Retten er sat i Grønland
Det grønlandske samfund gennemgår en enorm udvikling, der også sætter sine spor på retsforholdene. Hjemmestyret er erstattet af selvstyre, men mange tvister hører under danske domstole. Kom med på en guidet tur i grønlandsk ret og få et overblik over, hvor du finder den retsinformation, du har brug for.
Af Henrik Karl Nielsen, advokat, Koch/Christensen Advokatfirma
Danske advokater kan få sager på bordet, der involverer retsforholdene i Grønland.
Samfundet er nemlig præget af, at mange akademikere er fra Danmark. Det gælder ikke kun i private virksomheder. Også de offentlige myndigheder er præget af et stort antal akademikere fra Danmark, og der er en forholdsvis stor, løbende til- og afgang på arbejdsmarkedet i Grønland. Det mærkes også på det grønlandske boligmarked. Lejeloven gælder ikke for Grønland, og boligretter kendes ikke i Grønland. Tvister om fraflyttede grønlandske boliger vil derfor henhøre under danske domstole, hvis den fraflyttede lejer er rejst til Danmark. Samtidig er det lokale erhvervsliv i Grønland domineret af flere store aktører, der er helt eller delvist ejet af Selvstyret.
I dag er de almindelige domstole i Grønland kredsretterne – Retten i Grønland og Grønlands Landsret. Højesteret fungerer fortsat som Rigets øverste fælles domstol, mens Østre Landsret ikke længere er appelinstans i forhold til Grønlands Landsret. Den nye grønlandske retsplejelov er opbygget med mange fælles træk med den danske retsplejelov. Som noget nyt – og tiltrængt – indeholder den nye lov regler for advokater.
Selvom overgangen fra Hjemmestyre til Selvstyre og retsplejereformen i praksis udvander grundlovens formelle udgangspunkt om rigsenhed, er det stadig sådan, at en lov, som er vedtaget af Folketinget, omfatter Grønland, medmindre loven selv foreskriver andet. Men i praksis indeholder stort set al lovgivning bestemmelser om, at loven ikke gælder for Grønland. Der findes dog fortsat danske love, der er vedtaget specifikt for Grønland – det gælder eksempelvis den grønlandske arvelov.
Dansk eller grønlandsk lov
I det omfang en lov er vedtaget af Folketinget inden for et retsområde, hvor Selvstyret ikke har overtaget kompetencen, er der sædvanligvis hjemmel til, at vedkommende minister ved kongelig anordning kan sætte loven i kraft for Grønland med de ændringer, som ’de særlige grønlandske forhold’ tilsiger. Lovgivningen offentliggøres som hidtil i Lovtidende, men er ikke konsekvent at finde på Retsinformation.
Lovtidende er fra 2008 overgået til elektronisk form. Her findes lovgivning gældende for Grønland, men til søgning efter rigslovgivning for Grønland fra før 2008 er det en god idé at anvende Statsministeriets publikation – Grønlandsk Lovregister – der bliver offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside.
De retsakter fra Hjemmestyret og rigslovgivning, der gælder for Grønland, blev frem til 2007 offentliggjort løbende på dansk og grønlandsk i den grønlandske lovsamling, Nalunaarutit. Selvstyrets og Hjemmestyrets lovgivning findes nu elektronisk på hjemmesiden.
Råd og nævn
På samme måde som i Danmark findes der i Grønland forskellige råd og nævn, herunder nævn, der arbejder domstolslignende.
Inden for det bolig- og lejeretlige område findes en righoldig praksis fra Boligklagenævnet, Maalaarut. Nævnet har kompetence til at træffe endelig administrativ afgørelse i klagesager mellem udlejer og lejer af Grønlands Selvstyres og kommunernes udlejningsboliger.
Inden for erhvervslivet er det grønlandske konkurrencenævn, Unammineq, det mest markante og kendte nævn. Unammineqs hjemmeside har henvisninger til de afgørelser, der efterfølgende er indbragt for domstolene. Antallet af grønlandske konkurrencesager, der er blevet indbragt for domstolene, er i det hele taget højt, når man tager landets størrelse i betragtning. Unammineq har en for offentlige myndigheder usædvanlig progressiv offentlighedspolitik og myndigheden findes også på Facebook.
Medieansvarsloven er sat i kraft for Grønland, men Pressenævnet har ikke kompetence i sager om massemedier i Grønland. De sager bliver behandlet af det grønlandske Pressenævn, hvis formand er Landsdommeren i Grønland. Pressenævnet afgiver en årlig beretning, der dog endnu ikke er tilgængelig elektronisk.
Svær adgang til retspraksis
Under den tidligere retsplejelov for Grønland kunne domme, som var afsagt af Grønlands Landsret som første instans, ankes til Østre Landsret, hvilket indimellem førte til trykt retspraksis.
Men den almindelige adgang til retspraksis fra grønlandske domstole er vanskelig. Domme er i Grønland som i Danmark offentlige. Men det er yderst sjældent, at sager fra Grønland finder vej til Højesteret og dermed til offentliggørelse i Ugeskrift for Retsvæsen.
Retten i Grønland og Grønlands Landsret har som danske domstole en tilstedeværelse på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Der offentliggøres nyheder og pressemeddelelser, men en systematisk offentliggørelse af domme og kendelser finder ikke sted. Sådan har det været i en årrække, og det er problematisk for praktikere både i Grønland og i Danmark. Udgangen på denne artikel er derfor en stille bøn til retsvæsnet i Grønland om at redressere denne praktiske mangel på offentlighed. En mulighed kunne være at følge eksemplet fra Sø- og Handelsretten i København, der i flere år har offentliggjort sine domme i PDF format på Sø- og Handelsrettens hjemmeside. Det ville have stor værdi – ikke mindst for advokatstanden.
Find informationskilderne
Retten i Grønland og Grønlands Landsret har som danske domstole en tilstedeværelse på Domstolsstyrelsens hjemmeside www.Domstol.dk.
Inden for erhvervslivet er det grønlandske konkurrencenævn, Unammineq, det mest markante og kendte nævn. www.unammineq.gl.
Inden for det bolig- og lejeretlige område findes en righoldig praksis fra Boligklagenævnet, Maalaarut. www.maalaarut.gl.
De retsakter fra Hjemmestyret og rigslovgivning, der gælder for Grønland, blev frem til 2007 offentliggjort løbende på dansk og grønlandsk i den grønlandske lovsamling, Nalunaarutit. www.lovgivning.gl.
Inatsisartut og Naalakkersuisut.
Selvstyreloven henlægger eksplicit den lovgivende og udøvende magt hos Grønlands Selvstyre. Grønlands Landsting, som nu de facto og de jure fungerer som en lovgivende parlamentarisk forsamling, er Inatsisartut. Grønlands Landsstyre, der er den grønlandske regering, er Naalakkersuisut.
De grønlandske retter
Den 1. januar 2010 trådte en ny retsplejelov for Grønland i kraft. Med den grønlandske retsplejereform udskilles Grønland i højere grad end hidtil som et fra Danmark adskilt judicielt system. De almindelige domstole i Grønland er efter den nye retsplejelov § 1 kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret. Højesteret fungerer fortsat som Rigets øverste fælles domstol. Østre Landsret ophører med retsplejereformen med at være appelinstans i forhold til Grønlands Landsret. Den nye grønlandske retsplejelov er i modsætning til den hidtil gældende opbygget med mange fælles træk med den danske retsplejelov. Som noget nyt – og tiltrængt – indeholder den nye lov regler for advokater.
Ombudsmanden i Grønland
Siden 1995 har der i Grønland eksisteret en ombudsmandsinstitution, Landstingets Ombudsmand, Inatsisartut Ombudsmandiat. Ombudsmanden arbejder i vidt omfang på samme måde som Folketingets Ombudsmand og fører tilsyn med Selvstyrets og kommunernes forvaltning. Landstingets Ombudsmand afgiver en årlig beretning helt ad modum den, vi kender fra Folketingets Ombudsmand i Danmark. Disse beretninger bidrager væsentligt til udviklingen af og kendskabet til forvaltningsretten i Grønland. Nærmere oplysninger om Landstingets Ombudsmand kan findes på www.ombudsmand.gl.
Kort om Henrik Karl Nielsen
Arbejder hovedsageligt med arbejds- og foreningsret og fungerer som beskikket forsvarer i straffesager. Han har mangeårig erfaring med grønlandske retsforhold. Han var i 1996-1999 en af Thule-befolkningens advokater i erstatningssagen mod Statsministeriet. I 2012 blev han af Justitsministeriet antaget som beneficeret advokat til civile sager og straffesager ved retterne i Grønland. Han er forfatter til flere bøger og artikler, herunder om grønlandske retsforhold.