Det er helt bevidst, at grænsen for hvornår “brodne kar” i advokatstanden ender i gabestokken, er sat så lavt. Advokatnævnets sanktioner skal virke præventivt i branchen, siger formand.
Af Lene Ejg Jarbøl, journalist
En bøde på 10.000 kroner for at være for længe om at afslutte en ejendomshandel, og advokatens navn offentliggøres på Advokatnævnets hjemmeside i et helt år til spot og spe og advarsel til både advokatkolleger og potentielle kommende klienter.
Det kan synes som en lille forseelse og en voldsom hård straf for advokaten. Men spørger du formanden for Advokatnævnet, højesteretsdommer Jon Stokholm, er systemet med sanktioner og offentliggørelse hverken unødigt hårdt eller krænkende for advokaternes retssikkerhed. Det er helt, som det skal være.
- Grænsen på de 10.000 kroner er sat efter en grundig overvejelse. Det kræver selvfølgelig en tilvænningsproces for advokaterne. Men meningen er, at advokaterne skal tage dette system yderst alvorligt. Og det, der for advokaterne kan synes som en lille forseelse, det er ikke en lille forseelse i klienternes øjne, siger Jon Stokholm.
Går efter nulfejlskultur
Som formand for Advokatnævnet går han efter en nulfejlskultur hos advokaterne. Målet er at få højnet kvaliteten i advokaternes ydelser til klienterne. Og så håber han, det nu er slut med de få gengangere, der i “gamle dage” blev ved med at få bøder, uden at det syntes at få nogen yderligere konsekvens.
- Der er jo ingen tvivl om, at det er hæmmende for forretningen, at en bøde udløser navns nævnelse på hjemmesiden, siger Jon Stokholm.
Flere advokater end tidligere vælger derfor også at indbringe deres sag for domstolene, hvis de har fået et hak i tuden i Advokatnævnet.
- Det er de selvfølgelig i deres gode ret til, men det er lidt besværligt og en ressourcemæssig belastning af Advokatnævnet, siger Jon Stokholm.
Generelt mener han nu, at der er stor opbakning til Advokatnævnets kendelser i advokatstanden, for som han siger:
- Parterne i sagen har jo ikke nogen nøgtern vurdering af de her sager.
Tungt apparat
Jon Stokholm er blandt andet tidligere formand for Advokatrådet og højesteretsdommer og har været formand for Advokatnævnet siden december 2010. Han fremhæver Advokatnævnets sammensætning med både advokater, dommere og offentlighedsrepræsentanter som en af Advokatnævnets største styrker.
- Med dette spektrum sikrer vi, at sagsbehandlingen foregår på en forsvarlig måde, og at vi får en juridisk og bæredygtig afgørelse, siger Jon Stokholm.
Googler man Advokatnævnet og leder efter kritik af selve Advokatnævnet, dukker der få indlæg frem. Her lyder det blandt andet, at advokater ikke bør behandle klager over “sig selv” – altså standen.
- Men de folk, der kritiserer advokaternes selvdømme, er primært nogle, der har tabt en sag i Advokatnævnet. Min erfaring er, at advokaterne i Advokatnævnet ikke holder hånden over deres kolleger, siger Jon Stokholm.
Advokatnævnets største svaghed kan være, at det tager nogen tid at få sagerne igennem systemet, siger Jon Stokholm.
- Man kan spørge, om det er et tungt apparat. Sagsbehandlingstiden har nok været for langsom. Men nu er der blevet strammet op i sekretariatet. Og når først sagerne når frem til afgørelsen, så fungerer Advokatnævnet vældig godt, mener Jon Stokholm, der slet ikke kunne forestille sig nogen gevinst ved, at Advokatnævnet blev droppet, og alle sagerne kom til domstolene i stedet:
- Det ville være en samfundsmæssig og økonomisk belastning og en svækkelse af systemet for klienterne.
Andre lande – blandt andet England – har et system, hvor der skal være forsøgt mediation mellem parterne af en uvildig person, inden sagen kan blive indbragt for klagenævnet.
- Mediation er altid en overvejelse værd. Men spørgsmålet er, om forbrugerne vil se det som et omsvøb, siger Jon Stokholm.
Elastik i metermål
Når der er brug for et advokatnævn i Danmark skyldes det blandt andet, at advokaterne “sælger” en yderst kompliceret vare, og at der derfor ofte er en informationsmæssig asymmetri mellem advokat og klient, mener Jon Stokholm.
- Det er jo ikke det samme som at sælge kartofler. Eller som Storm P sagde, det “kræver god etik at sælge elastik i metermål,” siger Jon Stokholm og uddyber synspunktet:
- Klienterne har som udgangspunkt ikke mulighed for at bedømme kvaliteten af advokatens ydelse, siger han.
Så her kommer Advokatnævnet til sin ret. Og netop derfor har Jon Stokholm også et mål for fremtidens Advokatnævn: Kendelserne skal skrives meget bedre, så klienter og advokater får en god begrundelse for afgørelsen – så de for alvor forstår, hvorfor Advokatnævnet har truffet netop den pågældende beslutning i deres sag.
Sager ved domstolene
Advokatnævnet har i stigende grad udgifter til at få ført de sager, som advokater vælger at indbringe for domstolene.
Statistikken viser, at det stort set aldrig kan betale sig for en advokat, at indbringe sagen for domstolene, men sidste år skete det alligevel 32 gange. Kun i fire tilfælde fik advokaten nedsat sin bøde eller slap for en sanktion ved domstolenes mellemkomst.
Året forinden blev 43 kendelser fra Advokatnævnet indbragt for domstolene.
Læs mere i Advokatnævnets årsberetning på www.advokatsamfundet.dk.