Svindel og bedrag er en reel trussel for advokater i dagligdagen. Advokatsamfundet ser en stigning i cyberkriminalitet, der kan være så elegant iværksat, at det er svært at opdage.
Men svindelen behøver ikke at komme ude fra. Hos Advokatfirmaet Fink i Aabenraa siger bogholderen op, og en ny bliver ansat. Hun opdager en lille afstemningsfejl på 500 kroner, og et større detektivarbejde bliver sat i værk for at finde fejlen. Hurtigt viser det sig, at noget er helt, helt galt.
Tekst: Kirsten Weiss
Foto: Morten Holtum
Mere end almindelig kreativ bogføring
Det starter med 500 kroner, der ikke stemmer i advokatfirmaets momsregnskab. Herefter går et større detektivarbejde i gang, og regnskabet bliver gransket ned til mindste ciffer. Hurtigt vokser beløbet til mere end 300.000 kroner. I dag er bogholderen i et sønderjysk advokatfirma politianmeldt – også for at snyde andre kontorer – men selvom forsikringen dækker underslæbet, så forsvinder følelsen af at være snydt og bedraget ikke lige med det samme.
Der er travlt hos Advokatfirmaet Fink i Aabenraa. Faktisk så travlt, at advokatfirmaet, der er etableret tilbage i 1921 og formentlig er Aabenraas ældste advokatfirma, i sensommeren 2015 beslutter sig for at ansætte en bogholder mere.
Advokat Preben Gundersen, der kom til Fink i 1988, og i dag er medindehaver af kontoret med de syv advokater, ti sekretærer og en stud. jur., er en af dem, der kigger ansøgerbunken igennem. Og han deltager i samtalerne med de kvalificerede ansøgere. Især en af dem gør et godt indtryk, nemlig en kvindelig bogholder, der har den helt rigtige erfaring, herunder et tidligere job som bogholder i et større advokatfirma.
- Hun virker meget kvalificeret, og vi får et positivt indtryk af hende. Tanken er, at hun skal supplere og samarbejde med vores bogholder om en stigende mængde opgaver. Virksomheden er vokset og har derfor behov for mere personale. Hun ser ud til at være den helt rigtige, siger advokat Preben Gundersen.
Forud for udvidelsen af staben er faktisk gået en række drøftelser – naturligvis internt i virksomheden, som rådgiver såvel private som erhvervsklienter – men også med revisorer og bank om, hvordan man kan ekspandere og gøre det forsvarligt, herunder at gardere sig mod at blive snydt eller bedraget.
- Bogholderen, vi ansatte, virkede helt perfekt og som præcis det supplement, vi havde brug for. Alligevel valgte vi, også som en konsekvens af vores samtaler med revisor og bankforbindelse, at gøre noget, vi ikke har gjort tidligere, nemlig at indhente en straffeattest på vores kommende medarbejder, siger Preben Gundersen.
Stor tillid
Straffeattesten er blank. Her er ingen spor af kriminelle handlinger – og ingen alarmklokke, der ringer. Naturligvis.
Alligevel bimler alarmklokken i det stille, allerede blot en måned efter. Preben Gundersen har nemlig et dagligt øje på bogholderiet og kigger hver dag med i tallene. Naturligvis ikke i dybden. Men det daglige besøg i talkolonnerne giver alligevel et rart overblik.
- Vi er måske lidt gammeldags der. Men som en af indehaverne kigger jeg lidt med i bogholderiet hver dag, blandt andet fordi vi bestyrer en del landbrugsbedrifter, og derfor har en ret stor bogholderifunktion. Cirka en måned efter, at vores nye bogholder er tiltrådt, har vi en større selskabssag, som jeg ikke kan finde bogført i finansbogholderiet. Det undrer mig, siger Preben Gundersen.
Han starter med at ‘skælde ud’ over fejlen hos sin egen sekretær, der sender ham videre til den nye bogholder. Hun kan godt se fejlen og undskylder sig med, at hun først skal lære det nye it-system ordentligt at kende. Det skal ikke ske igen, alt lyder ok, fejlen slås hen som en forsømmelse, og hverdagen fortsætter som hidtil på kontoret, hvor medarbejderne, som Preben Gundersen beskriver det, har stor tillid til hinanden og et tæt og godt samarbejde.
- I dag, hvor jeg ved, hvad der senere skete, kan jeg godt se, at jeg bare blev ‘snakket hen’, dengang da jeg konstaterede de første uregelmæssigheder. Der er ingen alarmklokker, der ringer særlig højt, men vi beslutter dog, at vi skal have en ekstra godkendelsesfunktion ind, så man ikke alene kan godkende store udbetalinger, siger Preben Gundersen.
Jorden brænder
I sommeren 2016 siger bogholderen pludselig op. Efter bare små ti måneders ansættelse. Og da det er sommer, får hun besked på bare at holde sin ferie. Hun behøver ikke mere at møde op på kontoret. Den besked bliver hun – til Preben Gundersens overraskelse – meget fortørnet og vred over. Hun vil gerne komme ind i opsigelsesperioden, men får et nej.
- Dengang forstod jeg ikke, hvorfor hun blev så vred og skældte ud over at blive bedt om at holde sin ferie. I dag kan jeg se, at hun nok vidste, at hun ikke havde skjult sine spor godt nok. Jorden brændte under hende, men dengang så jeg ikke nogen sammenhæng mellem vreden og hendes svindel, siger Preben Gundersen.
Så Advokatfirmaet Fink annoncerer igen og får en ny bogholder efter sommerferien.
Kort tid efter går hun i gang med virksomhedens momsregnskab for tredje kvartal – og finder her en lille bitte afstemningsfejl på 500 kroner, som hun undrer sig over. Regnskabet skal stemme, og den nye bogholder går systematisk til værks og tilbage i regnskaberne.
Her dukker masser af uregelmæssigheder op, efterhånden som tallene granskes nøjere. For eksempel er der ikke overensstemmelse mellem det bogførte i finansbogholderiet og i sagsbogholderiet. Der mangler regninger for beløb, der er udbetalt. Fakturaer er ikke bogført korrekt og så videre. Noget er riv rav ruskende galt, og kontorets advokater bliver varskoet og er alarmerede over de nye fund.
Jagten går ind
Herefter starter et større detektivarbejde. Bogholderiet gennemgås helt ned til mindste ciffer, og masser af uregelmæssigheder i bogføringen dukker op. For eksempel er der overført masser af mindre, men mange beløb til forskellige konti. Ofte stemmer bogførte beløb ikke med regningerne, som der også mangler masser af.
- Da vi får talt alle uregelmæssighederne sammen, står vi med en difference på lige omkring cirka 320.000 kroner. Her starter vores jagt på pengene. Hvor er de blevet af? Vores søgen koncentrerer sig om to kontonumre, og jeg får den idé at ringe til vores eget pengeinstitut for at undersøge overførsler til disse konti. På det tidspunkt er vi stadig i vildrede med, hvordan alt det her hænger sammen? Vi taler om vores tidligere bogholder, men vi ved jo ikke noget. Er det hende? Hvordan kan det ske? Vi har jo tillid til vores medarbejdere og hinanden, siger Preben Gundersen.
I alt er der overført i omegnen af 280.000 kroner til to bestemte konti, og derfor ringer firmaets pengeinstitut til banken, de to konti er knyttet til, og siger, at de skal overføre penge til disse konti, og at de bare vil have bekræftet, at kontoindehavers navn er korrekt. Og så nævner han navnet på den tidligere bogholder. Ja, navnet stemmer, bekræfter banken.
- Og så ved vi, det er hende! Udover at have overført penge fra os til sig selv, for eksempel også en ekstra månedsløn, finder vi også ud af, at kontoret her har betalt hendes private regninger, når hendes bil er på værksted, og andre helt private forhold. Vi anmelder hende til politiet med det samme, siger Preben Gundersen, der godt ved, at det måske er lidt utraditionelt at etablere sin egen efterforskning, men til gengæld var man meget sikker på at have en sag, da man gik til politiet.
Desuden vælger kontoret også at advare andre advokatkontorer.
- Vores underslæbsforsikring dækker heldigvis vores tab, men vi vælger alligevel at dele vores viden om bedraget med to andre virksomheder, som vi ved, at bogholderen har haft eller har tilknytning til. I første omgang er den ene virksomhed totalt afvisende over for en eventuel mistanke om svindel. Men jeg synes ikke, vi bare kan gå med vores viden uden at give den videre. Og i dag ved vi, at hun også har forfalsket fakturaer og overført penge til sig selv fra andre kontorer. Hun er rigtig, rigtig dygtig og har ikke bare holdt vores bogholderi, men også haft sit private kørende ved siden af. Ja, hun er meget kreativ, siger Preben Gundersen, der aldrig havde forestillet sig, at han og hans kolleger kunne udsættes for så systematisk og kreativt udført svindel.
Åbenhed mod mistillid
- Vi valgte at involvere vores medarbejdere fra dag et. For vi vidste, at de ville undre sig, når vi pludselig havde revisorerne på så mange besøg, men også for at være åbne om sagen. Vi er alle sammen blevet snydt af en person, som efter at være blevet næsten afsløret med det første store beløb, som faktisk var på 40.000 kroner, derefter dygtigt går over til at arbejde med små beløb, helt ned til 1.000 kroner.
Sekretærerne har ikke haft nogen mulighed for at gennemskue det, for sagsbogholderiet stemmer 100 procent, og både vi og vores revisorer er målløse over det, der har fundet sted. Vi bliver ramt af en stemning af mistillid, som vi prøver at forebygge med åbenhed. Men følelsen af at være blevet snydt rammer os hårdt. Vi føler os misbrugt af et menneske, vi havde tillid til. Som tog cirka 320.000 kroner fra os på bare ti måneder. Det sidder stadig i os, siger Preben Gundersen.
Hans bedste råd til andre advokatkontorer er at sikre sig, at man har flere funktioner ind over godkendelsesprocedurerne ved betalinger. Det er vigtigt at sikre så stor gennemsigtighed som muligt, og at holde øje med de små mønstre, man måske kan se. Den mistænkte bogholder i sagen er, som Preben Gundersen understreger, ikke dømt i sagen, som ikke er rejst endnu.
I dag kan han godt se et mønster i hendes adfærd.
- Hun er gået fra store beløb, der er lettere at få øje på, til masser af små. Og hun har i sin ‘karriere’ også søgt store kontorer, hvor der er meget flow i den daglige pengestrøm. Det var det, hun blev bange for hos os: At jeg kiggede med i bogholderiet hver dag. Og alligevel lykkedes det hende at snyde os og at misbruge ikke bare vores penge, men også vores tillid.
En raffineret trussel fra cyber space
Snyd og forsøg på snyd og svindel er med de nye teknologiske muligheder blevet meget mere raffineret, og også advokater udsættes i stigende grad for eksempelvis falske e-mails eller kopiering af hjemmesider. Vær opmærksom, meld svindelen til politiet og orientér Advokatsamfundet, så vi får det bedst mulige overblik over omfang og typer af svindel, lyder opfordringen fra chefen for Advokatsamfundets tilsynsafdeling, Lars Økjær Jørgensen.
- I bund og grund er det svært at forberede sig på og gardere sig imod svindel. For naturligvis kan advokater, ligesom alle andre, blive udsat for snyd og bedrag. Men vi ser en stigning i cyberkriminalitet, som vi gerne vil advare vores medlemmer om. Kort sagt kan man sige, at vi er gået fra bogholderen, der tager af kassen, til en helt ny form for it-kriminalitet. Man er gået fra det interne til det eksterne niveau.
Sådan lyder det fra Lars Økjær Jørgensen, afdelingschef i Advokatsamfundets tilsynsafdeling. Efter en række nærmest enslydende henvendelser fra medlemmerne om svindel og forsøg på svindel valgte Advokatsamfundet for nylig at sende denne advarsel ud:
Advokatvirksomheder er i øjeblikket udsat for svindel i form af falske anmodninger om at overføre pengebeløb. E-mail til en sekretær/bogholder i firmaet fremstår, som om den er sendt fra en advokat i firmaet, hvilket ikke er tilfældet. Mailen indeholder en anmodning om at overføre et beløb, som i de kendte tilfælde er enten engelske pund eller euro. Den angivne bank er Santander Bank. Teksten i de pågældende mails er på dårligt dansk.
- Denne form for svindel, vurderer vi, er stigende, og derudover ser vi også de dygtigt udførte mails, som ser ud, som om de er sendt internt fra en kollega, man har tillid til og måske dagligt modtager mails fra, siger Lars Økjær Jørgensen.
I ét af tilfældene er han bekendt med, at svindelnummeret faktisk lykkedes. Her modtog en sekretær i en advokatvirksomhed en mail, stilet til hende, med et “Hej – vil du overføre 10.000 euro til denne konto.” Mailen kom tilsyneladende fra hendes egen chef, og da den type anmodninger ikke var usædvanlige, nåede medarbejderen at overføre beløbet, før man opdagede, at man var blevet svindlet.
- Det sker i kampens hede på et travlt kontor, hvor man får masser af mails hver dag. Og når det oven i købet er ens egen chef, der ser ud til at være afsender, ja, så giver man sig ikke til at undersøge mailen. Havde man gjort det, ville man have set, at mailafsender ikke er den korrekte adresse, men mailen var i øvrigt meget vellignende. Og i store sager er et beløb på 10.000 euro ikke usædvanligt, så heller ikke beløbet gav anledning til undren, siger Lars Økjær Jørgensen.
Hjemmeside fik nyt kontonummer
I en anden nylig sag opdagede et advokatfirma, at hele dets hjemmeside var blevet kopieret og forsynet med et forkert kontonummer, så klienter eller andre, der skulle overføre penge til virksomheden, og lige kiggede på hjemmesiden efter det rette kontonummer, i stedet satte pengene ind på svindlernes konto.
Og i en helt tredje type sag snuppede en tidligere klient advokatens signatur og forsikrede i et brev til en kreditor – med advokatens tilsyneladende underskrift – om, at der var penge på vej. Og penge i kassen i det hele taget.
Når Tilsynsafdelingen bliver kontaktet af bekymrede advokater, handler det derfor ofte om, hvorvidt man kunne have gjort yderligere for at forhindre svindelen. Og om Tilsynsafdelingen, som tilsynsmyndighed, mener, at man har handlet korrekt.
- De spørger sig selv og os, om de har gjort det godt nok, og om de skulle have opdaget, at en tilsyneladende intern mail ikke kom fra den korrekte mailadresse? Jeg har hidtil ikke talt med nogen, der ikke kan siges at have truffet de fornødne forholdsregler, og så vidt jeg kan se, kan man heller ikke med rimelighed forlange, at de kunne have handlet anderledes. Men mange har, efter forsøgene på svindel, truffet nye forholdsregler, det kan for eksempel være at ændre godkendelsesprocesser i virksomheden, siger Lars Økjær Jørgensen.
Nye teknologiske muligheder
Svindel, snyd og bedrag har, som Lars Økjær Jørgensen understreger, altid eksisteret. Men de nye teknologiske muligheder har også åbnet for helt nye muligheder, når det handler om at lokke penge ud af folk. Engang fandt man frem til sin advokat via en rubrikannonce i den lokale avis med kontorets adresse, åbningstider og måske specialer. I dag er kopier af mails eller hjemmesider blot ganske få klik og en del cybersnilde væk.
Det var nok sværere at svindle tidligere, hvor advokater ikke var så eksponerede, mener Lars Økjær Jørgensen, der dog peger på, at svindelnumrene fra cyber space også har fælles træk, man kan være opmærksom på. For eksempel var de første falske mails præget af ret dårligt sprog og indimellem tydeligt oversat af Google Translate, som ikke er verdenskendt for sin suveræne beherskelse af det danske sprog. Denne slags ubehjælpsomheder kan man kigge efter, ligesom man kan blive bedre til at tjekke afsenderadressen på mails.
Lars Økjær Jørgensen understreger, at de fleste advokatvirksomheder er godt dækket ind af deres forsikring, men også at svindel handler om meget mere end tab af penge. For de fleste advokater er et eventuelt tab af omdømme og tillid meget værre, og derfor vurderer Lars Økjær Jørgensen da også, at omfanget af svindel eller forsøg på svindel er noget større end det, Advokatsamfundets tilsynsafdeling bliver orienteret om.
Brud på tilliden
- En del virksomheder politianmelder nok, og får man så pengene fra forsikringen, tænker man ‘case closed’. De finder ikke anledning til at orientere os, så vi har nok et gøre med et relativt stort mørketal her. Man har ikke pligt til at orientere os, så det er først, når vi inden for ganske kort tid får en række enslydende henvendelser, som i tilfældet med de tilsyneladende interne mails, at vi kan se et mønster – og derpå gå ud og advare andre medlemmer. Derfor er det altid en god idé at orientere os, siger Lars Økjær Jørgensen, der understreger, at det er alvorligt, hvis advokater i stigende omfang faktisk bliver snydt.
- Hvis det bliver almindeligt kendt, at advokater er udsat for forsøg på svindel, påvirker det tilliden mellem klient og advokat. Det er ikke let for almindelige klienter at gennemskue systemet i forvejen, og det er meget uheldigt for et forhold, der bygger på tillid, hvis klienterne oplever, at man kan sidde ude i verden og snyde dem og deres advokat. Svindelen er blevet meget mere raffineret end dengang, hvor man begik dokumentfalsk ved at eftergøre andres underskrifter. I dag skal vi forholde os til en kæmpe stor og farlig verden. Og man er ofte ret lost, når truslen kommer udefra.
Pas på du ikke bliver svindlet
Man kan ikke gardere sig fuldkommen mod svindel, men man kan træffe disse forholdsregler:
- Hold øjnene åbne og vær opmærksom på mails, der ser anderledes ud.
- Check om sproget virker bekendt? Skriver min chef eller min kollega på den her måde, eller er der noget, der skurrer?
- Hold øje med sproget. De lettest gennemskuelige numre er dem, hvor det tydeligvis er en maskinoversat tekst, man modtager – med sproglige fejl og uden den personlige stil, der kan aflæses i nogle mails. Hold øje med mærkelige sammenhænge i teksten. Refererer den til en sag, eller står det underligt alene?
- Hold øje med, om der altid er reference til et sagsnummer i mailen. Indfør eventuelt en praksis for det.
- Indfør eventuelt ny praksis omkring godkendelse af udbetalinger og overførsler. Også selvom det betyder mere arbejde.
- Rådfør eventuelt med forsikringsselskabet. De kan have sager med tydelige mønstre, der går igen.
- Politianmeld sagen. Så også politiet får klarhed over omfanget og eventuelle fællestræk ved sagerne.
- Orientér Advokatsamfundet, så man også her får overblik over svindeltyper og omfang.