Det Grønlandske retssystem har to særkender: Et særligt straffesystem og et særligt domstolssystem, der bygger på lokale kredsretter. Advokatrådet tager med en ny rapport temperaturen på retssikkerheden i Grønland.
Serviceeftersyn på retssikkerhed i Grønland
Det er 12 år siden Den Grønlandske Retsvæsenskommission afgav sin betænkning med en række anbefalinger, som resulterede i blandt andet en ny retsplejelov for Grønland. Men hvordan står det til med retssikkerheden i dag? Det har en arbejdsgruppe under Advokatrådet taget temperaturen på, og man offentliggør i november en rapport med anbefalinger til justeringer.
Lad det være sagt med det samme: Der er store forskelle på det danske og det grønlandske retsvæsen. Danske retsprincipper kan ikke bare overføres til det grønlandske retsvæsen.
Det var udgangspunktet, da Advokatrådet for mere end et år siden besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe for at tage temperaturen på retssikkerheden i Grønland.
- Advokatrådet har pligt til at sætte fokus på retssikkerheden, der hvor man ser et behov for det – det gjorde vi med rapporten ‘Retssikkerhed i forvaltningen’ sidste år, og i år har vi rettet blikket mod retssikkerheden i Grønland, som jo også hører under Advokatsamfundet. Det er ingen hemmelighed, at Grønland har været igennem en proces, hvor man har kæmpet sig igennem store sagsbunker ved domstolene, og det har skærpet interessen hos alle for, at det ikke sker igen. Desuden har det været relevant at følge op på de ændringer, som skete i kølvandet på Retsvæsenskommissionens arbejde, siger Peter Fogh, formand for Advokatrådet.
Særlige sproglige, kulturelle og geografiske rammer
Udvalgets rapport bliver præsenteret på et debatmøde i Grønland 30. november, og indeholder en række vurderinger og anbefalinger inden for det grønlandske retsområde. Men inden arbejdet er nået til offentliggørelse, har der været et grundigt forarbejde, hvor arbejdsgruppen både i Grønland og Danmark har haft mere end 20 møder med forskellige aktører inden for det grønlandske retsvæsen. Særligt advokater og relevante grønlandske myndigheder og organisationer har været inddraget i arbejdet, det gælder blandt andet de grønlandske domstole, Grønlands Politi og Kriminalforsorgen i Grønland.
- En arbejdsgruppe har udarbejdet rapporten på baggrund af de oplysninger, erfaringer og meningstilkendegivelser, som er kommet frem under møderne, siger Peter Fogh, og understreger, at man i analyser og ved udarbejdelsen af anbefalingerne har været særligt opmærksom på, at det grønlandske retssystem fungerer under nogle særlige sproglige, kulturelle og geografiske rammer.
- Det særlige ved Grønlands retssystem er de lokalt forankrede lægmandsdomstole, som er baseret på et nærhedsprincip. Det har fungeret siden 1950’erne, og er hensigtsmæssigt i et samfund som det grønlandske, men der skal naturligvis være en fornuftig balance mellem nærhedsprincip og retssikkerheden. Det er en balance, som kun er til stede, hvis der bliver skabt de optimale rammer for systemet, og her er det vigtigt at understrege, at ansvaret herfor ligger hos danske myndigheder, da retsområdet er et rigsanliggende, siger Peter Fogh.
Advokatrådets rapport om retssikkerhed i Grønland bliver præsenteret på et debatmøde i Nuuk 30. november 2016, og kan downloades på Advokatsamfundet.dk fra 28. november 2016.
Læs interview med advokat Peter Schriver fra Nuuk i en ny serie Mit Grønland på de kommende sider.
Advokatrådets arbejdsgruppe vedrørende retssikkerhed i Grønland
Advokat Martin Lavesen, medlem af Advokatrådet og formand for arbejdsgruppen
Advokat Iben Winsløw, medlem af Advokatrådet
Advokat Jens Klokhøj, medlem af Advokatrådet
Advokat Peter Schriver, Nuuk
Monitoreringschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet
Afdelingschef Nicolai Pii, Advokatsamfundet
Arbejdet med at analysere retssikkerheden i Grønland er støttet af Dreyers Fond.