Justitsministeriet har nedsat to udvalg, som hver på sin måde og ikke mindst tilsammen vil kunne få afgørende betydning for domstolenes fremtid. Der er nedsat et udvalg om bedre og mere effektiv sagsbehandling ved domstolene. Alene udvalgets navn indikerer, at der på det område må forventes at komme ændringer. Desuden er der nedsat et udvalg om den fremtidige skiftesagsbehandling og et udvalg om arbejdstid og ansættelsesforhold for dommere. Fælles for udvalgene er, at de skal se på, om domstolene kan udnytte ressourcerne bedre og dermed opnå kortere sagsbehandling.
Dermed er bolden givet op til vigtige og principielle drøftelser, som kan få næsten lige så stor betydning som domstolsreformen fra 2007 – en reform som har betydet omlægninger og forandringer ikke bare for domstolene selv, men i høj grad også for brugerne, herunder ikke mindst advokaterne.
I lighed med kommissoriet til Retsplejerådet om at se på den offentlige retshjælp indeholder de nye kommissorier en lille passus, som forhåbentlig ikke kommer til at spænde ben for arbejdet. Det forudsættes nemlig ganske vist, at udvalgsforslagene “samlet set understøtter en mere effektiv opgavevaretagelse ved behandlingen af civile sager, respektive i skifteretterne,” men med tilføjelsen ”og samlet set ikke medfører merudgifter”.
Timingen og ikke mindst ordlyden af udvalgenes kommissorier efterlader for mig at se ikke tvivl om, at den økonomiske krise har bevirket, at politikernes fokus nu også er rettet mod domstolenes effektivitet. Man kan dårligt være imod, at staten anvender sine ressourcer mest rationelt. Men når nu udvalgsarbejdet er født i skyggen af en økonomisk krise, kan der være særlig grund til at minde om, at det ingen kunst er at finde penge, hvis man er villig til at file på kvaliteten. Kunsten bliver tværtimod at finde de steder, hvor der kan effektiviseres, uden at det medfører væsentlige kvalitetsforringelser, og uden at servicen over for brugerne falder drastisk. Og når noget ’samlet set’ ikke må medføre ’merudgifter’, må man også se på de afledede besparelser for samfundet, som en styrkelse af sagsbehandlingen ved domstolene og skifteretterne vil kunne medføre.
I Advokatrådet har vi selv været med til at påpege behovet for at gennemføre et servicetjek på domstolsreformen. Det skete i vores ’ønskeseddel’ til det nyvalgte Folketing i efteråret 2011, og efterfølgende har vi i et godt og frugtbart samarbejde med Dommerforeningen og en række repræsentanter for domstolene i øvrigt drøftet, hvordan de civile sager kan afvikles hurtigere og bedre. Drøftelserne har vist, at ikke alt, men en væsentlig del kan gøres anderledes – og måske bedre – hvis aktørerne, altså advokaterne og dommerne, bliver endnu skarpere på, hvordan man bedst udfylder sine roller under processen. Det har været gode drøftelser, som også har vist, at der vil være områder, hvor man kan forestille sig lovændringer, der kan understøtte en bedre afvikling af de civile sager. Og sidst, men ikke mindst, har forløbet vist os, at med en god dialog med de direkte interessenter kan man nå rigtig langt. Et konkret eksempel på dette er det Kontaktudvalg, som Advokatsamfundets 1. kreds i samarbejde med Københavns Advokatforening og præsidenten for Københavns Byret, Søren Axelsen, netop har etableret.
Vi er derfor fortrøstningsfulde på området for de civile sager, hvor der formentlig i bred enighed kan findes gode og holdbare løsninger.
På skifteområdet, hvor kodeordene – baseret på en budgetanalyse udarbejdet af Deloitte – synes at være centralisering og digitalisering, bliver kunsten på passende vis at inddrage ikke blot det snævre hensyn til at effektivisere skifteretternes arbejde, men også hensynet til klienterne, for hvor langt kan man bede folk rejse, og kan man løse alting elektronisk? Endvidere er der et hensyn til at bevare byretterne som fagligt stærke enheder. Det var rationalet bag etableringen af de 24 byretter, og det har man investeret i såvel bemanding som bygninger efter. Så inden man blot beskærer byretterne, må man nøgternt spørge, om gevinsten står mål hermed, også når f.eks. inddrages hensynene til fagligheden ved og rekrutteringen til domstolene.
Advokatrådet sidder med i både udvalget om de civile sager og i skifteudvalget, og vi agter at følge processen tæt og kaste de fornødne ressourcer ind i arbejdet. Og undervejs vil vi naturligvis meget gerne i dialog med vores medlemmer, så vi kan få det nødvendige input til arbejdet.
Det bliver i det kommende år uhyre interessant at følge udviklingen på domstolsområdet – vi taler trods alt om den tredje statsmagt og en hjørnesten i borgernes og virksomhedernes garanti for et velfungerende og moderne demokratisk retssamfund.
