at skabe et principielt resultat, der måske gør verden til et lidt bedre sted.
Læs lektor Stine Jørgensen og professor Michael Gøtzes artikel Kommuner på anklagebænken i børnemisbrugssager på side 40. Artiklen omhandler Slagelse-dommen, som lægger vigtige spor ud for den vifte af tilsvarende sager, som er på vej.
Mads Krøger Pramming
Advokat og medejer af Ehmer Pramming Advokater, der har specialiseret sig i erstatningsret, socialret og borgerrettigheder. Har siden 2006 undervist på Københavns Universitet, har stiftet Advokatvagten på Nørrebro og hjælper frivilligt i en række foreninger for blandt andre krigsveteraner, torturofre og whistleblowere.
Ingen retssikkerhed for de svageste
De facto har man frataget de svageste deres rettigheder, for man magter dem ikke. Sådan konstaterer Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen, der hjælper stofmisbrugere og psykisk syge på gadeplan med at få de mest grundlæggende rettigheder.
Jacob er 43 år. Da Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen finder ham på herberget Sundholm på Amager, ligger han i et søle af afføring og fluer. Han er ben-amputeret og bruger kørestol, men den kan ikke komme igennem en dør til et toilet. Så Jacob bruger spande. Det eneste, han ønsker sig, er en ny spand.
- Jeg møder Jacob på gaden første gang i 2015, hvor han sover foroverbøjet i sin kørestol på gaden om natten. Han blev ikke, som de andre beboere i sin hjemkommune akut genhuset, da ejendommen brændte. Han kunne ifølge kommunen henvende sig i psykiatrien, hvis han havde brug for bolig, da han havde en behandlingsdom. Han er stofafhængig, handicappet og falder igennem alle systemer, fortæller jurist Nanna W. Gotfredsen, der har dokumenteret Jacobs sag med video. I næsten 20 år har hun ydet juridisk støtte til de allersvageste grupper på gadeplan i de større byer ved udgående arbejde på en ladcykel med mad og drikke.
Akter fra alle Jacobs kommunale kontakter viser, at han har fortalt mindst 22 kommunale medarbejdere om sine problemer. Men ingen gør noget for ham.
- Helt generelt ser vi, at de mest udsatte hverken får afgørelser eller den handleplan, som folk, der hører til Jacobs kategori, skal have. Den er deres kontrakt med kommunen, deres retssikkerhedsværktøj. Jacob ender på Sundholm, hvor vi aftaler, at de skal passe godt på ham. Og det er her, at vi finder ham med bøtter af afføring i sengen. Personalet har fået besked på ikke at gå ind til ham, fordi der er for ulækkert. Vi har med krænkelser af menneskerettigheder og handicapkonvention og meget mere at gøre, siger Nanna W. Gotfredsen og spørger, hvorfor et herbergophold til 40-100.000 skattekroner om måneden ikke afføder reel hjælp.
Dehumanisering
Hun mener, der finder en dehumanisering sted i det danske samfund, hvor det kommunale system kun kan silo-håndtere simple sager og ignorerer de komplicerede problemstillinger.
- Gode intentioner, som aldrig er nok, og personlige holdninger blandet med irrelevant faglighed, myter og fordomme vinder sammen med økonomisk styring over de mest basale rettigheder, siger hun.
Svært udsatte borgere har ifølge Nanna W. Gotfredsen tre en halv diagnose i snit, herunder psykiske lidelser og stofafhængighed. De er oftest præget af en voldsom barndom og har ikke ressourcer til at forfølge deres rettigheder. Når de reagerer, fordi de for 20. gang skal fortælle om deres problemer, opfattes det som aggression af systemet.
- Vi oplever imidlertid ikke den side af folk, når vi møder dem med værdighed og på deres præmisser, fortæller Nanna W. Godfredsen.
Gadejuristen finder løsninger i ca. syv ud af ti sager.
- Men det lykkes jo nok kun for dem, vi når at partsrepræsentere i en slags parallelsystem. Det etablerede system kan reelt alt via den eksisterende lovgivning, og fejlene i forvaltningen skal løses strukturelt og politisk, mener Nanna W. Gotfredsen.
Jacob har nu været indlagt på et hospital i seks uger, fordi en infektion uhindret har fået lov til at brede sig. Med Gadejuristens hjælp er han nu tilkendt et længerevarende botilbud med toilet.
Nanna W. Gotfredsen
Jurist og stifter af Gadejuristen
Om Gadejuristen
Gadejuristen, stiftet i 1999, er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre former for støtte til og for udsatte mennesker. De er pt. fire jurister, fire jurastuderende, en socialrådgiver og mange frivillige.
Den primære målgruppe er stofmisbrugere, der oftest også er massivt kriminaliserede. Dertil kommer hjemløse, gadesexsælgere og sindslidende. Hovedparten af brugerne af Gadejuristens ydelser er multiudfordrede. Læs mere på Gadejuristen.dk.
Behov for et socialt retssikkerhedsråd
To år efter, at Advokatrådet offentliggjorde rapporten Retssikkerhed i Forvaltningen, er der – trods en lovændring og øget fokus på kommunernes grænsesøgende afgørelsespolitik – fortsat plads til mange forbedringer, siger advokat Sysette Vinding Kruse.
I foråret 2015 satte Advokatrådet fokus på retssikkerhed i den kommunale forvaltning med en rapport, der indeholder en række forslag til forbedringer på området. Advokatrådet fandt det blandt andet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forvaltningen havde mulighed for en grænsesøgende afgørelsespolitik ved at fratage borgere ydelser, som havde væsentlig betydning for dem, uden at det havde konsekvenser for forvaltningen – hvis afgørelsen mange måneder senere blev underkendt i Ankestyrelsen.
- En sag fra Odense i 2015, hvor forvaltningen skriftligt bad socialrådgiverne om at lukke 20 procent af sagerne om hjælp til udsatte børn og deres familier for at overholde budgettet, viste tydeligt, at kommunerne kan spekulere i at fratage borgere hjælp for at spare. Om ikke andet så for den tid det tager for Ankestyrelsen at afgøre en klage, forklarer advokat og tidligere rådsmedlem Sysette Vinding Kruse, der er Advokatrådets tovholder på projektet.
Opsættende virkning og lovændring
Advokatrådet anbefalede derfor blandt andet, at borgeres klager over afgørelser af vital betydning for dem burde tillægges opsættende virkning.
- Vi afholdt i forbindelse med lanceringen af rapporten i 2015 en konference om retssikkerhed i forvaltningen, og som resultat af konferencen indgik Advokatsamfundet et samarbejde med Danske Handicaporganisationer, Ældresagen, Kræftens Bekæmpelse, 3F, Foreningen Den Sociale Retshjælp og en række andre patientforeninger og organisationer. Samtidig var der politisk interesse for at højne retssikkerheden på det sociale område, siger Sysette Vinding Kruse.
Som følge af dette samarbejde vedtog Folketinget i 2016 beslutningsforslag B36, der pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag, der giver opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap, der har fået frataget hjælp, selvom den pågældende ikke har forbedret sin funktionsevne, hvis afgørelsen får vidtrækkende konsekvenser.
Lovændringen implementeres med indgangen til 2018, hvor handicappede borgere nu sikres et varsel på 14 uger, inden kommunen kan nedsætte eller fratage væsentlig hjælp, så en klage kan behandles inden for denne 14 ugers periode.
Bør bredes ud
- Vi kunne ønske os, at denne ordning blev bredt ud til alle væsentlige områder, så den for eksempel også havde virkning for mennesker, som ikke er handicappede, men som bliver ramt af svær sygdom og kommer på sygedagpenge. Her findes sager, hvor den pågældende fratages dagpenge og sættes på andre lavere ydelser, uden at den pågældende selv føler sig rask nok, siger advokat Sysette Vinding Kruse.
Advokatrådet anbefalede også, at der i forvaltningsloven indføres en pligt til at vejlede borgere om retten til og mulighederne for kvalificerede bisiddere, og et særligt fokus på de borgere, som ikke kan anvende de digitale løsninger samt oprettelsen af et retssikkerhedsråd.
- De svageste borgere i samfundet er fortsat foruroligende svagt stillet rent retssikkerhedsmæssigt på mange områder. Udover disse borgere ser vi også velfungerende mennesker med fysiske skavanker, der får brug for hjælp til eventuel omskoling eller et fleksjob, men som ender nedbrudte i endeløse ressourceforløb. Derfor er der behov for et socialt retssikkerhedsråd, siger Sysette Vinding Kruse.
Forslag til et socialt retssikkerhedsråd
I samarbejde med en række organisationer har Advokatrådet nu lavet et udkast til kommissorium til Det Sociale Retssikkerhedsråd, som foreslås placeret som et uafhængigt råd under Børne- og Socialministeriet.
Advokatrådet fremførte dette ønske for en tidligere socialminister, der var af den opfattelse, at der ikke var behov for et sådant råd, fordi Ankestyrelsen, det kommunale tilsynsråd, Ombudsmanden og DUKH samt domstolene allerede varetog retssikkerheden på det sociale område.
- Men der er behov for et forskningsbaseret retssikkerhedsråd, som for eksempel kan se på de meget store forskelle på afgørelserne i kommunerne, analysere årsagen hertil og komme med forslag til forbedringer af sagsgangen eller lovgivningen, hvis årsagen til forskellen skyldes uklarheder i den pågældende lov. Man kan også se, hvordan det halter, blot ved at læse årsberetningen fra København Kommunes Borgerrådgiver med sager om svigt af de svage borgere. I 77 undersøgte sager om udsatte børn har der været fejl i samtlige sager, fortæller Sysette Vinding Kruse, mens hun bladrer i en stor bunke af avisudklip, som projektet har ført med sig.
Kan følge op
- Et retssikkerhedsråd vil kunne påvise uhensigtsmæssigheder og følge op på både kommunernes implementering af lovgivning og politikernes debatindlæg om, at der skal gøres noget på udvalgte områder, forklarer Sysette Vinding Kruse.
Som det fremgår af boksen om Ankestyrelsens omgørelser, er borgere over hele landet berørt – men samtidig har borgerne ikke altid mulighed for at gennemskue principafgørelser, som de i givet fald kunne påberåbe sig.
- Serviceloven fortolkes til tider meget forskelligt i de enkelte kommuner. Den er udtænkt for at hjælpe borgere, der er udfordret på forskellige måder og har forskellige behov, og den bygger derfor meget på kommunens skøn over, hvilken hjælp der skal ydes, og forvaltningens skøn tilsidesætter domstolene næsten aldrig. Det er værd at kigge på, hvordan de svage borgere får deres ret. Det er jo et forvaltningsretligt princip, at man har ret til at få taget sin sag op, hvis der er kommet en afgørelse, der også har betydning for ens sag. Men det sker ikke altid i forvaltningen, så et sådant område kunne et retssikkerhedsråd også se på, siger hun.
Sysette Vinding Kruse
Advokat, dr.jur. Tidligere medlem af Advokatrådet og fortsat rådets tovholder på projektet Retssikkerhed i forvaltningen.
Det Sociale Retssikkerhedsråd
Rådet skal være et konkret værktøj til forbedring af borgernes retssikkerhed på det sociale område. Rådet skal ikke behandle enkelt- eller klagesager, men beskæftige sig med analyser af praksis og lovgivning på området. Arbejdet skal være fremadrettet med anbefalinger til minister og Folketingets udvalg og med deltagelse i den offentlige samfundsdebat. Det Sociale Retssikkerhedsråd foreslås finansieret af satspuljemidler i foreløbig fire år med et mindre sekretariat og en bestyrelse med repræsentanter fra organisationerne.
Advokatrådets rapport Retssikkerhed i Forvaltningen kan downloades på Advokatsamfundet.dk.
Ankestyrelsens omgørelser
I 2016 afgjorde Ankestyrelsen 8.140 klagesager på det sociale område. I gennemsnit blev 37 procent af sagerne omgjort.
De bedste kommuner fik kun omgjort seks procent, andre over halvdelen af deres sager. Der er ingen sammenhæng med kommunernes størrelse.
På børnehandicapområdet er forskelle og fejl endnu større. Ankestyrelsens omgørelsesprocent var her 46, og i mange kommuner ligger procenten over 50. Assens og Ishøj ligger højest.
Socialministeriet har i juni 2017 offentliggjort to danmarkskort over Ankestyrelsens afgørelser. Nye vil blive offentliggjort én gang om året fremover.
Kilde: Socialministeriet 2017