Lov og ret skal være almen dannelse
Medierne bugner med alt fra kriminalmagasiner på TV til politiets døgnrapporter i den lokale avis. Men hvad foregår der egentlig, når staten straffer borgeren? Hvad har Grundloven at gøre med en enkelt lille forseelse? Og hvorfor er magten tredelt i det danske retssamfund? Det er nogle af de spørgsmål gymnasieelever over hele landet nu har mulighed for at arbejde med, når der er samfundsfag på skoleskemaet. Advokatrådet står bag ideen, der nu skal få advokater til at give en håndsrækning i undervisningen.
Af Hanne Hauerslev, pressechef, Advokatsamfundet
De unge skal lære at tage ansvar
Danske unge er veloplyste, men de trænger til at forholde sig til det moralkodeks, som samfundet bygger på. Det skal få dem til at tage mere ansvar, mener advokat Pernille Backhausen, der er en af initiativtagerne bag Advokatsamfundets nye undervisningsprogram for gymnasieelever.
Danske unge er ekstremt veloplyste. Alligevel er det de færreste, der præcis er klar over, at Danmark har et retssystem af høj international klasse, som bliver rullet ud, når borgerne kommer i berøring med loven.
Men det er sundt at forholde sig til, og i sidste ende kan det få unge til at tage mere ansvar. Det mener advokat Pernille Backhausen, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg og medlem af den projektgruppe, der har stået bag Advokatsamfundets undervisningsprogram til gymnasierne, som netop er udkommet.
Selvom kriminaliteten har været faldende igennem de senere år, er det en anden form for ansvar, Pernille Backhausen tænker på.
- Jeg taler om det moralkodeks, der findes i samfundet, og som man nemt overskrider uden at tænke over det. Det kan være, at man er vidne til, at en kammerat opfører sig uansvarligt, at man skriver grove ting om andre på Facebook eller kommer til at lave hærværk i det små på hotellet under skiferien. De unge har brug for at lære, at de med alle deres handlinger læner sig op ad en grænse, som samfundet har sat. De tænker på sig selv nu og her og glemmer, at der i alle vores handlinger er en kant over til, hvad vi som samfund har besluttet er uacceptabelt, forklarer Pernille Backhausen, der i det hele taget savner, at de unge får en dybere forståelse for retssamfundet og det demokrati, som samfundet bygger på.
Det nemme oprør
- De fleste ser for eksempel ret ensidigt på politiet, som værende en selvstændig magtenhed. Det er så nemt at gøre oprør imod, for det er jo til at overskue at se sig sur på en enkelt lille brik, som kun agerer, som lovgiveren har dikteret. Ved at give de unge flere perspektiver, håber jeg, at de forstår kompleksiteten og måske kan det få flere til på sigt at få lyst til også at tage et politisk ansvar. Under alle omstændigheder kan det ikke undgå at føre til nogle vigtige diskussioner blandt unge – først og fremmest i klasselokalerne, men forhåbentlig smitter det også til andre fora, siger Pernille Backhausen, der også mener, at ansvaret for egne handlinger hænger sammen med viden om, hvor stort et apparat man sætter i gang ved at træde ved siden af.
- Hvis nogen påstår, at du har givet dem en knytnæve, sørger staten for en advokat, staten betaler i første omgang også for selve retssagen og dommerne skal sørge for, at sagen er godt nok efterforsket. På samme måde er du beskyttet, hvis du kommer i problemer. Den viden, tror jeg, kan få nogle unge til at tænke sig om en ekstra gang, inden de handler til skade for både sig selv og andre.
Advokater fortæller om egne sager
Pernille Backhausen håber, at advokater over hele landet vil være med til at fortælle om deres egne sager i gymnasierne for at være med til at gøre undervisningen både levende og nuanceret.
- Det er i alt fald tanken med hele projektet, at der bliver en stab af advokater, som gymnasierne kan trække på. Projektet her ligger jo meget i tråd med, hvad vi advokater ellers påtager os af frivilligt arbejde – jeg tror ikke, at jeg kender en anden branche, hvor folk er så passionerede og glade for at hjælpe og bidrage til samfundet.
- Samtidig er det vigtigt for undervisningen, at vi er med til at vise, at der ligger masser af hjerteblod bag en sag. Jeg skal selv ud på gymnasierne. Ikke for at undervise i Grundlovens regler, men for at fortælle historier fra retssamfundet og det, der gør indtryk på mig. Det kan være sagen om de to unge kvinder, der havde levet sammen med en meget voldelig mand. Der var ingen tvivl om, at de endte med at slå ham ihjel – alligevel blev de ikke straffet, for der lå en for stærk historie bag. Sagen er et godt eksempel på, at retssystemet er langt mere nuanceret end det fremgår af amerikanske film, og det vil jeg gerne være med til at formidle videre.
Tal om retfærdighed
- Retfærdighed, er et andet begreb, som jeg vil bruge, når jeg er ude på gymnasier, for jeg tror, at det kan være med til at gøre undervisningen vedkommende. De færreste kender retten til en retfærdig rettergang og har måske svært ved at forstå, at du som advokat vil forsvare en forbryder. Men selvom du er tiltalt for en alvorlig forbrydelse, har du krav på en fair rettergang og en advokat, der kan tale din sag. Det er sundt at vide, at det ikke er det samme som at blive frikendt, siger Pernille Backhausen, der håber på, at materialet kan være med til at fremme forståelsen for juraen som en nøgle til forståelsen for alle andre samfundsforhold.
- Du kan lægge en juridisk vinkel på alt, hvad du læser i avisen. Når du får blik for det, lærer du også at se juraen som en ramme, der stilles op for samfundet.
Det er samtidig en ramme, der giver god mulighed for diskussion – noget, som Pernille Backhausen for alvor tror, kan tænde de unge.
- Her er der rig mulighed for at bruge al den retorik og argumentationsteknik, som de er så dygtige til, og som de elsker. Ja faktisk vil jeg sige, at juraen er en gylden mulighed for at komme på scenen. De unge vil så gerne være stjerner i deres eget liv. Som advokat i en retssal kan du sagtens få det ønske opfyldt – oven i købet så det giver mening for både samfundet og dig selv.
Pernille Backhausen
Partner i og stifter af SIRIUS advokater, hvor hun også har været bestyrelsesformand siden 2008. Medlem af Advokatrådet og formand for Procesretsudvalget.
Eleverne vil høre om den sag, der slår gnister
Fortæl om dine egne sager, få eleverne til at diskutere og drop de løftede pegefingre, når du som advokat kommer ud i klasselokalet for at fortælle om retssamfundet. Sådan lyder tre klare råd fra den lektor, der i samarbejde med Advokatsamfundet har lavet undervisningsbogen ’Ret og Rimelighed’ til eleverne på ungdomsuddannelserne.
Kendskabet til retssamfundet er en helt naturlig del af både den faglige og almene dannelse, der skal foregå i gymnasiet – og siden 2010 har det også været et krav, at eleverne får lov og ret på skoleskemaet. Her kom nemlig den bekendtgørelse, der skal sikre, at der inde bag studenterhuen også er en grundlæggende viden om fundamentale retsprincipper. Det gælder alt fra viden om magtens tredeling til de konsekvenser, der kan komme ud af en aften i byen, som ender på den forkerte side af lovens regler.
– Helt basalt er det den viden, der betyder, at eleven for eksempel forstår rækkevidden af at sende en sms-togbillet videre til en kammerat. Det er så nemt at gøre. Men de fatale konsekvenser, det kan få for dig selv i form af en plettet straffeattest og begrænsede muligheder for både job og rejseliv, er svære at overskue, når du er 17 år, siger Morten Winther Bülow, som er lektor og underviser på Aarhus Katedralskole i samfundsfag. Han har undervist i 15 år, er ekstern redaktør på forlaget Systime og har i det seneste år arbejdet på Advokatsamfundets iBog ’Ret og Rimelighed’, der udkom i januar 2013.
Han ser iBogen som et godt værktøj til at skabe sammenhæng mellem fagene politik, sociologi og økonomi.
- Arbejdet med retssamfundet binder naturligt de tre dimensioner sammen, når vi arbejder med det som tema. Især rummer emnerne kriminalitet og straf lige præcis det, som tænder de unges nysgerrighed, og som gør det let at få en levende undervisning. Her har du en god konflikt, som helt banalt gør det oplagt at diskutere straf, advokatens rolle, mediernes dækning, og som får eleverne til at reflektere over loven som en demokratisk grundpille i samfundet.
Lov og ret i hverdagen
De sidste par måneder har Morten Winther Bülow anvendt ’Ret og Rimelighed’ i sin undervisning af 1. g’ere.
– Der har været ægte interesse – og det er utrolig vigtigt netop i 1.g, hvor det handler om at fange eleverne ind i undervisningen. Alle kender nogen, der har været i konflikt med loven – og jeg har også selv taget eleverne med en tur i retten.
– Vi bruger tid på at tale om lov og ret i hverdagen. Eleverne er lige startet med at gå i byen og er optagede af, hvad der sker, hvis en dørmand smider folk ud, eller hvis der sker et overfald. På den måde bliver det nemt for dem at se en mening med undervisningen, fordi de relaterer direkte til egne oplevelser, forklarer redaktøren, der selv har presset på for at få lavet et undervisningsmateriale med en praktisk tilgang til teorien.
– De praktiske eksempler i form af videoklip og autentiske sager har stor betydning for undervisningen. Derudover har iBogen ordforklaringer og en omfattende interaktiv del, som er afgørende for, at materialet bliver udbredt til mange. Som samfundsfagslærer får du utrolig mange tilbud om gratis undervisningsmateriale. Derfor har vi hundrede procent udviklet dette materiale til at opfylde de obligatoriske krav i bekendtgørelsen. Det har været en grundig proces, forlaget har været igennem sammen med Advokatsamfundet, siger Morten Winther Bülow.
Lektorens råd til advokater, der skal ud på gymnasierne for at undervise, er at fortælle om de sager, der virker relevante for eleverne.
– Drop alt om at undervise i magtens tredeling. Det skal og kan deres underviser selv arbejde med, og ’Ret og Rimelighed’ klæder allerede lærerne rigtig godt på til at tage sig af den del. Fortæl i stedet om den spændende sag, der slår gnister eller lav et rollespil. Det kan være en strafferetssag, men det kan lige så vel være en mediationssag om mobning på en arbejdsplads eller om en forhandling, der går i hårdknude. Hvorfor kan det være en fordel at løse en sag uden om retten, hvilke regler kommer i spil, og hvilke konsekvenser får sagen både menneskeligt og økonomisk? Det er nogle af de spørgsmål, som kan få eleverne på banen med deres tanker og ideer, og det er meget bedre end et halvanden times foredrag og løftede pegefingre, som har præcis den modsatte effekt.
Morten Winther Bülow
Lektor, underviser på Aarhus Katedralskole i samfundsfag. Ekstern redaktør på forlaget Systime.
Ret og rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet
Advokatsamfundet har med støtte fra Dreyers Fond og i samarbejde med forlaget Systime og Morten Winther Bülow, som faglig redaktør igennem et år, udarbejdet iBogen® ’Ret og Rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet’. iBogen findes på adressen ret.systime.dk .
iBogen udkom i januar og er frit tilgængelig for alle brugere på systime.dk frem til skolestart 2013.
Advokat Lise Ravnkilde fra Advokatsamfundet er forfatter på bogen, og har arbejdet med at gøre de retlige problemstillinger vedkommende og interessante. Et godt eksempel er øvelsesopgaven: Hvad bør straffen være? Her følger vi retssagen mod Janus, som har forsøgt at videresælge kokain på et diskotek. Eleverne skal komme med deres bud på en dom for forseelsen, både før og efter at de får flere informationer om Janus samt får en række informationer om straf generelt. I lærervejledningen til opgaven er der bl.a. links til yderligere litteratur såvel som facit i form af dommen.
De praktiske eksempler og øvelser er pædagogisk tilrettelagt til målgruppen – det samme gælder dilemmaerne.
Videoklip og interaktivitet er integreret i materialet, sådan at dårlige læsere også har en let tilgang til komplicerede emner.
Løbende ordforklaringer, et minileksikon og notefunktioner skal hjælpe de svagere elever med at få styr på materialet.
Få adgang til iBogen på http://ret.systime.dk/.
Undervisning er en god reklame for faget
Advokat Per Buttenschøn har sagt ja til at undervise gymnasieelever i retssamfundet, og han opfordrer andre til at gøre det samme. Det er i sidste ende med til at få de bedste hoveder i branchen, mener han.
- Egentlig ville jeg gerne selv have haft en basisviden om retssamfundet, da jeg gik i gymnasiet. Det var ikke en del af pensum dengang, men det ville jo have været guld værd, da jeg selv startede på jura, mener Per Buttenschøn, der til daglig er advokat i Silkeborg, og som netop har sagt ja til at være en del af det hold af advokater, som gymnasierne kan trække på for at understøtte undervisningen, når der er lov og ret på skoleskemaet i 1. g.
Selv har han et barn på vej i gymnasiet, og er sikker på, at holdningen til advokater ikke har flyttet sig meget, siden han selv havde samme alder.
- Dengang syntes jeg, at advokater var en flok pæne ældre herrer, som det mildt sagt var svært at identificere sig med. Men jeg tror stadig, det ofte er dem, de unge kender fra pressen, og som de mest ser i forbindelse med straffesager. Men juraen rummer jo så meget andet, som bør være almen viden, fordi det er hele grundstenen i retssamfundet.
Jeg vil gerne give lidt tid igen
- Jeg tror på, at vi skal ud på gymnasierne, hvis vi skal afmystificere og flytte holdningen til standen. Jeg ved, at andre fag også gør en stor indsats for at fange de unge. De unge har et hav af uddannelser at vælge imellem i dag, og juraen er måske ikke det mest spændende bud på en inspirerende fremtid. Men ved at tage ud på gymnasierne og fortælle om de spændende sager, får vi vist, at faget er mere facetteret end som så.
- Jeg har blandt andet tænkt mig at fortælle om en sag, jeg netop har arbejdet med, og som jeg har været meget engageret i – både fagligt og menneskeligt. Det var en virksomhedsoverdragelse, som de to parter – i alt fald i starten – mente, at de selv kunne klare i samarbejde med en revisor, for de kendte jo hinanden så godt. Og sammen med revisor fik de gennemført en fusion. Men ret hurtigt fandt de ud af, at de ikke kunne sammen på det menneskelige plan, og min rolle blev at få parterne filtret ud af projektet på en måde, så begge kom godt videre. Selvom jeg selvfølgelig kun repræsenterede den ene part, så kunne min klient godt forstå, at det var vigtigt at gøre begge parter til vindere. Rollen som ‘lynafleder’ og mediator, som sådan en sag også har elementer af, tænker de færreste gymnasieelever på som en del af opgaven som advokat – men jeg tænker, at det er mange af de kompetencer, der ikke kan slås op i bøger, de unge vil synes, er de mest interessante, forklarer Per Buttenschøn.
En anden grund til at bruge tid på undervisning er en grundlæggende holdning til at give lidt af sin tid tilbage til samfundet for at kvittere for en lang uddannelse.
- Det ligger i min opdragelse, at man skal give noget igen for det, man har fået. Så det frivillige arbejde ligger dybt i mig – men når det er sagt, synes jeg altid, at det er givende at møde unge i øjenhøjde. Det er også en grund til, at jeg er formand for landets 3.500 fodbolddommere, og her på kontoret står min dør altid åben for de unge fuldmægtige og studerende, som ofte har synspunkter og holdninger, jeg aldrig har tænkt på før. Det er herfra, jeg får mange nye synsvinkler. Ikke kun inden for faglige emner, men også bare nye måder at gøre tingene på. Det er min opskrift på ikke at ende som en af de her ældre herrer, som jeg i min ungdom syntes virkede så skrækkeligt kedelige. I alt fald holder det mig ung af sind.
Per Buttenschøn
Advokat, Brockstedt Kaalund, Silkeborg, København og Herning. Født i 1970, advokat i 2000. Møderet for landsretterne 2000, møderet for Højesteret 2005. Arbejder primært med insolvensret og erhvervsrådgivning. Er medlem af kredsbestyrelsen for 7. advokatkreds og censor på den skriftlige del af advokateksamen. Har tidligere været fodbolddommer i divisionerne og er nu formand for Dansk Fodbolddommer Union.
Elever undersøger elevers viden om retssystemet
Godt hver tredje gymnasieelev vurderer, at de har ‘god viden om retssystemet’. Resten mener, at de ikke ved nok. Det viser en mini-undersøgelse, som elever fra Aarhus Katedralskole foretog i december 2012.
Undersøgelsen bygger på 83 tilfældigt udvalgte gymnasieelever, som har svaret på spørgsmål om det danske retssystem.
At ubetinget fængselsstraf betyder, at den dømte kommer i fængsel, ved langt under halvdelen af de adspurgte elever. Også andre fundamentale retsprincipper vækker usikkerhed blandt eleverne.
- Lidt over 10 procent af de adspurgte mener, at det “at anke en sag” betyder, at man accepterer sagens udfald og modtager sin straf.
- Godt 80 procent ved, at det er Folketinget, der fastsætter strafferammerne og 10 procent tror, at det er domstolene selv, der bestemmer, hvad der er strafbart.
- Derimod svarer stort set alle (98 procent) korrekt på spørgsmålet om selve retssystemets opbygning i by-, lands- og Højesteret.