En god proces
Hold følelserne uden for i familieretssagerne. Brug pausen til at understrege, at dit budskab er vigtigt. Og hold dig inden for en halv time, når du procederer en sag. Sådan lyder rådene fra tre erfarne advokater, der deler viden og erfaring om deres arbejde med proces. Advokaten sætter fokus på retorik i retten.
Den vigtigste ingrediens er kommunikation
Fokus på få centrale problemstillinger. Skab en let og overskuelig struktur. Og brug et sprog, der fungerer mundtligt. Sådan lyder eksperternes opskrift på den gode retssag.
Tekst: Lene Rosenmeier
Foto: Sif Meincke
Kommunikationen mellem advokaterne i retten er det, der afgør, om der bliver tale om en effektiv proces.
Det mener Janus Beyer, der underviser i retorik på Advokatuddannelsen, og som i år har udgivet en bog om emnet.
- Det handler blandt andet om, at parternes advokater bliver enige om, hvad der skal ske, allerede inden selve retssagen starter. Der har forhåbentlig været et godt samarbejde mellem de to advokater, så de ved, hvad de centrale anbringender er, og hvordan de har tænkt sig at modargumentere. Det skal stå helt klart for alle, hvad det er, man skal debattere og argumentere for og imod, forklarer Janus Beyer.
- Selvom dommere er vant til at forstå og bearbejde meget kompliceret stof, så er det lettere for dem at træffe en afgørelse, hvis advokaterne kommunikerer sagens grundargumenter godt. Dommerne støtter netop altid deres afgørelser på få centrale, gode anbringender. Derfor er det en god idé at adressere sin argumentation på en måde, der egner sig til at blive skrevet direkte ind i en dom, hvis man vil hjælpe retten bedst muligt, mener han.
Peter Ahleson, der er konstitueret dommer ved Retten i Nykøbing Falster, er enig i, at det både er praktisk og lettest for alle parter, hvis advokaten er opmærksom på hurtigt at komme ind til sagens kerne og bruge tiden i retten på argumentationen.
- Som dommer handler det om, at jeg skal blive mere sikker i den opfattelse af sagen, som jeg har fået under bevisførelsen. Derfor er der for eksempel ingen grund til at gennemgå punkter, der ikke er bestridte, eller genfortælle bevisførelsen under proceduren. Hvis advokaterne er gode til at skære direkte ind til benet, gør det hele processen meget lettere, forklarer han.
Byg bro mellem sagens dele
Når advokaten har valgt sine fokuspunkter ud, er næste skridt at få skabt en god struktur for fremlæggelsen. En hovedforhandling er nemlig ifølge Janus Beyer også en pædagogisk opgave, hvor advokaten nøje skal overveje, hvad der er mest logisk for dommeren at få at vide og i hvilken rækkefølge.
- Selvom dommeren er velforberedt, så er det advokaterne, der har det bedste overblik over sagen. Derfor er det vigtigt at nævne de centrale argumenter og anbringender i starten af proceduren og så hele tiden fortælle, hvad der er vigtigt, hvor langt man er kommet, og hvad dommerne især skal lægge mærke til. Det gælder både under forelæggelse, afhøring af vidner og procedure, siger Janus Beyer.
I retorikkens terminologi kaldes det for metakommunikation, når advokaten undervejs bygger bro mellem de enkelte dele af sagen. Det er Peter Ahlesons erfaring, at der er meget at vinde ved på denne måde at strukturere sin procedure godt rent kommunikativt.
- Det letter ikke alene processen, men også voteringen. Fundamentet bliver slået godt fast, og det giver en mere smidig og hurtig proces og desuden et produkt, der bliver bedre i den anden ende, siger han.
Hvert sprog til sin tid
Advokaters kommunikation har rødder i den skriftlige sprogtradition.
- Igennem deres uddannelse har de lært en helt særlig brug af et skriftligt sprog, hvor for eksempel præmisserne kommer før konklusionen. Men der er forskel på, hvad der fungerer godt mundtligt og skriftligt. Derfor er det noget, vi arbejder med på advokatuddannelsen, for det er svært at lytte til en masse præmisser uden at vide, hvad det er, der bliver argumenteret for. Når det er mundtligt, er man nødt til først at fokusere skarpt på det omtvistede og så knytte sine anbringender til det bagefter, forklarer Janus Beyer.
Peter Ahleson mener også, at den skriftlige og mundtlige kommunikation er vigtig at have fokus på, og at det er bedst at droppe det akademiske sprog i retten.
- Det er meget nemmere både at lytte og modtage, hvis tingene bliver sagt ligeud med korte sætninger og i et forståeligt sprog.
Derfor anbefaler Janus Beyer, at man i retten dropper at holde sig slavisk til manuskriptet.
- Hvis du læser op, er det rigtig svært samtidig at bevare følingen med dommerne. En god procedure er kun en støtte for det mundtlige og dialogisk i sit væsen. Advokaten skal hele tiden have en fornemmelse af, om dommeren forstår argumentet og så lynhurtigt kunne præcisere eller droppe en del af proceduren, hvis det er det, der er behov for. Hele den her fleksibilitet er båret af, at der konstant er kontakt med retten.
Janus Beyer
Forfatter til bogen Retorik i retten, underviser i retorik på advokatuddannelsen.
Peter Ahleson
Har været konstitueret dommer ved Retterne i Hillerød, Næstved og senest Nykøbing Falster.
Nu ansat som senioranklager ved Midt- og Vestsjællands Politi. Underviser i retorik og argumentation på Anklagemyndighedens grunduddannelse for anklagere.
DEN GODE PROCES
Advokatrådet udgav tidligere på året vejledningen ‘Den gode proces – Advokatens arbejde med civile retssager’. Vejledningen giver en række gode råd til forelæggelsen, bevisførelsen og proceduren.
Find guiden på advokatsamfundet.dk.
Forelæggelsen
- Forelæggelsen er en mulighed for at sikre dommeren overblik over sagens faktum og tvistepunkter.
- Tag en snak med modpartens advokat inden hovedforhandlingen for at afklare, om der er mulighed for at skære sagen til samt for at skabe enighed om, hvorvidt sagen skal forelægges, og i givet fald, hvad der skal dokumenteres under forelæggelsen.
- Husk, at udgangspunktet for en forelæggelse er, at der skal gives et resumé af sagens bilag og sagens tvistepunkter.
- Du bør ved forelæggelsen gøre det klart, hvad der er tvist om, og hvad retten kan lægge til grund for sagens afgørelse. Du kan herefter fortsætte med et resumé af faktum med fornøden dokumentation af relevante bilag med angivelse af, hvorfor dette bilag er relevant for sagens afgørelse.
Hovedforhandlingen
- Sørg for indledende at præsentere tidsplanen, og tag styring på din del af vidnerne, således at hovedforhandlingen kan glide.
- Hvis tidsplanerne ikke holder, så gør opmærksom på dette så tidligt som muligt, så der i fællesskab kan gøres et forsøg på at få tilrettelagt hovedforhandlingen anderledes.
Proceduren
- Indled med at angive din disposition for proceduren.
- En procedure bør være kort og præcis med angivelse af sagens juridiske ramme, subsumptionen og konklusionen. Hvis du har lavet et dækkende påstandsdokument med angivelse af den relevante juridiske ramme, teori og retspraksis, er der alene behov for en kort procedure.
- Overvej og sørg for at drøfte med din klient, om ikke en tilkendegivelse er tilstrækkelig i sagen. Det kan spare retten for en del arbejde, hvis der ikke er behov for at skrive en dom.
Litteratur
Retorik i retten – bedre forelæggelse, afhøring og procedure
Bogen følger retssagens kronologi og bygger på eksempler fra både kendte og ukendte straffesager. Bogen er en guide til at skabe en god argumentation, søge ind til sagens problemstillinger, tilbagevise modpartens argumentation, afhøre vidner og holde den røde tråd fra forelæggelse til procedure og meget mere.
Janus Beyer, Hans Reitzels Forlag 2013.
Retorik for advokatfuldmægtige
Praktisk og enkel introduktion til mundtlig retorik. Redskaber til at kommunikere overbevisende under klientmøder og i retten. Bogens pointer bygger på retorisk teori om argumentation, sprog, brug af manuskript, kropssprog og stemmeføring. Bogen anvendes i undervisningen på advokatuddannelsen.
Helle Hvass og Janus Beyer, Advokatsamfundet 2011.
Hold følelserne udenfor
Det tager tid at lære at håndtere det buldrende og larmende kaos af familiefølelser, der er i spil under retssagen om forældremyndighed eller arv. Men det er vigtigt at rådgive med professionel distance, for din egen tone smitter af på hele retssagen og den tid, der kommer efter, mener Anja Cordes.
Der er især en væsentlig forskel på den retssag, der handler om rørledninger rundt om et parcelhus og den sag, der bliver afgørende for om mor eller far får forældremyndigheden eller bopæl for sine børn.
- Parterne kan godt finde ud af at hilse pænt på hinanden og give hinanden hånden, når de skal i retten om en rørledning. Men det kan ofte ikke lade sig gøre, når sagen handler om forældremyndighed eller arv. Her kommer følelserne i vejen, og det er ikke alene rigtig skidt for retssagen, men også for det liv, der starter, når sagen er slut.
Det mener advokat Anja Cordes, der har arbejdet med familieretssager i 30 år, og som kender alt til, at følelserne kan koge over i retssalen.
- Jeg har respekt for, at det tager tid at lære at håndtere den professionelle distance, når du er et empatisk menneske – og det er advokater, som vælger at arbejde med de her sager – men det er altså vigtigt, at vi ikke overtager klienternes følelser, for det smitter af på hele sagen. Hvis advokaterne råber efter hinanden i retten, er det klart, at klienterne også tror, at det er en farbar vej. I stedet skal vi vise, at det er muligt at løse problemerne på en god måde. Og her er et håndtryk for eksempel en af de ting, der er med til at bryde isen, siger Anja Cordes, der har meget fokus på, at familierne skal kunne have et ordentligt forhold til hinanden, den dag retssagen er slut.
Parterne skal kunne mødes efter retssagen
- Den klassiske børnesag handler om, hvem af forældrene børnene er knyttet til og hvordan. Et juridisk begreb som den såkaldt primære omsorgsperson er meget anvendt og skal forklares og begrundes. Det kan blive meget følsomt og svært for en advokat at holde sig til jura og fakta uden at lade sig rive med. Det er meget sværere at tale om børn og deres forældre end rørledningen rundt om ejendommen. Men det gør faktisk kun tingene værre, hvis vi advokater sidder og ruller med øjnene, når en part forklarer.
- Hvis advokaterne ikke holder sig inden for den etiske grænse – og det kan ske – bliver sagen mudret til. Så bliver det svært for dommeren at forstå grundlaget. I virkeligheden handler det om, at du som advokat også tager ansvar for den effekt, din egen retorik har på parterne og dommeren. Det er en fin balancegang, for du ønsker jo at overbevise dommeren, men påvirker samtidig parterne, som jo skal kunne mødes i de næste mange år til bryllup, fødselsdage og datterens ridekonkurrencer. Det er du også med til at bane vejen for med din egen soberhed.
At vinde eller få medhold
Det gælder ifølge Anja Cordes ikke alene i den mundtlige fremstilling i retten, men også i den skriftlige.
- I min skriftlige fremstilling er det ikke mig, der håber, at tingene lykkes, men min part. Jeg skriver heller aldrig grove ting om en part, for det betyder noget for den, der læser det. Nogle gange har du ikke altid øje for den effekt, den skriftlige fremstilling har på parterne og deres fremtid. Men det er vigtigt at tænke langsigtet også her.
- I samme kategori ligger begreberne at vinde eller tabe. Jeg vinder aldrig en sag. Min klient får medhold, og det er en vigtig forskel, fordi vedkommende ikke skal have en vinder-taber tilgang til sagen. Du kan vinde penge i Lotto, men en retssag skal finde en løsning på et problem. Det bliver måske den eneste gang i livet, parterne bliver en del af en retssag, og derfor er de nervøse og har brug for, at vi advokater sætter en ramme. Det er i sidste ende adfærdsregulerende, siger Anja Cordes, der også mener, at dommerens retorik er vigtig for sagen.
- Det er så dejligt, hvis dommeren husker at sende et venligt smil, at hun siger til, hvis tonen bliver for skarp, og at hun ser på vidnet, som taler. Det giver en god kommunikation, som måske endda er blevet vigtigere med tiden. Igennem de år, hvor jeg har ført familieretssagerne i retten, er tonen blevet hårdere. Lovgivningen er blevet mindre firkantet, og det er ikke længere naturligt, at mor får for eksempel forældremyndigheden. Derfor kommer der mere kamp i børnesagerne. Folk er mere opfindsomme i deres argumenter, der ofte kan blive meget personlige. Når billedet af sagen ikke længere er så klart, er dommerens ledelse blevet des mere vigtig.
Anja Cordes
Advokat med speciale i familie- og arveret. Rådgiver blandt andet vedrørende separation og skilsmisse, forældremyndighed, oprettelse af særejeaftaler, papirløst samliv, samejeoverenskomster, international privatret. Er certificeret konfliktmægler.
Brug pausen som et effektivt værktøj
Vi vil så gerne have alle detaljerne med. Men i de enorme mængder af information drukner de vigtige pointer. Vælg i stedet dine budskaber ud, og brug teknik til at understrege de vigtigste. Sådan lyder advokat Morten Schwartz Nielsens bedste råd til sine jurastuderende på Syddansk Universitet.
I foråret flyver Morten Schwartz Nielsen til Hong Kong sammen med syv jurastuderende. De har trænet fire gange om ugen igennem to måneder op til den internationale konkurrence, hvor studerende fra hele verden mødes for at procedere over for tre dommere. Her er det ikke alene indsigt i den komplicerede sag, der giver point. Det er også det psykologiske overskud, som eleverne viser ved hjælp af deres retorik. Det gælder blandt andet evnen til at signalere ro og overblik.
- Jeg glemmer aldrig en runde i et tidligere processpil, hvor Bjarke skulle svare på dommerens spørgsmål, om han havde støtte for sin påstand. Alle vidste, at det var svært at hente direkte støtte i retspraksis. Men i stedet for at blive stresset i situationen, viste han en enorm ro ved at tage brillerne af, se eftertænksomt ud i luften og svare ja, at han lige sad og tænkte på en bestemt sag, hvorefter han begyndte at forklare. Det var overbevisende – selvom sagen sikkert ikke fik stor indflydelse på dommen. Men den formidling virkede ekstremt effektfuldt i retssalen, siger Morten Schwartz Nielsen, der er medlem af Advokatrådets Procesretsudvalg.
- Retorik handler i al sin enkelhed om at kommunikere et budskab og blive forstået. Der er ingen tvivl om, at du kan nå meget langt, hvis du er bevidst om din fremtræden. Et vigtigt middel er at signalere, at du har overskud og tror på budskabet ved at have indre dækning. Det kan du gøre på mange måder. Hvordan ser for eksempel bordet foran dig ud, når du sidder i retssalen? Er det et kaos af papir, eller ligger der blot en enkelt side med punkter?
Virkemidler fra film og eventyr
- Et andet effektfuldt virkemiddel er pausen. Vi har svært ved at holde pauser, når vi taler. Alle frygter den. Samtidig føler advokaten ofte, at der er mange informationer, der skal leveres på kort tid. Derfor taler man hurtigt for at nå rundt i alle kroge. Men på den måde drukner de vigtigste budskaber. Ved at bruge pausen giver du dine modtagere en chance for at synke informationen. Pausen fortæller, at du lige har sagt noget meget vigtigt.
Morten Schwartz Nielsen arbejder også med nogle af de samme virkemidler, som anvendes i film og eventyr.
- Din modtager skal forstå fra første sekund, at det er livsnødvendigt at høre din historie. Og når du har fået folk fanget ind, skal du fastholde dem – det er de samme virkemidler, man arbejder med i James Bond-filmene, mens de fleste nok i dag ville zappe væk efter de første fem minutter af Ørneborgen. Det går alt for langsomt. Derfor skal du arbejde med din intro og en rød tråd.
- Treklang er et andet værktøj. Det gør dine ord nemmere at huske med tre gange gentagelse. Bilen kørte for hurtigt. Bilen kørte over for rødt. Bilen blev ført af den mand. Vi kender fortælleformen fra eventyr. Tallet tre viser os med det samme, at her er noget, vi skal huske, siger Morten Schwartz Nielsen, der selv har arbejdet med at smide det faste manuskript igennem de 12 år, han har haft sin faste gang i retten.
Drop det skrevne ord
- Det er helt sikkert meget svært i starten, men du skal altså levere et frit foredrag. Hvis du skriver et manus med alle detaljer og læser det op, så virker det ikke. Det skrevne ord egner sig ikke til at blive læst op og du mister øjenkontakten til dommeren og dermed kontakten til den vigtigste modtager af dine budskaber.
- I det hele taget skal du ikke være så bange for at miste detaljer, fordi det får de bedste argumenter til at stå stærkere, understreger Morten Schwartz Nielsen, der også minder om, at påklædningen har en betydning for, om der er støj eller klarhed i kommunikationen.
- Lad være med at klæde dig som om du er på vej til en rund fødselsdag eller en tur på boldbanen, hvis det ikke passer til sagen. Hele din fremtoning – og dermed også din påklædning – skal understøtte det, du gerne vil kommunikere. Hvis du tropper op i retten iført fodboldtrøjen eller pailletkjolen i en sag om nabostrid, så tager du fuldstændig fokus fra det, som sagen handler om.
Morten Schwartz Nielsen
Advokat hos Lund Elmer Sandager. Speciale i proces og voldgiftssager, selskabsret, finansieringsret, leasing og inkasso.
Hold dig inden for en halv time
Dommere er et klogt folkefærd, og derfor kan du roligt gå ud fra, at de er hurtige til at forstå dine pointer. Derfor er der god grund til at fatte sig i korthed, mener Christian Dahlager, der er medlem af Procesretsudvalget, og som har mange års erfaring med at gå i retten.
Har advokaternes retorik overhovedet nogen betydning i retssalen. Det er ofte til diskussion, men advokat Christian Dahlager er ikke i tvivl. Det er blandt andet baggrunden for, at han har skrevet flere bøger om procesret og i dag sidder med i Advokatrådets Procesretsudvalg.
Han har ført mange store og principielle retssager – blandt andet førte han Christianiasagen ved Højesteret. Men det er dog ikke ensbetydende med, at han har lagt sig fast på en bestemt stil i retten.
- Jeg synes altid, der er grund til eftertanke for at udvikle sine kompetencer, og det handler blandt andet om, hvordan retorikken har fungeret. Jeg tror ikke på, at du kan vinde en dårlig sag, fordi du er en fantastisk retoriker og eminent til at holde festtaler. Retorik handler ikke om at forføre dommeren, men om at skabe klarhed på det felt, hvor en sag er mudret. Langt de fleste sager er på vippen, og derfor spiller det en rolle, om du kan skabe interesse for dine synspunkter – eller om dine tilhørere er ved at falde i søvn, når du efter to timer har været ude i alle kroge af din sag. Det synes jeg, at man kan udvikle hele livet.
- Først og fremmest skal du gå ud fra, at dommeren er et klogt menneske. Derfor nytter ikke at gentage dine argumenter. Vær i stedet præcis og kortfattet. Hold dig inden for en halv time, for så har dommeren forstået dine pointer, forklarer Christian Dahlager, der også anbefaler, at man holder sig inden for rammen af, hvad der er god tone.
- Der er ingen kloge mennesker, som gider at høre på råb og fikse bemærkninger. De vil bare have klar snak.
Forklar nuancerne
Christian Dahlager råder andre til virkelig at forstå dommerens rolle og indrette sin retorik derefter.
- Dommeren skal træffe en afgørelse i overensstemmelse med den sandhed, der er i sagen. Det er svært i de fleste sager, for hvad er sandheden? I alt fald er den vanskelig at få fat i jo mere mudret sagen er. Men det nytter ikke noget at konstruere sin egen sandhed – selvom det faktisk er noget, jeg ofte oplever advokater gøre i retten ved at forsøge sig med en ‘det-her-er-meget-uretfærdigt-retorik’.
- Forestil dig, at sandheden er som et maleri, som hænger på et kunstmuseum. Alle kan se, at det forestiller et blåt hus på en rød baggrund. Men hvis du er heldig at komme den dag, hvor der er en guide til at forklare nuancerne, så opdager du skygger og detaljer, som gør, at du nu bliver klar over, at billedet måske har et lidt andet indhold, end du troede. I retssalen er du præcis som guiden, der forklarer nuancerne. På den måde giver du dommeren nyttig information og nye vinkler på sagen, forklarer Christian Dahlager, der selv arbejder med at fokusere på de tre vigtigste argumenter i en sag.
- Ja, vi advokater vil så gerne fortælle det hele. Men det hjælper dommeren, hvis du udvælger de tre stærkeste argumenter. Så drop alt det her med at få det hele med og hjælp i stedet dommeren til at få fokus på det, som er vigtigst. Det ene af de tre kan sagtens være det dårligste argument, for det, som er til ulempe for din sag, skal du ikke springe over. Koncentrer dig i stedet om at forklare, hvorfor det slet ikke er så dårligt, som det ser ud. Det kræver mod, men er lønligt, for på den måde viser du også dommeren, at du har set sagen hele vejen rundt, siger Christian Dahlager, der føler hver procedure er som en eksamen.
- For mig er det altid et spørgsmål om at yde sit allerbedste. Derfor forbereder jeg mig utrolig grundigt – også på det fremstillingstekniske og retoriske plan.
Christian Dahlager
Advokaterne Foldschack og Forchhammer, møderet for Højesteret. Forfatter til bøgerne Civile retssager, Behandling af småsager, Få ret. Medlem af Procesudvalget og Procesbevillingsnævnet. Underviser på Advokatfuldmægtiguddannelsen i retssagens forberedelse.