Når Sigur Rós spiller på NorthSide i Aarhus og Rammstein og Volbeat på Tinderbox i Odense til sommer, vil Peter Rønnow fra LETT i Aarhus stå allerforrest ved scenen. Den musikbegejstrede advokat har nemlig været med til at få kontrakterne med musikerne på plads.
Af Dorthe Plechinger
Foto: Tor Birk Trads
Jeg er vokset op i et kulturelt miljø med interesse for musik, kunst og scenekunst og har aldrig rejst til udlandet uden at være kulturel. Men jeg blev faktisk involveret i musikbranchen ved lidt af en tilfældighed. Jeg kom til at arbejde med et internationalt kendt dansk band, og herefter bredte det sig som ringe i vandet. Der blev skabt et link til Nephew og folkene bag bandet, og man kan sige, at den relation har været den mest betydningsfulde for hele musikdelen i mit arbejde. Det var via dem, jeg kom i kontakt med Skandinavian Booking Management, og herudover de folk som står bag musikfestivalerne NorthSide og Tinderbox. Jeg tør godt nævne, at det berørte mig meget, da Nephew på deres Interkom Kom ind-album havde mig med på takkelisten på albummets cover. Det gjorde mig både glad og en lille smule stolt. Så har man da gjort en forskel.
Jeg beskæftiger mig med kultur i bred forstand i mit arbejde. Musik, sport og idræt og dét, man kan betegne som bykultur i Aarhus. Efterhånden udgør det vel omkring en tredjedel af min forretning. Via mine managementkontakter er musikfestivaler kommet til at fylde rigtig meget i mit arbejdsliv: De store festivaler NorthSide i Aarhus og Tinderbox i Odense, hvor jeg var med i skabelsen, og deres lille uægte barn, der hedder Grim Fest i Aarhus, som – selvom det er en mindre festival – også har brug for juridisk rådgivning. Jeg er på det seneste også blevet involveret i en større privat musikfestival, hvor jeg virkelig har kunnet trække på alle mine erfaringer om kontraktindgåelse fra især Tinderbox-festivalen.
Mit arbejde for festivalerne består primært af kontraktskrivning og erhvervsrelateret rådgivning. Sammen med Odense Kommunes advokat har jeg for eksempel udvirket de aftaler, der er mellem Tinderbox og kommunen. Det er kontraktskrivning om samarbejde, støtte, sponsorer og en flerårig aftale om leje af Tusindårsskoven, hvor festivalen foregår. Festivalen fik jo en del presseomtale, fordi der var mange støttekroner i, så derfor skulle vi lave en meget, meget velafbalanceret samarbejdsaftale og sponsoraftale. Det var en tung, men givtig proces. Bestemt. Vi vidste, at vi ville blive underkastet myndighedernes og konkurrenternes blikke, og der opstod da også dét, der i medierne blev kaldt Festivalkrigen, så vi vidste bare, at vi skulle lave vores hjemmearbejde rigtig godt. Det gjorde vi så. Efterfølgende har parterne i festivalkrigen i det væsentlige kastet stridsøksen, og Odense Kommune er henrykt for arrangementet, for man har virkelig savnet en stor musikfestival, efter at Midtfyns-festivalen ophørte.
Jeg har sjældent været så kulturelt tryllebundet som til koncerten med Arcade Fire på NorthSide for to år siden. Da jeg stod der på femte række midtfor, var der ligesom nogle ting, der gik op i en højere enhed. Og jeg har en fuldstændig klippefast aftale med mig selv om, at kommer det canadiske 65-mands store band til Europa uden om Danmark, vil jeg rejse efter det. Jeg vil simpelthen opleve dem igen where ever. Ellers har jeg en enorm bred musiksmag. Min søster bor i Paris, og det eneste, jeg ønsker mig af hende, er gode links til fransk musik. Så det hører jeg meget, men også danske bands som Nephew, DET, Saybia, Folkeklubben og en række internationale kunstnere.
Vi tager unge musiktalenter lidt i hånden her hos LETT og har sammen med Royal Unibrew og Volcano A/S faciliteret Royalties. Det er et uddannelsesforløb, og vi vejleder de unge i rettigheder til tekster og melodier. Vi lader dem også optræde på kontoret under SPOT Festivalen.
Jeg har en stor fetich for lyskunst og har set nogle fantastiske lyskunstinstallationer. Særligt i Sydney i Australien, men også i en lille by i Sverige, Allingsås ved Göteborg. Jeg har gennem mange år været advokat for Aarhus Festuge, hvor jeg har forsøgt at påvirke dem lidt. Og da jeg havde fremhævet den årlige lysfestival i Allingsås tilstrækkelig mange gange, besluttede ledelsen af Aarhus Festuge, at vi fløj op og så den. Og siden har der været lyskunst i Aarhus Festuge – faktisk mere og mere. Min fascination af lyskunst skyldes, at det kan bruges til hvad som helst. Du kan lave illusioner op ad en kedelig facade og nærmest give indtryk af, at huset er ved at falde sammen, brænder eller er et romersk tempel. Jeg har været med i de allerførste erhvervsklynger, der blev stiftet, da vi i Aarhus kæmpede om at få tildelt værtskabet for kulturhovedstadsprojektet i 2017. Og jeg er helt sikker på, at der også vil være meget lyskunst i 2017.
Meget af den tid, jeg bruger på kulturdelen, er interessetid. Noget er fritid, noget er arbejde. Men jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg gerne ser, at det kulturelle engagement udmønter sig i mere og mere udfakturerbart arbejde – for at sige det ligeud. Og jeg synes nok, jeg har ramt et eller andet, for på det seneste har også Moesgaard Museum inddraget mig i et større 2017-arrangement. Mine aktiviteter fylder selvfølgelig en del, og ofte er det aftener, der går til. Heldigvis har jeg en forstående familie, som gerne vil være en del af det, hvis det ikke er for weird. Nogen vil sikkert synes, jeg tager mig for meget tid til den del, men min familie piber ikke så meget. De ved, at det giver mig god energi, og at jeg gerne vil.
Min tilgang til sportsverdenen er affødt af, at min store dreng gennem ungdomsårene var en meget talentfuld fodboldspiller og i perioden var en del af AGF’s elitemiljø. Så jeg endte tidligt i bestyrelsen for AGF Fodbold. Der var heller ikke nej i min mund, da jeg sidenhen blev opfordret af DBU til at søge en plads i deres lovgruppe. En af de mest spændende ting, jeg har været med til at lave som lovgruppemedlem, er den nye agentlovgivning, der trådte i kraft sidste år, som er baseret på vejledninger fra UEFA og FIFA. Det var virkelig en interessant proces, men også dybt kompliceret at lave en lov fra bunden. Jeg fik en enorm respekt for dem, der sidder og lovgiver. Man finder ud af, at alle tænkelige scenarier skal tænkes igennem, så der ikke opstår nogen huller, og det er jo en lov, der skal regulere mange parters adfærd: Fodboldspillere, købende og sælgende klubber og dem, loven handler om – fodboldagenterne. De opererer i et felt, hvor de kan have modsatrettede interesser, og samtidig er det en beskyttelseslov for spillerne. Det var en virkelig god proces. Og i alt, der involverer fodboldinteressen, har jeg voldsom stor opbakning fra mine to drenge på 12 og 21 år!
Trenden inden for mit speciale er, at kultur og erhverv arbejder mere og mere sammen. Jeg sidder i bestyrelsen for det, der hedder KulturERhverv, som er blevet en mere og mere succesfuld forening. Vi har ca. 100 medlemmer, der udgør en blanding af kulturinstitutioner og større erhvervsvirksomheder. Det hele handler om at skabe relationer mellem kultur og erhverv, og vi har blandt andet fokus på, hvad kulturen kan gøre, og hvad erhvervslivet kan – til gensidig glæde. Det handler jo ikke bare om, at erhvervslivet skal hælde nogle penge i kulturen, vi skal prøve at skabe en gensidighed i samarbejdet, så begge parter kan se en fordel i det. Og det, synes vi, lykkes bedre og bedre.
Jeg er rimelig god til at se sammenhænge og muligheder for samarbejde. Jeg kommer i både erhvervs- og kulturverdenen og er god til at bringe folk sammen. Jeg har en rimelig god mavefornemmelse for, hvem der kan spille sammen meningsfyldt. Jeg er for eksempel medlem af et erhvervscykelhold, som sidste år cyklede gennem Pyrenæerne og i år har cyklet på Mallorca. Da jeg samtidig har rådgivet en restauratør med at købe en restaurant i Vilhelmsborg, hvor vi cykler hver søndag, kunne jeg jo ikke undgå at få tanken om at bringe dem – os – sammen. Min klient ville gerne vise restauranten frem for en række potentielle kunder, og vi fandt derfor på at lave en træningstur: Vi skulle cykle ud fra og tilbage til Vilhelmsborg, og så kunne restauratøren vise cykelholdet, hvad hans restaurant kunne byde på. Som sagt så gjort.
Blå bog
Peter Rønnow, 55 år, er partner i LETTs Aarhus-afdeling. Han beskæftiger sig primært med almen rådgivning til erhvervsvirksomheder med hovedvægten lagt på danske og internationale kontraktforhold, etablering og overdragelse af virksomheder og fast ejendom samt bestyrelsesarbejde. Som et særligt specialeområde beskæftiger Peter Rønnow sig med juridisk rådgivning af aktører inden for sport og entertainment. For eksempel NorthSide og Tinderbox-festival, Aarhus Festuge, Moesgaard Museum, Filmby Aarhus og Kulturhovedstad 2017. Han sidder i bl.a. bestyrelsen for AGF Fodbold og Fonden Aarhus Filmværksted og i Filmby Aarhus’ Advisory Board.
Peter Rønnow er fjerdegenerationsjurist. Tipoldefaren var byfogedfuldmægtig ved Retten i Aarhus, farmoren uddannede sig til cand. jur., mens farfaren Knud Rønnow var en af Aarhus’ førende landsretssagførere. Faderen, Jørgen Rønnow, var byretsdommer i Horsens. Peter Rønnow uddannede sig til jurist på Aarhus Universitet og har været partner siden 1991, fra 2007 i LETTs Aarhus-afdeling. Peter Rønnow har møderet for Højesteret. Peter Rønnow har været medlem af Advokatnævnet i perioden juni 2009 til maj 2015. Herefter som suppleant i Nævnet.