I slutningen af juni træder den nye hvidvasklov i kraft. Lovens formål er fortsat at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, men der er en række ændringer, som er relevante for advokater. Advokater skal fortsat på linje med for eksempel revisorer, ejendomsmæglere og banker være såkaldte ‘gatekeepers’, hvis opgave det er at være opmærksomme på mistænkelig adfærd og underrette SØIK herom.
Af Christian Bruselius Beck, Advokatsamfundet
Den nye hvidvasklov åbner i en række tilfælde op for en konkret vurdering af, hvilke tiltag advokaten skal gennemføre for at opfylde sine forpligtelser. Dette medfører dermed en pligt for advokater til i højere grad at vurdere sager individuelt og i mindre grad at forlade sig på standardiserede procedurer.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring af lovens anvendelsesområde for så vidt angår advokater, men der er en række ændringer i advokatens eksisterende forpligtelser, ligesom nye er kommet til.
Klienter omfattet af hvidvaskloven skal fortsat legitimeres, men legitimationsproceduren vil fremover blive betegnet som ‘kundekendskabsproceduren’. Klientforholdene skal løbende overvåges, og advokaten skal udarbejde en risikovurdering af sine klienter, som skal anvendes til at identificere risici ved firmaets klientportefølje.
Hvem er de reelle ejere?
Advokater skal efter de nye regler om reelle ejere foretage en risikovurdering i den konkrete sag og vurdere, hvem der i sidste ende er de reelle ejere, hvilket vil sige direkte eller indirekte ejer, eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et register over reelle ejere, som gør det lettere for advokater at opfylde forpligtelsen til at indhente og opbevare oplysninger om en juridisk persons reelle ejere. Registret kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Det skal dog bemærkes, at registrets oplysninger ikke kan stå alene medmindre oplysningerne efter en konkret vurdering anses for tilstrækkelige i henhold til risikovurderingen af det konkrete klientforhold.
Omfattet af finansielle sanktioner?
Advokatsamfundet har herudover fokus på, at advokater husker at undersøge om klienter omfattet af hvidvaskloven er omfattet af finansielle sanktioner.
Finansielle sanktioner er handelsrestriktioner vedtaget af FN og EU mod lande, personer eller juridiske enheder. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en database, hvor personer, virksomheder og organisationer omfattet af finansielle sanktioner er registreret. Denne er tilgængelig for advokater på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Underretning til SØIK
Forpligtelsen til at underrette Hvidvasksekretariatet hos SØIK er uddybet i den nye lov, men omskrivningen ses ikke at ændre på omfanget af forpligtelsen. Advokater vil således også efter den nye hvidvasklov være forpligtet til at underrette hvidvasksekretariatet hos SØIK, såfremt advokaten er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med en klients forsøg på at foretage en transaktion.
En transaktion skal forstås som en eller flere handlinger, hvorved et eller flere aktiver overføres eller overdrages, uanset om aktivet skifter ejer eller blot for eksempel overføres til et (andet) depot.
Politisk eksponerede personer
Listen over politisk eksponerede personer (PEP’er) omfatter fortsat ægtefæller, forældre og børn til PEP’erne, ligesom nære samarbejdspartnere ligeledes fortsat er omfattet af bestemmelsen.
Advokater skal ifølge loven have procedurer til at afgøre om klienten er omfattet af ovennævnte persongruppe. Disse procedurer kan blandt andet bestå af abonnement på en service fra en informationsudbyder, som har specialiseret sig i at ajourføre lister over PEP’er. Det er op til advokaten at vurdere i den konkrete sag, om et sådant opslag er nødvendigt og tilstrækkeligt til at afdække klientens eventuelle status som PEP’er.
Der er skærpede krav til kundekendskabsproceduren og overvågningen af klientforholdet, hvis klienten viser sig at være PEP’er. Omfanget af den skærpede overvågning af PEP’erne kan dog differentieres ud fra en risikovurdering, hvor det eksempelvis kan inddrages, om PEP’eren er bosat i Danmark eller i et land med højt korruptionsniveau. Det vil således være en overtrædelse af bestemmelsen, såfremt PEP’er generelt overvåges på samme måde som resten af klientporteføljen, ligesom advokatens risikovurdering af PEP’ere ikke kan føre til, at PEP’eren ikke er underlagt skærpet overvågning.
Fælles klientbankkonti
I forhold til fælles klientkonti betragtes klienter som de reelle ejere af indestående på klientkontoen og advokaten som kunden.
Advokaten skal være opmærksom på at oplyse sine klienter om forpligtelsen til på forespørgsel at videregive klientens identitetsoplysninger til pengeinstituttet, såfremt klienten har midler på den fælles klientkonto. Samtidig skal advokaten sikre sig, at klienten er indforstået med, at klientens identitetsoplysninger videregives til pengeinstituttet, såfremt dette anmoder herom. Advokaten vil i denne situation ikke bryde sin tavshedspligt ved at videregive identitetsoplysninger til pengeinstituttet. Såfremt klienten ikke er indforstået hermed, må advokaten vurdere om klientens sag kan håndteres, uden at klienten indsætter penge på den fælles klientkonto.
For at advokaten fortsat kan have en fælles klientkonto efter den nye hvidvasklov skal kundeforholdet med advokaten af pengeinstituttet vurderes til at udgøre en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering, og advokaten skal have etableret tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering.
Risikovurdering for advokatvirksomheden
Det er allerede en forpligtelse efter den gældende lov, at advokatfirmaer udarbejder risikovurderinger, men efter lovforslaget, skal advokatfirmaer identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og omfatte vurderingen af de risikofaktorer, som er forbundet med blandt andet advokatens klienter og tjenesteydelser. Det kan således være af betydning, hvilket land og område forretningsforbindelsen udøves i, og hvordan transaktionerne gennemføres.
Det kan for eksempel være af betydning for risikovurderingen om advokatvirksomheden gennemfører transaktioner om køb af dyre luksuslejligheder med personer bosat i udlandet, eller om transaktionen vedrører midler, som klienten ikke kan redegøre tilfredsstillende for at være i besiddelse af.
Whistleblower
Advokatfirmaer med mere end fem ansatte skal efter lovforslaget have en ordning, hvor deres ansatte anonymt og via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven. Selve indberetningen skal sendes til en funktion, som er uafhængig af og selvstændig i forhold til den daglige ledelse.
Der skal derfor udpeges en person, som er ansvarlig for at modtage indberetningerne, som ikke er en del af den daglige ledelse, og som kan modtage indberetningerne uden om de normale procedurer.
Advokatfirmaet må ikke kunne spore den enkelte ansatte ved hjælp af indberetningen, for eksempel via IP adresse og ordningen skal være godkendt af Datatilsynet.
Christian Bruselius Beck
Advokat i Advokatsamfundet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med hvidvaskloven, advokaters ansvarsforsikring, er sekretær for Advokatrådets Skatteudvalg, og foretager udkørende tilsyn med advokater. Tidligere har han arbejdet som anklager hos Københavns Politi og Rigspolitiet.