Borgere har en unik mulighed for at få gratis hjælp ved mere end 80 advokatvagter landet over. Nu skal ordningen styrkes.
Af Rasmus Lindboe, Kommunikationschef, Advokatsamfundet
Der er stor interesse for advokatens råd, hvorfor vi udleverer kø-numre i bibliotekets skranke 1/2 time før advokatvagten starter.
Således lyder beskeden på Frederiksbergs biblioteks hjemmeside. Biblioteket, der ligger som en del af medborgerhuset, huser advokatvagten den sidste torsdag i hver måned.
Advokaterne giver her halvanden times råd, som kan være nok så dyrebare for de borgere, der ikke ved, hvordan de kommer videre med deres sag over for kommunen. Eller ikke ved om den huslejekontrakt, de synes er urimelig, også kan være ulovlig. Sagerne er legio.
Selve ideen, med at advokater viser denne form for samfundssind, er ikke ny. Men ordningen må løbende justeres for hele tiden at passe til den form, som i sidste ende passer borgerne. Navnlig de borgere, som af økonomiske årsager ikke bare kan gribe telefonen og ringe til en advokat, når der melder sig et juridisk problem.
Derfor melder Advokatrådet sig nu på banen med et oplæg til at styrke ordningen. Et udvalg under Rådet har offentliggjort en rapport, som med en række konkrete initiativer skal sikre tilgangen af advokater til advokatvagterne og styrke kvaliteten af advokatvagternes arbejde.
- Vi har i dag et helt unikt arbejde, som udføres af advokater landet over, til gavn for tusindvis af borgere. Det er en indsats, som vi i den grad kan være stolte af som stand, og som vi derfor skal værne bedst muligt om. Og vi har nu en række konkrete forslag til, hvordan vi kan nurse om advokaterne, så ordningen styrkes, siger advokat Jeppe Skadhauge. Han er partner i Bruun & Hjejle og har været formand for det udvalg under Advokatrådet, som har udarbejdet rapporten.
CSR-mærke
Ét af de konkrete forslag i Advokatrådets rapport går ud på at give advokater og advokatfirmaer, der udfører pro bono arbejde i advokatvagterne, adgang til et særligt CSR-mærke som led i markedsføringen.
- Jeg mener, det er et adelsmærke, når man som advokat tager tid ud af en presset kalender for at yde denne form for retshjælp. Det skylder vi advokaterne størst mulig tak for. Og et mærke, som den enkelte advokat kan vælge at benytte i markedsføringen, bør kunne være en del af den tak, vi giver advokaten, forklarer Jeppe Skadhauge.
Det kan være et parameter, advokaten ønsker at markedsføre sig på, og som derfor kan skiltes med på eksempelvis en hjemmeside eller brevpapir.
Efteruddannelse
Flere af rapportens forslag går på at styrke den faglige kvalitet af advokatvagterne og samtidig give attraktive incitamenter for de advokater og fuldmægtige, der lægger timer på biblioteket eller i medborgerhuset, når vagterne skal bemandes.
Forslaget om, at fuldmægtige kan tælle rådgivningen med som efteruddannelse, er tidligere omtalt i Advokaten.
Samtidig er det tanken, at både advokater og fuldmægtige, som har interesse for at deltage i advokatvagten, får tilbudt en række indledende kurser, enten gratis eller til en nominel betaling. Kurserne udformes således, at de samtidig kan tælle med som obligatorisk efteruddannelse.
- Det skal først og fremmest være så nemt som muligt for den enkelte advokat at yde en indsats. Dét vi i Advokatrådet blandt andet kan gøre, er at stille introducerende kurser til rådighed for fuldmægtige og advokater, som har lyst til at hjælpe med. For at maksimere nytteværdien for den enkelte advokat, bør kurserne samtidig udformes, så de kan tælle med i den enkeltes regnskab for den obligatoriske efteruddannelse, siger Jeppe Skadhauge.
Advokatvagtens historie
Den københavnske retshjælp fra 1885 er den første institution, hvor advokater systematisk yder gratis hjælp til mindrebemidlede borgere. Aarhus’ retshjælp kommer til i 1936 og i 1960’erne følger en række retshjælpskontorer i større provinsbyer.
I 1978 åbner Københavnske Advokaters Retshjælp som den første egentlige advokatvagt. Advokatrådet havde bebudet en ordning, hvor advokater fik pligt til at medvirke til en ordning, som lod borgerne slippe med 200 kroner for første konsultation. Det ansporede op gennem 1980’erne til en advokatvagter rundt om i landet og den bebudede ordning blev i stedet skrinlagt. I dag findes der 88 advokatvagter. Det er en lille nedgang fra 2004, hvor der var 100 advokatvagter.
WWW
Advokatrådets rapport om advokatvagterne kan læses på www.advokatsamfundet.dk.
Udvalgets forslag
- Fuldmægtiges rådgivning i advokatvagten skal tælle med som efteruddannelse.
- Intro-kurser til advokater og fuldmægtige, der vil yde rådgivning i advokatvagten. Kurser tæller med som efteruddannelse.
- Motivation af advokatvirksomhederne, der opfordres til at forpligte sig på et årligt antal timers rådgivning.
- Inddragelse af advokatkredsene, der kan motivere advokater til at bidrage.
- CSR-mærke til advokater/firmaer, der yder bidrag til advokatvagterne.
- Fælles hjemmeside og intranet for alle advokatvagter, så det letter arbejdet for de involverede advokater.
- Advokatrådet indgår dialog med Civilstyrelsen for at forbedre økonomiske støtte til advokatvagterne.