Grønlandsk som retssprog
Grønlandsk er i dag Grønlands officielle sprog. Det blev fastsat i Selvstyreloven af 2009. Alligevel er det op til retten at skønne, om retssagen skal foregå på grønlandsk eller dansk. Det betyder, at der i mange sager ikke bliver oversat til grønlandsk, selvom den tiltalte har grønlandsk som modersmål. Det går ud over retssikkerheden.
Af Doris Jakobsen, medlem af retsudvalget, (SIU)
Rigtig mange af mine landsmænd taler dansk i en eller anden udstrækning. Det er vi meget stolte af. Derfor oplyser mange tiltalte ofte til politi og anklagemyndighed, at de forstår dansk, men det er langtfra altid tilfældet, at de forstår alle nuancer i sproget.
Desværre kommer de manglende sprogkundskaber ofte først frem i løbet af forhandlingen. Forskellen på at forstå hverdagssprog og på at forstå fagsproglige nuancer kender jeg fra egen krop, når jeg står på talerstolen i Folketinget og debatterer på dansk. For der er stor forskel på at forstå et fremmedsprog i hverdagsbrug og på at forstå de finere nuancer i et fremmedsprog, der kan have stor betydning i en retssag.
I den grønlandske retssal giver det en risiko for, at centrale argumenter og væsentlige pointer går hen over hovedet på den tiltalte til skade for retssikkerheden. Sammenlign det med, at en dansker – med sit skoletyske i hånden – bliver retsforfulgt i Tyskland.
I den grønlandske retsvæsenskommission af 2004 formulerede kommissionen meget klart, at selvom der er regler om og muligheder for oversættelse kan sprogproblemerne alligevel give anledning til misforståelser. Den manglende forståelse af de finere nuancer i sproget gør, at de tiltalte ikke nødvendigvis er opmærksomme på – eller de vil ikke være ved – at der er passager, de ikke har forstået. Det kan gælde både for den, der oversætter, og for den, der får oversat.
Efter indførelsen af selvstyret i 2009 kræver anvendelse af det grønlandske sprog ved offentlige myndigheder ikke længere en særlig begrundelse. Tværtimod er det en undladelse af at bruge det grønlandske sprog, der kræver en særlig begrundelse. Det samme bør naturligvis gælde ved domstolene.
Retsvæsenskommissionen skrev, at udgangspunktet må være, at det anvendte sprog i alle elementer af retslivet som udgangspunkt må være grønlandsk. Det var i 2004, mens grønlandsk og dansk begge skulle kunne anvendes i offentlige forhold. Derfor er det endnu mere påkrævet i dag, at det grønlandske sprog må være det naturlige udgangspunkt ved domstolene.
Henvisning til en stigning i udgifterne til oversættelse ved domstolene må aldrig stå over hensynet til retssikkerheden. Det problem må vi løse på Christiansborg, når finansloven skal forhandles.
Doris Jakobsen er medlem af Folketinget for det grønlandske oppositionsparti Siumut.
I december 2011 sendte Doris Jakobsen et udkast til lovforslag om ændring af retssproget til høring i den grønlandske regering. I skrivende stund har den grønlandske regering endnu ikke reageret på henvendelsen.