Reformen af domstolene har ikke givet den positive effekt på ventetiden, som kunderne måske havde kunnet håbe på. Advokater og dommere forsøger nu at samarbejde om, hvordan civile sager bedst og hurtigst føres ved byretterne.
Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet
Det er ikke nemt at være ene advokat frem for en forsamling af byretsdommere, når emnet er lange ventetider ved domstolene i civile sager.
For hvem har skylden? Dommerne? Advokaterne? Det er umiddelbart svært at skyde skylden på parterne. Men er det så samfundets skyld – er der indbygget systemfejl i domstolsreformen fra 2007, som både havde dommernes og advokaternes støtte?
- 95 til 99 procent af forsinkelserne ved domstolene er dårlig sagsbehandling fra advokaternes side. Skal vi nu til at være rektorer og opdrage jer, spørger retspræsident Torben Goldin, Retten på Frederiksberg. Så er tonen ligesom lagt.
Vi er i Retten i Glostrup til det regionale dommermøde for retterne i Københavns Omegn. Der er ca. 30 dommere til stede. Dommerforeningen har i samarbejdets ånd inviteret Advokatrådet med til en del af mødet for i fællesskab at diskutere udfordringerne med de lange ventetider.
Derfor står advokat Asger Bagge-Jørgensen nu og prøver at finde melodien foran forsamlingen af dommere.
- Et kodeks for god sagsførelse kan være en platform for, at advokater kan medvirke til, at sagerne kører i det rette tempo, indleder han.
- Der er vejledninger på landsretternes og Højesterets hjemmeside, som holder processen på sporet. Advokatrådet vil gerne i dialog med byretterne om en vejledning. Og om et kodeks for god sagsførelse. Det vil virke stærkt opdragende på advokaterne, siger han.
Fælles kodeks
Netop et kodeks til advokater for, hvordan en civil sag føres mest hensigtsmæssigt ved byretterne, er blandt Advokatrådets forslag til en forbedring af sagsbehandlingstiden ved domstolene. Domstolsreformen rummer allerede instrumenter til at styre sagsgangen strammere, men instrumenterne anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang, mener Advokatrådet.
- Der var fokus på retsledelse efter reformen, men fokus er svækket hen over årene. Hvordan kan det være, spørger advokat Asger Bagge-Jørgensen.
Set med parternes øjne er det væsentlige, at sagen hurtigt får plads i rettens kalender.
- Et godt instrument ville være tidligere at få sat en dato for hovedforhandlingen. Det er rart for klienten at kende datoen, og det skal ikke undervurderes. Advokaterne har så en tendens til at få tingene færdige i tide, siger han.
En lang sagsbehandlingstid har desuden den uheldige effekt, at advokaten kommer til at bruge flere timer på sagen, som dermed bliver dyrere for kunden:
- Et problem med lange sagsbehandlingstider er sagsøkonomien. Problemet er, at kommer sagen til at fylde meget, så giver det også en dårlig økonomi. Advokaten kommer til at bruge meget tid på sagen, forklarer Asger Bagge-Jørgensen.
På Advokatrådets vegne fremlægger han en række muligheder, som måske kan smidiggøre sagsgangen i de civile sager (se faktaboks). Han understreger, at advokaterne er helt på det rene med, at også advokaterne er medvirkende til, at nogle sager trækker i langdrag. Og at Advokatrådet må medvirke med oplysning om, hvordan civile sager hjælpes bedst på vej:
- For mange hovedforhandlinger varer for lang tid. Hvis man på et tidligere tidspunkt har klarlagt bevisførelsen, vil sagerne kunne afvikles hurtigere. F.eks. sagens bevistemaer. Der er for mange sager med overflødige vidneforklaringer, siger han.
Fra dommernes side efterlyser Advokatrådet især en stærkere procesledelse. Dommerne opleves, groft sagt, som værende for tilbageholdende både under sagens forberedelse og under selve retssagen.
Dommerne bør tidligere skære sagen til, drøfte sagens form og indhold med advokaterne og vurdere hvilke skridt og afhøringer af vidner, der er hensigtsmæssige. Er dommerne konfliktsky? står der på én af de sider, som en projektor kaster op på et stort lærred bag Asger Bagge-Jørgensen.
Krav til advokater
Dommerforeningen indgår i et aktivt samarbejde med Advokatrådet om, hvis muligt, at finde fælles fodslag og komme med forslag til, hvordan dommere og advokater bør gribe de civile sager an ved byretterne.
Foreningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg, er umiddelbart lidt skeptisk i forhold til, hvor meget tid dommerne skal bruge på sagerne forud for hovedforhandlingen:
- Det er ressourcekrævende at holde møde. Dommeren er nødt til at tage sagen frem og læse den igen som til en hovedforhandling for at sige til advokaten, at det synspunkt ikke holder, siger han. Og dog – for med domstolsreformen fulgte også retskredsreformen, således at byretterne nu råder over flere dommere:
- Man kunne være lidt fræk og stikke næsen frem. Det kunne godt være, nu retterne er større, og hvis man så bliver inhabil i forhold til sagens afgørelse, at sagen må overgå til en kollega, ræsonnerer han.
Dommer Ivan Larsen fra Retten i Lyngby mener, at hvis en stærk procesledelse virkelig skal nytte, så skal der sættes ind før selve hovedforhandlingen
- Hvis man virkelig vil spare arbejde gennem procesledelsen, så hjælper det ikke at vente til hovedforhandlingen, siger han.
Dommerforeningens næstformand, Elisabet Michelsen fra Retten i Glostrup betoner vigtigheden af, at advokaterne for begge parter i sagen får koordineret:
- Vi må have en forventning om, at advokaterne har talt sammen om en række punkter inden hovedforhandlingen, siger hun.
Hun peger også på, at det indledende telefonmøde, som finder sted, i højere grad kan bruges aktivt:
- Telefonmøder kan bruges til andet end at beramme sagen. Vi skal gøre advokaterne det klart, hvad vi forventer ved et telefonmøde.
Henvisning til kortere ventetid
Nu er dommerne ved at blive varmet op. Der kommer flere konkrete forslag på bordet til, hvordan sagsbehandlingstiden kan blive kortere:
- Der kunne være regler for hovedforhandlingens længde. Derudover kunne parterne og deres advokater holde et mæglingsmøde inden hovedforhandlingen, foreslår dommer Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg.
Og hendes retspræsident bakker op:
- Der er afsat 20 minutter til at procedere en sag ved EU-Domstolen, hvorfor kunne vi ikke gøre det samme her, spørger Torben Goldin. Advokat Asger Bagge-Jørgensen oplyser, at Advokatrådet netop på advokatuddannelsen har fokus på at gøre procedurerne kortere.
Særligt aflysningerne af civile sager skaber diskussion. Er advokaterne for hurtige til at bede om, at et retsmøde aflyses, hvis f.eks. et vidne ikke kan møde op?
- I stedet for at sagerne udsættes, så kunne advokaten foreslå alternativer til afhøring: Skype (internet-telefon, red.), videoafhøring eller en skriftlig erklæring måske. Så udgangspunktet ikke er at aflyse, foreslår Mikael Sjöberg.
Dommer Søren Seerup fra Retten i Lyngby foreslår i stedet, at byretterne kunne afholde skriftlige procedurer:
- Man kunne overveje, om retterne skulle have en skriftlig procedure, hvis det var ubetænkeligt i den konkrete sag. Så kunne hullerne i kalenderen bruges, foreslår han.
Problemet med de lange ventetider er meget forskelligt fra retskreds til retskreds. Nogle byretter er voldsomt overbelastede. Derfor foreslår Dommerforeningens næstformand, Elisabet Michelsen, en anden idé:
- Måske kunne retterne have mulighed for at henvise sagen til en anden retskreds med kortere ventetid.
Også sager, hvor syns- og skønsmænd involveres, kan være meget langvarige. Flere af de tilstedeværende dommere peger på området som et sted, hvor advokaterne måske kunne hjælpe med til at forkorte de lange sagsbehandlingstider:
- I syns- og skønssager stilles ofte alt for mange spørgsmål, som forlænger tiden, påpeger Mikael Sjöberg. Debatten om syns- og skønsinstituttet finder ikke rigtig en konklusion. Flere dommere påpeger, at det vil være meget indgribende at sætte en begrænsning på f.eks. antallet af spørgsmål, advokaterne stiller. Men måske kan dommerne blive bedre til at sætte frister for, hvornår arbejdet med syn- og skøn skal være afsluttet?
- Mange syns- og skønsmænd arbejder frem mod en frist. Der er ikke så meget at diskutere, hvis man sætter en frist. Alle ved, at vi mener det, når vi sætter en frist, siger Søren Seerup, Retten i Lyngby.
Et andet forslag, som de fleste dommere synes at kunne tilslutte sig, var, at byretterne kunne bede om ekstrakter:
- Det kunne være et krav om, at der skulle være ekstrakt i ikke 3-dommer sager, minus småsagerne. Fordelen er at få markeret det, der er relevant i sagen. Men det ville kræve en lovhjemmel til, at retten kan bede om ekstrakt, siger landsdommer Mikael Sjöberg.
- Det ville være dejligt, hvis vi havde muligheden for at pålægge advokater at lave ekstrakt, supplerer dommer Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg.
- Jeg vil da allerede i dag opfordre til, at advokaterne ringer til den dommer, der har sagen, og spørger om dommerne vil have en ekstrakt i sagen, siger Marianne Peschcke-Køedt fra Retten i Hillerød.
Spiller cool
En anden mulighed, som også ville kunne påvirke de lange sagsbehandlingstider i gunstig retning, er retsmægling. Flere af dommerne på mødet taler om, at retsmægling i højere grad burde fremmes af advokaterne i stedet for slavisk at gennemføre retssagerne.
Men for advokaterne er sagen ikke så enkel. På dommermødet er en enkelt advokat foruden Asger Bagge-Jørgensen inviteret med: advokat Steen Petersen fra Ret og Råd i Glostrup. Han peger på, at mange af advokaternes kunder ikke vil være overbevist om, at retsmægling er den rigtige vej frem, selv om advokaten foreslår det.
- Retsmægling kan virke, når man skal have kvalt en sag. Men ofte først, når retten indkalder til møde og går ind og vurderer en sag. Det virker tit, når klienten hører fra dommeren, at han ikke har en god sag, siger Steen Petersen. Han understreger dog, at de forberedende retsmøder med advokater, dommer og klienter kan føre til et fornuftigt forlig uden dom.
Asger Bagge-Jørgensen peger på et yderligere element, som kan få advokater til at være tilbageholdende med at foreslå mægling:
- Det kan opfattes som et udtryk for svaghed hos advokaten at spille bolden op til forlig. Derfor tier man stille og spiller cool, indtil man står i retten.
Dommermødet slutter uden nogen egentlig konklusion på debatten. Dommerforeningen vil nu overveje, hvordan foreningen kan arbejde videre med det input, der er kommet fra dommerne på lignende arrangementer i de andre regioner. Og Advokatrådet vil dels arbejde på et kodeks for god sagsførelse dels overveje forslag til lovændringer.
Debat på dommermøder
Advokatrådet og Dommerforeningen har i fællesskab afholdt en række debatarrangementer på de regionale dommermøder. Formålet har været at drøfte resultatet af de ændringer, som de mere indholdsmæssige tiltag af domstolsreformen fra 2007 har medført med henblik på at forkorte ventetiderne for de civile sager ved byretterne.
På idélisten
Advokatrådet arbejder på at opstille et katalog af ideer, som kan medvirke til hurtigere sagsbehandlingstid i de civile sager ved byretterne. Blandt nogle af forslagene, der blev vendt på møder med dommerne, er:
· Længere åbningstid ved retterne.
· Flere substantielle drøftelser om sagen pr. telefon mellem advokaterne og dommeren.
· E-mail eller Facebook som forum for formidling af kendelser.
· Færre processkrifter.
· Flere alternativer til vidneafhøringer i retten, f.eks. videomøde eller vidneerklæringer.
· Stærkere retsledelse af dommeren.